René Husted: Hej Thomas. Hej Ranil. Yes, Jakku. Helt højre fejl. rigtig lavende, yes. Det er fedt. Velkommen tilbage. Og velkommen tilbage til dig. Tak fordi du har lyst til for tredje gang, vi karriere for Niels. er jeg mega glad for. Det er jeg også. Tak fordi jeg måtte være her. Og nu skal vi Oslo indsløjfe. Vi skal tale om Back to the Future episode 3. Det er sidste runde. Det den sidste showdown. Hey, dig op, djert! Hvor Marty gør en navn for hans selv. Hvad din navn, dude? Eastwood. Clint Eastwood. Hvad en stort navn det? Doc møder hans mænd. Du har samlet mit liv. Jeg er en prøve, jeg har set dig. Og Tannen møder hans mænd. Jeg højde dig og sætte dig ned som en død. Det dog, Buford. Sæt ham ned som en dog. Michael J. Fox. Hvor du lært at sætte sådan? 7-11. Christopher Lloyd. Der en far, der ikke holde det lukker. Og Mary Steenburgen. Jeg har aldrig mødt en mand som dig før. Tillykke, men min ven og jeg skal kasse træen. Dette sommer, Steven Spielberg og Robert Zemeckis inviterer dig. Kom på, Marnie! Det er en holdup! Det sønnerlig eksperiment! Dr. Nativity, begynd! verdens måske bedste westernfilm. Ja, okay. Der kan jeg godt være. Jeg kommer til at træde folk over fødderne med den, eller over tæerne med den bemærkning. Men Thomas, inden vi hopper ned i episode 3 her, vi to har jo gået lidt op og ned af hinanden i dag. Det er ikke nogen hemmelighed. Vi laver alle optagelserne til den her del af det her sammen i løbet af 1 eftermiddag. Er der noget, vi på nogle måder måske har overset eller glemt eller gjort forkert i det, vi har lavet om episode 1 og 2? Jeg ved, sagde, da jeg lige sagde, skulle ud på naturens vej, at vi har måske lidt glemt at snakke om Chris Ben Glover i forbindelse med Back to the Future episode 2. Det rigtigt. Altså bagom optagelsen på toerne, er det her jo helt stor. Der sker jo kæmpe skift, og hvis man ikke ved det, så... I etteren spillede Crispin Globber George McFly fra hånd. Det gjorde han ikke. Måske har man ikke lagt mærke til det, men det er faktisk ikke Crispin Globber, er i toerne og i de små klip, er i treerne af den tid. Nej. Hvem er det i stedet? Det er en skuespiller, der hedder Jeffrey Wiseman. Og ham havde vi jo total surprise fra din side. Og tak for lige at trække bukserne ned om anglerne på mig. med online via en fed lille feature, du havde lavet. Og tak til det, og tak til dig for det. Jeg er stadigvæk sådan lidt starstruck. Men det, synes var spændende at få ham med på, det var jo de der små detaljer, han kunne fortælle om, hvor svært det egentlig var at træde ind på et set og tro, at man skulle leverer noget og ikke rigtig vide, hvad det var, men tydeligt kunne mærke, er noget at overføre. Ja, præcis. Det der sker, det er jo, at Crispin Glover og Bob Gale bliver uenige om, hvad lønnen skal være på en tor. Crispin Glover kommer med det, som Bob Gale kalder fuldstændig urealistisk bud på, hvad han skulle have i løn, og nogle terms, som ingen andre skuespiller havde. Og den historie, har, fra Bob Gales side. kan sengs være flere vinkel på det, men den viden, er ude, er, at det var nogle urimelige krav, der blev stillet til en tor. Så han starter med at nej tak, og de prøver at få ham ind over, fordi de gerne vil have det samme crew. Og det kan de ikke få. De kan ikke nærme sig den pris, som han beder om. Så de fortsætter i tanken om, at Crispin skal så ikke være en del af det. Og begynder at skrive udenom det. Når de kommer tæt på optagelserne i 1989, helt op til hvor de begynder at optage, der inviterer de faktisk Crispin Globber på set. Vi er ved at bygge det her, og ideen er god. Og de har så hørt, at Crispin Globber har lukket en lille smule op, og måske var interesseret igen. Og Bob Gale slutter så det der møde med at sige, at det kræver, kommer ned fra den der pris der. Og så vil vi gerne have dig med, i de andre film. Eller som i den første film selvfølgelig. Og det ender så med, at han bliver på sin pris og sine terms. Og det siger de så pænt. tak til. Tak, men nej tak. Og så leder de efter en, som kan dublere de senere, hvor de bliver nødt til at have en George McFly i år. For det ender jo med, at de slår George McFly-hjæl i Thor'en. Ja. Karakteren. Yes. Men der er jo selvfølgelig nogle ting, hvor de skal bruge ham som karakter. Og det er gummimasker, altså noget latex, som de har fået lavet fra Crispin Glover's tid, da han skulle laves gammel. sådan nogle ting, der bruger de så til at putte på. Jeffrey Weissman i nogle scener. Og så spiller Jeffrey Weissman senere som George McFly. Og det skaber en problemer. Nogle kalder det nærmest polemik. Jeg var ikke så gammel på det tidspunkt, vi så det. jeg kan jo ikke huske, overhovedet har set det. At det var langt mærkt til det. Men der er jo ikke nogen tvivl om, at i en Hollywood-produktion, der giver det her kæmpe masse problemer. Og jeg ved også, der har været nogle raslige efterspil mellem... værket eller franchisen Back to the Future, Crispin Globber. Ja, fordi han har jo været frem og siger, at man kan jo ikke bruge hans udseende eller hans karakter, når det ikke er ham. Nu er vi i AI-tiden. Ja, sgu til at sige det. Der er jo store problemer med, man ikke skal kopiere andre. Men det, som vi også snakkede lige om privat, at det er svært. Kommer Jeffrey ind og skal spille Crispin Globber, eller kommer han ind skal spille George McFly? Der er også hvor meget, bliver kopieret, og selvfølgelig er udseenden kopieret, men de forsøger bare holde samme karakter til historien. Og det, Jeffrey siger, hvis vi lige backtracker til Thoren, er jo netop, siger, han laver jo faktisk også nogle ting, hvor han bevidst prøver at spille på den måde, Chris Ben Glover gjorde for at gøre det så smooth i den her overgang som muligt. Men det er jo en Det er en konfliktfuld problemstilling, er omkring det her, men der er faktisk en anden karakter, der også bliver skiftet ud mellem et og andet toren. Og det ligger vi jo stort set ikke rigtig mærkt til. Nej, det rigtigt. Vi starter faktisk toren med Elizabeth Shew i rollen som Jennifer, Martis kæreste. Og det bliver jo gemt. Der er en historie bagved, det er, at Bob Galer Symmegas havde kun regnet med at skrive den første film. Og de siger, at hvis de vidste, at der kom en tor, så havde de ikke placeret Jennifer i bilen. Fordi de vidste ikke, hvad fanden de skulle gøre af hende i historien. Så det er også derfor, siger, at når de så ankommer til fremtiden i 2015, så pakker de hende faktisk bare væk i den der ærlige og lader hende ligge der. Fordi det handler faktisk ikke lige om dig. Så det var lidt sjovt, at hun blev parkeret der. Men det var så hende, som spillede Jennifer i film 1. mor gik hen og var syg, og hun skulle så passe. Moren i den periode blev nødt til at nej tak