René: Velkommen til Retrovision. Hej Niels. Hej René. We're back. Ja, jeg skulle lige til sige det. We're back. From outer space. Åh ja. For der har vi jo ikke været endnu. Det er jeg helt sikker på, hvor vi kommer, men ikke i den her episode. I dag skal jeg spørge dig, om du har husket at tune din Ferrari. Ja, jeg har haft den til at stå og køre om baglens i lang tid, fordi jeg troede, kunne trække nogle kilometer fra. På en skala fra 0 til dum, der ligger vi lige omkring Jim Carrey. Ja, vi ligger tæt på dum i hvert fald. Eller dummer. Eller, ja. Så længe man husker og. Det ikke dum og dummer, vi skal snakke om i dag. Lad bare det helt fast. Men vi skal snakke om en anden film i dag. Niels, vil du introducere, hvad du har taget med på bloggen? Jamen, jeg synes jo, skulle prøve at kigge på Ferris Bueller's Day Off fra 86. I modsatte i sidst, hvor vi var over i noget, der var lidt dystert, så det her jo... ... kategoriseret som en komedia. Det kan vi jo diskutere, men det er kategoriseret som en komedia. En streder er også skrevet af John Hughes. Nej. Jo, John Hughes. Jo, jo, God nok. Det lå lige forkert i min mund. Skal vi ikke lige slå fast, at det er jo også en af de