til rollen, og da kom Elizabeth Schuser ind og tog den karakter. Hun er også pakket ind. Måske ikke så meget plastik, men samme parrykker. Hun skulle også ligne den samme karakter som havde bagerne tidligere. I virkeligheden er det Vi ser det jo med alle karakterne i de her film, fordi man hopper så meget frem og tilbage i tid. Og nu skal vi jo for alvor tilbage i tid. Men dog alligevel med nutidige karakterer. Derfor egentlig ikke så bøvlede makeup wise i hvert fald. Når vi skal tilbage til det vilde luesten i træerne, så er det dog Brown 85, rejser tilbage. Det er Marty 85, rejser tilbage. Hvor han i etteren tog tilbage til 55 og kaldte sig selv Calvin Klein af mærkværdigheder, fordi han havde et par underbukser på og hans mors karakter. Vækkerhammer kaller ham Calvin. Så her skal vi med Clint Eastwood tilbage til de vilde vesten. Thomas, inden jeg fortæller om, hvordan den her film er skruet sammen, der sådan noget, du vil lægge særlig vægt på, før vi hopper ned i træerne? Det vi ser i træerne, det er jo et... Et stilskifte. Ikke kun i setting, hvor vi rejser helt over til noget, som vi slet har rørt ved Ida og Nathoren, men det er også Docs tid til at shine. Der kommer noget kød på i historien her i forhold til ham. Han får lidt kærlighed, og det får du lov til at fortælle om. Men ja, er det her skifte både stilmæssigt filmisk, men også i forhold til Doc. Lad os bare bruge det som et afsæt til, at jeg lige kort resumerer filmen, inden vi så kigger på, hvordan den skal have på vores rewind-skål. Tilbage til Fremtiden 3 afslutter trilogien med et eventyr i det vilde vest. Efter at have reddet Fremtiden i del 2, så opdager dog, at han faktisk sådan lidt problematisk er endt med at sende sig selv tilbage til 1885. For at gøre kål på det hele og ligesom måske få lidt hjælp, så sender han lidt mærkværdigt et brev til Fremtiden. Eller hvor det nu ender er henne. Vi slutter så vidt jeg husker. Starter træeren med at... Martin modtager et brev, hvor I dog beskriver, at han er fanget i 85 og hvor han har gemt DeLorean tidsmaskinen. 1885. Ja, 1885. Undskyld, tak. Han har nemlig gemt 9 mine, og den finder Martin og rejser tilbage til 1885 for redde Dog. Films klare hovedperson er denne gang netop Dog eller Emmet Brown, og et af de bærende elementer er den romance, han har med skolelærerne. Clara Clayton, spillede til Mary Steenburgen. Steen, Steen, Steen, Steenburgen, Steenburgen. Jeg tror det er Årland. Og denne gang kræves der en enorm kreativitet for, en del klassiske westernske amysler med blandt andet Buford, Mad Dog, Tannen, at kunne anvende tidsmaskinen igen og dermed sende Marty tilbage til nutiden. Egentlig er det jo tanken, at de begge to skal tilbage til nutiden, men det vender vi nok tilbage til, hvorfor ikke sker. I 1885 kan det nemlig på ingen måde være andet end et damplukmotiv, der bliver nøglen til at bringe Martin tilbage til fremtiden. Film kombinerer de klassiske westernelementer med trilogiens karakteristiske humor og tidsrejse temaer og så afslutter den med en hjerterlig afsked, hvor Doc finder lykken i 1885 med Clara og deres to sønner, og Martin vender tilbage til 85 med en ny forståelse af, hvad venskaber og familier skal være og kan. Og som jeg vil slutte den lille reprise af med, så vil jeg sige The future is what you make it. So make it a good one. Det helt nostalgisk, og det giver mig kuldegysninger at tage den her sætning frem helt oprigtigt, fordi den scene, der slutter træerne af, er på alle måder det, jeg havde frygtet skulle ske. Nemlig at filmen slutter. Trilogien slutter. Det er jo fedt at slutte en trilogi med, at den tredje film slutter. kan man... Ja, hurra for det. Ja. Ren semantisk er det fantastisk, at det lader sig gøre på den måde. da jeg så den her film, Thomas... Der ville jeg ønske dig i gensted to be continued. For jeg synes, de laver noget, som er så episk fedt, at det må aldrig stoppe. Hvordan havde du det med dem? Ambi. Jeg var glad for, sluttede, fordi det var så godt, det var. Det ville være ærgerligt, hvis de trak det i landdraget og det ikke holdt mere. Men Thomas, er det nutidens Thomas, siger det, eller er det 13-årige Ja, det er ikke 13-årige. Det kunne han ikke tænke. Så det er et direktvisvis til, at dengang ville jeg jo bare have mere. Det klart, fordi det var så godt som det var. Jeg er glad for i dag, at de ikke gjorde, og ikke gør, laver nyt, fordi det er så godt som det er. Det holder så godt som det gør. Det vil være synd, hvis det bare bliver ødelagt, ligesom mange af de nye... Star Wars. Ja, blandt andet. Det vil være synd. Ja, 13 år i sommer er vi sikkert bare her i en 4 og en 5'er. Men jeg glad for i dag, de ikke har gjort det. Og ikke har tænkt sig at gøre det. Der må jeg bare melde ind, at jeg er helt enig med dig, Thomas. Jeg synes, det ville være så ærgerligt at lave et eller andet. For eksempel, at det var deres børn. Det ville ikke virke, fordi de allerede spillede af Michael J. Fox. Så det ville ikke fungere. Næste problem er, at i dag skal man cater både til kineser og folk med kort attentionspan. Så det ville alligevel blive en markværk, det er jeg helt sikker på. Det med ikke at have tænkt sig at gøre det, skal vi nok lige vende tilbage til det helt sikkert. Men jeg synes, skal lige lytte til den lille djænkel her, og så skal vi bagefter lige snakke om, hvor fed en film det var, da vi så den. Nu var du gæsten, så giver jeg dig lov til at sige først. Hvordan husker du at se den her film, da du var 13, 14, 12? Og hvor fed en film var det på en skale fra 1 til 10? Desværre lidt skuffende. Og hvis man har lyttet de tidligere episoder, hvor vi har snakket, er I know. Men det kunne jeg jo sige om din toårsamtale er. Men treerne er klart den sværeste for mig. Mere fordi, jeg har ikke en stor kærlighed til westernfilm. Jeg har stor respekt for nogle af det westernfilm, men det ikke mit univers. Så det var lidt at slå det over. Det var fedt at se Doc og Marty igen. var rigtig meget sjovt, rigtig meget godt, at de har gjort det rigtig godt. Men westernsettingen var bare ikke mig. Slet ikke dengang. Den relation, jeg havde til heste, det var mest hestepierne, da jeg var ung. Det er præcis. Og det var det, hesten havde jeg ikke rigtig nogen interesse i. Så udelukkende på baggrunden af det, fordi jeg har intet at sætte på historien. Rigtig godt klaret og gode idéer, også med afslutning med en ny tidsmaskine osv. Så der ikke noget at sætte på den del, men Hesteuniverset, Western, det var ikke lige mig. Så den vil være kigget tilbage på 12-13 år i tommer. Sju, tror jeg. Ja. Dejligt. Hvad siger du? Lad mig høre The Pros. Jeg siger dumme, Thomas. Du, hvor er du træls. Du er en af dem. ville en mob i 7. klasse. 100%. Thomas, min barndom var fyldt med film fra ZDF og ARD, fordi jeg er fra D.N. fra D.S.Ø. i Vestlige i Jylland. Og vi havde én dansk kanal. Vi havde tre tyske. Og hver torsdag kl. 17.50, mener jeg, der startede Western von Gaston. Og min far var en kæmpe western freak. Han elskede westernfilm. Så hvis jeg skulle se film af min far, så blev jeg planket og så westerns med min far torsdag eftermiddag. Og det gjorde vi. Vi så rigtig mange westernfilme sammen. Hvilket på sin vis måske burde have gjort, jeg fyldte op. Til langt oppe over begge ører med Western-film, men for mig er Westerns faktisk sådan et... Det er dobbelt nostalgisk tilbageblik, og jeg elsker faktisk, når Tarantino for eksempel kommer med nye Westerns i dag, ikke The Hateful Eight. Så er en fantastisk fed film, og spiller jo røven ud af bukserne på mange af de gamle film. Men jeg er fra en tid, hvor Westerns var super cool, og for mig, det... er allerede på det tidspunkt, jeg ser den her film i 90. Hvor jeg er... Jeg har nok været 13 eller 14. Der bliver det her en film, som katapulterer mig tilbage i de der eftermiddag med min far. Og dermed er sådan et rerun af alt muligt fedt. Jeg kunne næsten lugte de der mader, fik til aftensmadet. Og jeg kunne mærke den der følelse af at sidde ved siden af far i sofaen og se westernfilmer. Og derfor blev det noget andet og mere. Selvom man på det tidspunkt er i gang med den første adskilselse fra sin familie. I senestættelse af sig selv som menneske. Men det var en fed film. Og jeg husker det som en morsom film. Så her ligger jeg indenigvis klart på 9. Flot. Må jeg spørge dig noget i forlængelse af det? Ja. Fordi jeg sidder nu og tænker, fordi du har samme historie om Westernfilm, som jeg ville have med min far om karatefilm. Fordi vi... Ham og Karate-manden, og vi så alt, hedde Jean-Claude Van Damme og Bruce Lee og alle de der ting. Og der har jeg jo sådan helt nostalgisk kærlighed til de gamle lortefilm. Fordi det var sat mig ikke godt sat sammen, vel. Men der er kærlighed til dem. Jeg kan se dem i dag stadigvæk. Og her er det der nostalgiske, dem sad jeg så med min far. Ja, ja, ja. Og der var mange dårlige redninger. Det var rask. Men kærligheden er der. Og jeg tænker, hvis nu Marty og Doc havde lavet en eller anden... Meget skæv vinkel, og de havde lige pludselig bruddet ud i en karatescene. Så havde jeg måske også haft kærlighed til den, selvom historiemæssigt og overnående, så er det sikkert noget bræs. Tror du, din kærlighed til træerne er en lille smule smittet af, det er den nostalgiske tanke, har. At det netop er westernfilm, du så med din far. Nu taler vi jo om rewindscore. Og det vil sige, forsøger at sætte mig ind i, hvordan jeg husker filmen, da jeg så den i biografen dengang. Der er ingen tvivl om, at det at sidde i biografen og se træerne med far, som jeg gjorde, bragte nogle meta-lag på at sidde og se filmen med sin far. Uden at foregribe, retrometreskoren bliver, så er der ingen tvivl om, at det her nok lidt mere meterpølse medisterfilm i dag, det var dengang. Men jeg skal være ærlig at sige, at jeg har forsøgt så godt som jeg kunne, at bringe mig selv i en situation, hvor jeg huskede filmen, som jeg oplevede den. Og i dag er det nok bare blevet lidt mere en guilty pleasure at gå til den film, fordi... Ja, søger. Både Toen og Treren er mere film, ser, fordi de færdiggør trilogien. Og Etteren er det store magiske univers, er et fæt anslag og på alle måder vælter alt rundt, fordi det tager dig sted hen, du aldrig har været før. Toen og Treren er indenigvis bare konceptuelle idéer, og det har de selv sagt, både som Magus og Gale. Men det er også film som... kan leve, fordi de skriver dem som en sammenhæng og optager dem one shot back to back. Så på den konto, så sidder man jo og kigger på en film, hvor etteren er en fin fortælling, som står godt alene, men hvor man helt typisk Hollywood siger, her er en kog, kan malkes. Og i den sammenhæng, så laver man en 2 og en 3, og afsøger tydelige sci-fi thriller-ting i toren og afsøger tydelige kærligheds- og romantiske western-szener-aktige ting i treren. Og hvor vi sådan lige indlændigvis rørt ved, måske er det her også bare et spørgsmål om at prøve at gå ud i forskellige genre af film og vise, hey, det her univers kan jo netop appellere at være til stede alle steder, fordi tidsmaskinen kan bringe dig derhen, hvor du har brug for at være og lave den her film eller for at løse de problemer, man skal løse. Så er nok ikke nogen tvivl om, at i den sammenhæng, der er der noget, som er mere nostalgisk hos mig, hver den forhistorie, er til det, end man normalt ville have. Han lægger mig lidt op af dig, Thomas. Selvom jeg ligesom dig, Rene, er vokset op cirka samme sted med én dansk kanal og tre tyske, og har også set Western von Gestern, så har Westernfilm heller aldrig rigtig været min genre. Det ikke fordi, jeg ikke har set et par gode Westerns, men... Det bare aldrig været det, så. Det har aldrig fanget mig. Det er også ligegyldigt. Jeg lægger mig på en 7'er lige nu. den her, som jeg husker. Faktisk så jeg den her i biografen i Canada. Så der er sådan en speciel oplevelse for mig med den. Men når det så er sagt, så holder jeg mig på en 7'er for nu. Jeg ved, der mange, som synes, træerne er den dårligste af det film. Kigger man på Rotten Tomatoes, så er det Toren, får hook. Og der sidder de kloge mennesker jo. Eller de dumme mennesker, det ved jeg ikke. Jeg indrømmer blankt. Jeg har svært ved at holde af Toren, fordi jeg synes, den bliver for kompleks. Den udfordrer mig på et filmisk niveau, jeg ikke har lyst til at blive udfordret på. Slet på det tidspunkt, hvor jeg ser den. Lad os prøve tage fat i træerne. Vi har scoret den på rewind-skoreskalen. Og hvad er det, træerne kan? Jeg har skrevet... Det er jo et eventyr, der på sin vis nu lager mod enden. Bliver det tydeligt tidligt? Altså i den her film, ved du allerede, det går i gang? Det her kommer til at blive rundet af, eller sidder man og tænker, det kan sagtens blive til en fire. Nej, det tror jeg faktisk... Jeg er jo i og med, at Doc han lige pludselig får sig en kæreste. Excuse me, I don't know who you think you are, but we're dancing. Look at what we have here. Ain't you gonna introduce me to the lady? I'd like a dance. I wouldn't give you the pleasure, you'll just have to go ahead and shoot. Alright. No, no, Emmet, I'll dance with him. Boys, keep the blacksmith company while I get acquainted with the... Billy! Yeah! Haha! Yeah! Jeg kan dans meget, når min partnere har en kaffe i hans hånd. Der tror jeg godt, kan lukte. Okay, vi vil have lukket den her af, fordi hvor meget mere kan vi... Altså så skal vi ud i nogle helt andre ting, hvor vi så skal følge Doc og hans familie i en fire, hvis det skulle være det. Men vi laver jo et skæl imellem Doc og Marty, fordi Doc er god grundskel til at have en fokus på at have en kæreste, og vi laver sit eget. Så jo, det kan tydeligt pege på, at vi vil være færdige. Okay. Tænker jeg. Da jeg så den som ung klart nej, som voksen, er fuldstændig enig med dig. Der er klare indikationer på, at den her skal afsluttes. Ikke bare fordi man ved, der kun er tre DVD-over i DVD-boksen, men fordi jeg kan godt fornemme, at filmens måde at skære sig selv på pejremod er en afrundning. Doc og Marty spiller så centralt fedt sammen i et af natoren. Lykkedes det også at få dem tætte i træerne? Det er skridt, som accelereret på 88 kmph. Hvad med Dok? Hvis kører til skridt, så til krasse ind i de indienser. Marty, du tænker fordelen. Han instantly transportet til 1885, og de indienser vil ikke even være der. Rigtig. Godt for begge. Se dig i fremtiden. Du mener fremtiden? Exakt. De skælder dem lidt ad i karakter, altså i rollerne i træerne. De bliver lidt mere adskældt. Prøv at uddybe det lidt og fortæl mig, hvad det er, du både oplever og hvad det gør rent filmisk. Marty får lidt sin egen opgaver, hvor han lige pludselig står alene. Hvor han ikke har dog helt så meget i ryggen. I og han skal finde Doc, og Doc er i et helt andet århundred lige pludselig. Han får så hjælp af tidligere Doc til at komme retur og sådan nogle ting. Der er selvfølgelig noget, bænder det hele sammen, men det føles, om, Marty er lidt mere ham, skal redde tingene selv nu, for at redde Doc. Og Doc får så den her kæreste lige pludselig, og har sit fokus område, og filmen slutter også spoiler med, at Doc vælger... Og leve sit eget liv med kæresten, og så lad Marty tage tilbage alene. Fulsternlig enig. Jeg har egentlig ikke tænkt så meget over, jeg synes, at de er adskilte. Jeg synes egentlig, filmen fungerer, fordi det virker mere som sådan en slags krydsklipning. Det slog mig, da du sagde det, også da vi snakkede om det tidligere uden for podcastens lille studie her. Jeg kan ikke huske det, som værende, at de vær for sig ret meget. Jeg synes egentlig, de løser ret meget sammen også. Men du har da ret, den første halvdel af filmen især, det handler jo faktisk om at få dem brækts sammen. Og der er jo næsten sådan noget Sherlock Holmes i at komme tilbage til den her Hill Valley by. Eller hvad hedder den egentlig tilbage i tid? Hedde ikke stadig i Hill Det er stadig ved. Jo, Og i det hele taget Finn-Doc, det virker som om Doc ikke rigtig er der. Og hver gang han er et sted, hvor Doc har været, så har han endelig været der. Eller så er der ikke alligevel. Der foregår rigtig meget i ham egen historie, Og han får hele sine tibålteforældre og ind og er en hel del omkring en historie omkring Marty. Og Buford, er meget af det, at kun Marty og Buford, hvor Doc heller ikke er en del af det. Jeg jeg havde sagt, du aldrig skulle komme ind. En ting, som vi slet ikke har talt om i forhold til Marty, det er jo Martys... Hans temperament. Både i etterne toerne er Martin udfordret, når folk træder ham på hans stolthed. Det er rigtigt. Der et ord, i hvert fald ikke skal sige til ham i etterne toerne, før han går rimelig bananas. Nobody calls me chicken. Jamen, er jo fuldstændig korrekt. Den ser vi jo faktisk også ud for at literere. Og så ser vi den jo faktisk også forløst i slutningen af træen. Lad os lige lade den hænge. Men hvad er det så Buford Mad Dog Tannen får sagt i stedet for? Han spørger om du jiller. Og jeg jiller. Og jeg jiller. Som svaret er sammen. Og der bliver han så, eller får snyst sig selv ud i en duell til døden med Buford Tannen. Er du en, der tilbake dem med mere end bare en plade Læg mine venner alene. Hvad der galt, du? Du en jædda! Det det jeg synes. En jædda. Ingen kaller mig jælden. Lad os føre det nu. Nej, ikke nu, Buford. Marshall har vores græns. Som jeg sagde, vi det i morgen. I rører vi Pan City. Hvad møneden? Er gørne det møneden? Nej, møneden er fint. Du kille dem i møneden. Jeg vil herfra på møneden. Vi sætte det så. Lige der, på staden. Før paletsen. Han overlever den hvordan? Nu kan I ikke se hvad peger på, men henne i mit skab derovre, en lille replica. En dør til sådan en... Jeg ved fanden ikke... En låg til en pejs. En brænde at smelte. Den spænder han på i bedste Clint Eastwood stil. Den spænder ind under sin lille poncho. Og så går han ellers i duell. Og så er han så meget heldig, for det er ikke en stor løv. Han er heldig, at Buford så rammer ham lige akkurat inden for de der 20 x 30 cm på brystet. Så han kan sparke ham i hovedet til sidst, hvor han kommer hen og tjekker, om han er død. Men ja, det lykkes ham at overleve. Nu sagde du Clint Eastwood. Hvordan kommer han? Taget min mor. I billedet. De er jo gode til at lave sådan nogle sjove, både cameos og Nike-jokes ind. De hiver rigtig mange forskellige ting ind. Men det kan være, du skal tage Clint Eastwood-delen og fortælle om det. Nej, Han laver jo forskellige navne alt efter, hvor han kommer hen. I torren var det Calvin Klein. Det er allerede etteren. Ja, er rigtig etteren. Hvor hans mor bliver lidt småfølsket. Og til synes han, har taget bukserne af ham. En lille del... Det er faktisk ikke så lang tid siden, mig og min kone sad og så den. Vi tænker, det er faktisk Lorraine, der har taget bukserne af Marty. hun siger til sidst, skynd dig at de bukser på. Det der interesse, øse, der foregår, det vil jeg slet ikke tale Vi har talt om Lorraine, som er en løs på tråden. Skal bare sige det? Han bliver spurgt om sit navn, og i træerne er han Clint Eastwood. I stuen. Bemærk, at vi har talt meget om tøj i forbindelse med toren. Tøj Marty dukker op i 1885. Du er jo et meget modbevist, Vassen. Det væsentligt bedre klat, jeg nogensinde bliver, Thomas. Fortæl mig lige lidt mere om det smukke palettekostume. Han bliver pakket med dog fra 55'ers version af, hvordan man så ud i western-tiden. Og det må vi sige, det er ikke ... Helt tidsrealistisk. Meget røde korbrødstøvler med fronser, diamant og ting og sager. Og glitter på trøjerne. Det ender så med, at han ikke får støvlerne med, fordi han møder en bjørn i den her grotte, hvor tidsmaskinen er gemt. så nogle ting. Indianerne har forsmit de her sko væk, så han kommer ind til byen i sine slidte Nike-sko. Og hvad der så allerede skal defineres som korbrødt tøj. Man må sige, det er en farveskala. som bærer meget præg af pink. Han står lidt ud, Milles Tales. Og sådan lækre, lækre. Niels ville have kunne sige meget om de her farver, fordi han er en grafisk ekspert. Men det kan være, han kan komme ind og fortælle lidt om det, fordi det ligner jo pisse. Og da han så bliver spurgt om, han hedder, what's your name? Og så er han jo lige ved at lave en giveaway. Men ender så med Eastwood. Clint Eastwood. Thomas, din store begejstring over den her film kan jo godt mærke, ligger et meget lille sted. Det er ikke den stærkeste. Det ikke den, kommer på repeat. Hvis jeg har set de andre 100 gange, er den her måske en 50-60-gang. Det, som gør et af natoren spændende, den på de to film på mange måder hænger sammen, har en masse krydsreferencer. Det kan du af gode grunde ikke få til at eksistere i træerne, fordi træerne er så obskuret langt revet væk fra... Vi er år yderlig tilbage i tiden fra 1955. Er det det, der skaber problemet, tror du? At det ikke på samme måde intertwiner, altså ligesom hænger sammen? Det kan sagtens være. De skaber rigtig mange nye og sjove ting i træerne. De laver deres egen historie omkring Buford. Ligesom vi fik Marnie McFly til at opfinde Chuck Berrys nummer i et eller andet, så har vi her, at han tager en kage-tallerken og kaster den på hovedet hen mod Buford, vi og skyder dog. Og det bliver så til en frisbee. Så Marnie har opfundet frisbee. Han er jo innovativ. Ja, lige præcis. Og det gør de rigtig meget i treren, bliver opfundet de her nye situationer, for at vi ligesom kan blive i samme univers. Så der bliver ikke helt draget samme paralleller. De opfindere i treren kunne stå for sig selv. Og det interessante er faktisk, at toren og treren blev skrevet som en en film. Der var bare for meget kød på, og de kunne ikke kort den længere ned, og de ville have de her ting med. Så det blev en tore over en tre. Men det split, er fra toren til treren, det synes jeg får treren til at stå meget som en Enkelstående film. Du skal bruge informationerne fra 1. og 2. år, men den er lidt sine egen. Jeg er faktisk meget enig med dig. Det er både styrken og svagheden ved den film. Den kan jo netop stå alene. Du kunne sagtens sætte dig ned og se den med en lille intro story. Og så er der ikke mere. Den kan sagtens stå alene som en westernfilm. Thor kan umuligt stå alene. Hvis ikke du ser det, giver det ingen mening. Så på den måde kan jeg godt forstå, at folk har kæmpe kærlighed for 1 og 2 filmene. Og synes, er vigtige og passer godt sammen, fordi de er stybt som en helhed. Meget underfundigt, man kigger på, hvordan de skriver Thor og træerne. Hvordan de optager Thor og træerne back to back. Altså lige efter hinanden. Og så snart de er færdige med at rappe toren, så rejser de jo hele banden ud i det vilde vest og begynder at skyde derud. Og optag ikke skyde. Ja, begge dele. Men når det sagt, så synes jeg jo, at uden at ville forklejne træerne, for det kan jeg ikke. Dertil er min kærlighed for stor og tæt, så synes jeg jo, gør noget magisk ved det her western-scenario ved netop at trække nogle... Tænk frem. I træerne de jo ved at bygge det der siden hen bliver til Rødhus eller Town Hall. Ja, lige præcis. Den er ved at blive bygget, og det der urværk, som står på jorden og er ved at gøre klar, som de får taget billeder ved, det er jo også et fint callback til fremtiden. Så jeg synes jo langt hen af vejen, at den lykkes med at binde tråde uden egentlig at være Der er masser af referencer. Klokketårn bliver faktisk borde ind i baggrunden, hvis man er helt vågen. Hvor Clara Clayton står og venter på toget. Så lidt sløret bagved, så bliver uret borde ind bag hende. Så der er en masse referencer frem og tilbage. Og de er gode til de her underholdende ting. Det er en rigtig god film. Det sletst lidt ikke det. Den er bare meget sin egen. Nu nævner du lige Clara Clayton. Mary Steenburgen, jeg allerede kaldet hende nu, hvad hun skal kaldes, det ved jeg som ikke. Det er også lige meget. Hvordan fungerer hun i forhold til at det her kærligheds-setup til Doc? Historiemæssigt er det enormt sød at få tjent fra Doc. Det er sådan, man får med ledenhed med ham lige pludselig uden... Det er i hvert fald mit tænk, at man får med ledenhed med ham for noget, han burde have haft, men som man ikke har tænkt på. At han har været den her loner og den her meget ekszentriske mand, men han har jo været dybt sympatisk og kærlig og taget hånd om Marty i den ene og den anden tidsalder, uanset om han kendte Marty eller han ikke gjorde. Man har jo masser kærlighed til ham. Det kan godt være det bare mig, men man har jo glemt, at han egentlig bare er enspændet professor. Ja. Og det går jo lidt op for en, når han lige pludselig... At man ser kærligheden der, hvor hun løfter sin hat, de kigger indern i øjnene for første gang. Så tænker man, at det er sgu da rigtigt. Han mangler da også noget, Og selvfølgelig skal han da have det. Nu har jeg været Djævlings advokat nogle gange og snakket lidt om bl.a. plot holes eller paradoxer der er i det. Det slår mig omkring lige netop det med, at Doc er i 1885, forelsker sig på den måde han gør i 1885 og bliver fortalt om på den måde han gør i 1885. At hvis vi skal holde fast i det her time-space-continuum paradox, Så er faktisk rigtig svært ved at se Doc overhovedet eksisterer, efter han dør. Som blacksmith i det vilde vesten. Lykkelig med sine familier osv. Bortset fra, at han jo og en syn i, som bliver afsløs i slutningen, lykkedes med at skabe en tidsmaskine. Den tidsmaskine kan jeg umuligt se ham bygge med de muligheder, har i 1985. Så derfor bliver slutningen total arbitrær for mig. Den kan ikke eksisterer. Med den logik, ser filmene med. Og hvis den ikke kan eksisteres, så kan jeg ikke forklare, at dog kan eksisteres i hverken 55 eller 85. Du skal læne dig tilbage i sofaen, René. Tag en mundfuld popcorn, kig på din Pepsi Max og så nyde showet. Stop med det tænkende der, det kommer der aldrig noget godt ud af. Det er ikke, fordi vil prøve at søge at ødelægge det. Præmissen er bare, at Doc er enorm kategorisk med at fortælle om i løbet af filmene, hvad space-time-continuum-interference betyder. Altså når du begynder at rode med tid, sted og historie. Det fortæller han jo rigtig meget om. Helt vildt. Men den, laver den største fuck-up på det konto, det er ædermame ham selv i 1985. Er vi ikke enige om det? Jo, han redder Claire og ydelægger præmissen. Hun skulle være død. Hun skulle være kørt galt i den her hestevogne, Kogal og Clayton Ravine. Præcis. Og det ender med, at da Marty kommer tilbage, så hedder den så Eastwood Ravine. Præcis. Det er så ham, der døde i stand for. Men dog bliver ved med at at tidsmaskinen skal ydelægges. Det siger han jo lang tid. At skal ydelægges, det den, gør det. Alt det skete, og så kan man jo undersovt, han kommer tilbage i en tidsmaskine til sidst igen. Lige efter at tidsmaskinen er blevet ødelagt. Men ja, den kører jo på damp. Der er der ikke noget galt. Selvfølgelig kan den have bygget den i 1885. De havde damp. Vi er enige om, at den, kommer flyvende i 1885, kunne delvis have noget med damp at gøre. Okay, det kan vi godt. Kul og damp, og det er det. Okay, ja. Den greenwasher er ikke ret meget, kan man Nej, men de forklare heller ikke så meget om, hvordan den fungerer. Så det er måske mere, vi skal have en lykkelig slutning. Og det er jo netop der, hvor jeg synes, fortællingen kommer lidt til kort på sin egen præmis i treerne. Når jeg genser den nu, hvor jeg siger, altså indtil det lykkes meget, at jeg kommer tilbage til fremtiden. Og han kommer tilbage, møder sin kæreste Jennifer og alt det her, alt er godt. Så tager han hende med ud og ser der, hvor tidsmaskinen er holdt og er blevet ødelagt og ligger i stumpe og stykker, fordi den er blevet kørt i stykker af tog. Ja, vi tror alt er godt, og vi ved, det her kan umuligt fortsætte, fordi nu er tidsmaskinen ødelagt for godt. DeLorean eksisterer ikke mere. Det her eventyr er slut. Den køber jeg nu. Kan vi ikke blive enige om, at man ikke havde behøvet at forløse Emmet Brown-fortællingen med Claire Clayton og det mærkelige gispændst af et lokomotiv, de lander i til sidst med børn og hund? Jo, det kan vi godt. Og det ville også fjerne min største iteration ved... med filmene faktisk. For der er en lille ting. Det er ikke en blooper. Det er sådan en, hvorfor fanden har I lavet det være i? Og nu er det sådan en helvede siden af. Men til sidst, der hvor Doc han sidder så fint i en kærlig, han har lige aflyvet billedet til Marty og alt er godt, og jeg elsker der sådan nogle ting, så står der en lille dreng bag ved at pege på sin tissemand. Ja. Og det... Og jeg beklager til jer, ikke har set det, fordi nu ødelægger det. Første gang jeg så det, var den scene ødelagt for mig. Men der er en dreng, åbenbart skal tisse. Lille skuespiller. Og han peger sig ud på hans mor, passer ved mænd. Og siger tydeligvis, skal tisse. Og det klip har de så valgt at bruge. Så Doc er i gang med en stor kærlighedserklæring til Marty. Og tak for det hele, og livet bliver godt. Og så peger den vild dreng på tismanden. Nå, det var siden. Ja, og bord på det her lokomotiv. Lige bag Doc. Men det er jo præsentationen af, vi skulle nok have at vide, at Doc er kommet videre. Han har fået det godt. Han har fået sin kone og to børn. er godt. For ellers havde vi jo egentlig bare forladt Doc i det vilde vesten. Doc! Barney! Doc! Barney! Det Rosalinds team! De er vores børn! Tjulls! Målge, dette er Marty og Jennifer. Dr. Sade, aldrig set dig igen! Du kan ikke holde en god tid i det stort! Jeg troede, jeg skulle komme tilbage Ejstein. Jeg ville have dig forældret om mig. Nu er jeg ikke den store scriptwriter. Nej. Med det, har gjort med filmen, kunne man sagtens have efterladt Marty og Jennifer i 1985 og lavet et slutklip tilbage til sådan et lonesom cowboy. shot, hvor han sammen med Clara rider ud i solnedgangen og så lader filmen slut dér. Filmisk flot. Filmisk western callback. Meget federe. Man vælger i den her filmiske setting at lave tidsmaskinen for evigt og dermed potentielt fastholde alle muligheder for at kunne have lavet flere film, selvom man egentlig har sagt, det ville man ikke. Jeg synes, er pisseærligt, Jeg synes faktisk, det er pisseærligt. Jeg kan godt huske, da jeg så den, der tænkte jeg, wow, hey, når er fedt det der. Men som 40-plusårige i Reneter ser den her film igen, der sabler jeg den slutning ned. Jeg gider den ikke. Jeg synes, den er røvsyg. Altså, det er megaærligt, fordi man kunne faktisk have rådboet på alt det bras, man laver, og man kunne have fuld docks. Instinktive tanker om, at tidsmaskinen skal ikke eksisterer, for den ville blive kilden til mere problematik end godt. Og den bliver udelagt. Og hver den står, hver den kunne bestå, Marty og Jennifer kunne gå ud og leve den fremtid, som bliver en parallel til den 2015 fremtid, vi allerede ved kommer til at ske. Men vi kan også se, vi kunne godt have set et callback til 1885 og set Clara og at leve sammen der uden at åbne op for... Eller måske ja den 87'er, så de sidder med et barn og så ser solen gå ned. Vi havde ikke behøvet det. Der var mange muligheder, det rigtigt. Jeg er bare træt af, at det det, kommer til at sætte punktum i den her filmtrilogi. For jeg synes egentlig ikke, er... Jeg synes, det er det forkerte punktum. Og jeg synes, er ærgerligt, fordi det fortæller teknisk... eller smider alle paradoxerne tilbage på bordet. Det bliver ikke en afslutning. Der er mulighed for, at de kan ødelægge tingene igen. For dem, vil sidde og netpikke den her film, så bliver det netop problematisk, at Doc overhovedet eksisterer, efter han dør i det vilde vesten. Fordi det er fremtids-Doc, rejser tilbage, og han kan ikke nuft tilbage til sig selv. Derfor kan han ikke eksistere i de efterfølgende år. Hvis han er... Hvad er han, 38 eller sådan noget tilbage i 1985? Kind of, måske lidt ældre, det ved jeg faktisk ikke. Men det sådan, jeg har ham som midten 30'erne, starten af 40'erne, gal videnskabsmand. Jeg tror, kan ret meget yngre med den hårde farve, har i hvert fald. Gennem alle filmene. Hvis jeg nu lige laver den parallel, så skal han dø i 30'erne. Max. Senest. Måske endda i 20'erne, 1920'erne. Hvor er så den dog, der skal være i 1955, en C-dok der skal være i 1985? Han er nødt til at eksistere i en anden parallel verden, hvor Marty ikke er sammen med. Og dermed så falder fundamentet for hele trilogien fra hinanden. Nu bliver du bisset. Det ikke mig, det er internettet og nørdere, men jeg kan faktisk godt følge den. Jeg synes, er ærgerligt. Det er rigtigt. Og det her vil sige tak til René. Han er ikke med i podcasten længere end naturligt i år, så han fik det simpelthen lidt for skidt til, at han kan være med videre. Du skulle også tænke på, René, hvis vi skal prøve at folde det her tidsnød ud, så har dog jo en far og en mor, jeg ved ikke godt, nu bliver det svært, og nu kommer vi op på ligestal, der svarer lidt til Back to the Future part 2, men han har jo en far og mor, der på et tidspunkt fødder ham i den her andetidslinje, hvor han... ... vokser op og måske dør i 20'erne eller 30'erne. Så der kommer jo en ny dogg. Jeg tror bare, at tidsrejse er meget komplekst. Havde han ikke dukket op med tidsmaskinen, så var det helt enkelt ikke muligt. Og dermed kunne man også bare have slået en krylde på det og sagt... ... you decide. Det var jo op til egen fortolkning. Med tidsmaskinen laver de ligesom sådan en... Det kan jo godt være, at han kan rejse lidt rundt og lave alt muligt og parkere den her i øst og vest. Hver tilstede, fordi han kender, og hvad ved jeg. Men jeg synes bare, er jævligt. Men så havde vi aldrig fået den slutte replik, som alle går og refererer. Du har selv lige refereret den i dag. Ja, det er rigtigt. Men den kunne have stået i et brev. Der var mange muligheder. Det rigtigt. De åbner op for nogle fjollede ting, de har arbejdet så lang tid på, og har lukket ned for. Og som egentlig var lukket. Og med det er der noget i træerne, som du tænker, at jeg har forpurret så meget, så er der noget, lige vil have med på banen? Nej. Jeg tænker, hvis vi har etræer, de forsøger jo egentlig at genskabe noget af det, som de skabte i etteren, tror jeg. Ved at starte noget nyt, og de har også samme musik indover. Vi er jo også til koncert. Der er mange af de samme ting, så det er jo igen de her referencer, de trækker indover og prøver at skabe det hele. Så jeg har egentlig stor respekt for det, de har lavet med træerne. Og dem, elsker Western, ligesom dig, hvis du synes, er den bedste, så er der jo ingenting galt med filmen. Det bare forkert univers for mig. Så jeg synes, de fungerer egentlig fint på kryds og tværs af hinanden. Nu ved jeg, har talt med Bob Gale. Har du haft lejlighed til at tale med ham om det, du ikke selv er glad for ved træeren? Eller kan du fra de der behind the movies-aktige forklare mig, hvorfor det bliver en western? Øhm... Åh, kan ikke huske. Men der er en grund til, har valgt. Jeg tror, jeg kan lide dig lidt på sporet. Som jeg kan huske det i hvert fald. Så har Robert Zermackis og Bob Gale begge to været glade for western som genre. havde egentlig drømt om på en eller måde at få lov at lave en western. Og det er... Med det krumspring inden mændet, vælger at lave Back to the Future, sat i en western setting. Fordi ellers kan de ikke se, det lykkes for dem. Så for mig at se, som jeg husker behind the scenes-tingene, så er det egentlig deres egen fascination af western som genre, som gør, at de vælger at vi nogensinde skal få lov til at lave det, så har nødt til at gøre det i den her kontekst, ellers får vi ikke lov lave en western. Ej, men der var mange ting. Som vi snakket om før, så 203'eren var jo sat sammen til at være én film, og det var alle de idéer, som de egentlig gav væk, fordi der ikke var plads i etteren. Præcis. Så det var ting, de ville have med, og det var derfor, at treen blev en træer, og så stillede lidt for sig selv. Så det har helt sikkert været kærligheden til, at det her det vil vi skulle lave. Så er det, hvad deres egen drøm er at lave en western. Ja, så... Go for det. Det tror jeg faktisk, at jeg husker de her behind the scenes og behind the movies. Dem skal man overhængig bare pladerløse på på YouTube og kigge på. Der er også de her crazy facts about back to the future filmene sammen. Ja, lige præcis. Nyrkelig, virkelig sjove at dømme ned i. Og der findes tonsvis af plotthul. og du kan google dig frem til eller søge dig frem til på nettet. Der er masser at dykke ned i her, men jeg tror, at hvis jeg skal være tro mod vores lille koncept, så vil det være det helt rigtige, at det vi gør nu, er, at vi lige gør det her sammen. Det er til mit død. Den faste lytter vel vide, at det vi gør nu, er, vi med nutidens øjne og barndommens nostalgi pillet fra forsøger at kigge på, om filmen står i sit eget selv i dag og stadig holder. Thomas, hvordan på en skala fra 0-10, eller lad os sige 1-10, rangerer du Back to the Future episode 3? Jeg er... Jeg klar i takt med, at jeg selv er blevet ældre af den film, voksede på mig. Jeg har forstået den med, jeg synes, er sjov. Der er rigtig meget hyggeligt og sjov ting i den her. Hvis man ser den for sig selv og manører tingene, som vi faktisk ikke har snakket om, den kommer også igen i sin egen version. Der er nogle sjove cameos i den her. Dean Conde, som er en af mine favoritter, fordi det den vej, har valgt i livet. Og her skal man måske lige sige, Dean Conde er en filmfotograf. Lige præcis. Director of Photography. Han har fået sin egen lille cameo. Det er faktisk ham som er kameramand, der hvor de tager billedet sammen ved uret. Der er rigtig mange af de her, det her med den frisbee-pige, som vi snakkede om, er rigtig mange sjov ting. Så den er helt klart vokset på mig. Og derfor ender jeg på en 8'er med den. Uuuuh! Yes! Jeg kan godt lide det. Jeg kan rigtig godt lide det. Vi skal lige om lidt. Der skal vi dobbelt retrometer, for så skal vi vurdere hele trilogien, og den skal vi også lige få lidt ud. Men jeg ligger faktisk lidt højere. Men det er fordi, jeg synes, her film er en fantastisk hyllest af alt D.V. Western, som jeg kan mærke Richard, eller hvad hedder han? Samakis og Bob Gale holde så ufatteligt meget af, der er slet ikke nogen trivel om, at jeg kan se dem. Her har jo set ufatteligt mange Westerns. er en fed lille feature, at de river Clint Eastwood ud og kalder ham Clint Eastwood. giver ham lov til kalde sig selv Clint Eastwood. Nu talte vi lige med Jeffrey i sidste afsnit, og han nævner jo, at han på det tidspunkt lige sammen med Eastwood har lavet Pale Rider i 1984. Hvor Eastwood for første gang i mange år er tilbage og laver Westerns. Det er jo også en subtil lille ting, synes jeg, de arbejder med det på den måde. Men når det er sagt, så synes jeg, står fint, og jeg synes, at den kan alt det, skal, og jeg giver den 8,5. Jeg vælger at hæve min score til et 8-tal, fordi så synes jeg, jeg har arrangeret dem flot med 1'eren som en 10'er, 2'eren som en 9'er og herned 3'eren som en 8'er. Det er rigtigt nok, som I siger, er jo meget en kopi af etteren. De her forviklinger og alt det her med, tidsmaskinen virker ikke som den skal, så vi er nødt til at gøre noget andet for få den til at virke. Tåget bag ved raketter og alt muligt, så det er lidt ligesom lynet, skal bruges, for at kan få strøm nok til bilen, fordi plutonium jo ikke kan hentes i brusen. Så jeg synes stadigvæk, det er en fantastisk film. Den er meget underholdende. Det er den, jeg sådan... Måske mindst ved sæt på, hvis jeg bare skulle se én af dem, men jeg er stadig en happy camper, jeg ser den. Det var tre film, Thomas. Og det var mere end tre timer sniksnak, som jeg håber, kommer til at nyde derude. Der ingen tvivl om, vi på en eller måde samler op, og jeg skal nok også på en eller anden måde finde ud af fornilsklippet med ind i det her, om vi laver et opsamlingshit, hvor vi måske tager dig med på fjernvideo eller et eller andet. Det ved jeg ikke. Men jeg vil rigtig gerne runde den her af som noget mere end bare tre enkelte film. Kan vi ikke prøve med de store filmiske kærlighedsbriller at kigge på værket som en trilogi? Vi har nok allerede kigget lidt på, om vi synes, det hænger sammen. Men når det er sagt, er vi så et sted, hvor vi kan vurdere den her i forhold til andre trilogier, kender, eller bare som en samled franchise, hvor... Dit liv, ja, kan du jo se, når vi kigger rundt her, vi sidder stoppfuld af Back to the Future. Du har mødt din hustru gennem en fælles kærlighed tilbage til fremtiden. I har zagarer, som vi har foldet lidt ud. Har haft en stor del af jeres liv, der drejer sig om de her ting sammen. Det er magi. Du ser filmene sammen med dine børn. Det magi. Kan du på nogen måde være upartisk, hvis jeg værder den her trilogi i forhold til andre trilogier, kender? Det bliver så svært, fordi i min verden eksisterer der kun tre fede Star Wars ... Nej, eksisterer tre Star Wars-film. Så er der kommet en masse spin-offs, prequels, hvad ved jeg. Der eksisterer for mig også kun tre Indiana Jones-film. Så er lavet to dårlige efterfølgere. Og sådan er der trilogier rundt omkring i filmuniverset. Godfather-trilogi. Jeg skulle lige sige, du mangler næsten øverste hylde. Ja, i den sammenhæng i hvert fald. Der skal jeg så have... Jeg har indrømt nogle ting i sådan nogle sms'er sammen med Niels over julen. Blandet noget har jeg aldrig set Die Hard. Nå! Okay. Og jeg stoppede efter Godfather 1, fordi så fedt synes jeg faktisk ikke, hva? Uha. Prøv lige at se toren. Det er et mesterværk, overgår etterne. Men så stop der for treren er virkelig dårligt. Altså min mening. Der er jo en obskuritet i forhold til dem filmmedier, vi snakkede så fint om. Men prøv at skyde med, hvad du tænker om. Den som trilogi, eventuelt sammenholdt med andre, som du mener, en kvalitet, der på nogen måde kan. Jeg har stor kærlighed til Godfather-trilogien. Og klart også med prioriteret rækkefølge. Men det er jo en helt anden genre. En helt anden ballpark, så man kan ikke rigtig sammenligne de to udover, det en trilogi. Men jeg synes, den holder rigtig godt. Og det tilbage til fremtiden gør, som jeg synes mange andre ikke gør. Det er at spænde sig bredt. Jeg kan vise den til mine børn på 4 og 7. Alle 60 plus vil også forstå den. Du kan identificere dig med forskellige karakterer. Også det her med de Alternative Universer, kommer ind i. Der er en, du ligesom kan forholde dig til eller have i fællesskabet. Den kaster mange ting, og der er god musik. Og alt det, som vi har snakket om i løbet af de her episoder. Jeg synes, den holder rigtig godt. Og ordnet som trilogi, synes jeg, underholdningsmæssigt, er den i top. Der er rigtig mange andre også, men jeg synes, det må være klart top tre på alt, der er af sådan nogle trilogier og flere film. Jeg har stor respekt helt filmmæssigt og produktionsmæssigt over, hvordan de har lavet de her film. Så det er i top. Jamen, hvis jeg har været på næsten 10'er og en 8'er, så må jeg gennemstille være 9. Jeg synes, det er rigtig godt lavet det her. Den har sin fejl. Der plotholder, præmisholder og alle de her ting. Produktionsmæssigt, underholdningsmæssigt. Og det er det, i bund og grund er. Det underholdning. Er vi underholdt? Ja, for fanden. Jeg synes jo, vil godt samle op og så sige, synes, som trilogi er den forud for sin tid. Vi snakker lidt om det samme, hvis man går lidt år tilbage og snakker Star Wars, hvor George Lucas med det der sidenhand bliver i episode 4, 5 og 6. for at lave tre film, som på mange måder er langt forud for sin tid, men i virkeligheden bare spejler sig lidt i Space Odyssey 2001. Så på den måde mener jeg, at det vi ser her, er noget, vi hverken har set før eller siden. Det er i sig selv, som du siger, det er bare pissegod underholdning. Og det er nok i virkeligheden voldsomt undervurderet. Det er lidt ligesom da kritikerne ser Isventura første gang og sabler den ned, hvor folk vælter i biografen for at se, Gary laver sjovansigter. Det ikke det, den her film gør eller den her trilogi gør, men den skaber bare et rum, hvor man går ind. Og selv med de mængder ubehag, er særlige i toren, så er det feel good fra enden til anden. Selvom jeg jo også tidligere har sagt, at hvis du kigger på det kronologiske, er det lang tid ledige. Det oplever man ikke. Fordi hver film forløses som værende noget godt i sig selv. De når at redde det. Præcis. Og set i det lys som en trilogi af Feel Good, ikke bare med nostalgia, men også fordi jeg har set den gennem min datters øjne, hvor hun ligesom jeg kun synes, at Toren er lidt svær. Og det kan jeg godt forstå. Hun så den da hun var 11. Hun har ikke noget begreb om, hvad Toren skal og kan. Set med nutidens øjne, så vil jeg godt toppe dig og sige, at som trilogi I mængden af trilogier, er, der går jeg helt kontræt og siger, at der står den bare med en tir. Jeg synes ikke, det kan slås. Selvom jeg synes, enkelte film har sine flaws, så hvis jeg stiller de der DVD-bokser op med mere end én film, så skal vi over i sådan noget ringnes herre, for at nå noget, kan det samme. Men det jo bare på et episk helt andet niveau. Det worldbuilding, alt muligt. Det er ikke worldbuilding. Det er bare feel good. God musik. God underholdning. Og kærlighed. Masser af kærlighed. Og det kan jeg godt lide. Der er jo ikke nogen steder, hvor den her film for alt for gør ondt, fordi de alle sammen bliver forløst. Til en tros for, at de hver har sine fejl. Så, kæmpe ja i herfra. Og jo et kæmpe hat af for alt det, der er i dit liv af det her. Og tak for de små gaver. Jeg skal nok sammen med Thomas og sammen med Niels få lagt nogle... små clips og snippets ud på vores sociale medier, når det her kommer ud. Det var en kæmpe fornøjelse at blive budt ind i dit liv og snakke om den her, Thomas. Og i lige måde, man får lov til virkelig at snakke igennem. sjældent, får lov til det. Tusind tak fordi jeg måtte være med. Jamen tak fordi du gad have nerdet lidt med mig. Jeg vil elsk, hvis Niels også her sidder, og jeg ved, at han vil elsk have været her. Jeg er stensikker på, vi nok skal få lavet Mary Stensikker har. En eller anden form for snippet, hvor vi alt 3 Når vi nu hører det her, der er så mange ting vi kunne dykke ned i. er sikkert ting som... biff, vi har næsten ikke rørt ved ham. Altså, der er så mange ting, folk vil sidde ude og tænke, hvorfor fanden har I ikke nævnt det her? Så vi laver da nok bare en opsomning. Og jeg tror, det tør jeg godt lige lukke en lille afrunding af på, fordi jeg siger for mig, at det her er meget mere film om kærlighed og kærlighed til filmen, end det nødvendigvis er de enkelte... Dele af filmen, vi er døkket ned i her, det er helt uomtvisteligt noget, kommer til at kigge på. Og jeg er næsten steensikker på meget mod, jeg havde regnet med, at der bliver en episode 4 i det her lille snippet, hvor vi alle tre mødes, og så tager vi en snak om alt det, som Niels synes, savnede at få døkket ned i. Fordi Niels kan jo bare gammel smule for trækket. Han ved alt. Han er et orakel, og han vil helt sikkert have nogle holdinger til de her ting. Det skal vi gerne døkke ned i. Og det kommer vi til at gøre sammen. Men! Med det, med minder du har noget, vil runde af med, så vil jeg slutte her episode af. Lidt kontroversielt. Og netop ikke sige, at i nødvendigvis skal gøre, I plejer at gøre med at høre jeres film, der hvor I er med her. Men... Berammede alt det, har talt om og den kæmpe kærlighed der, så vil jeg sige...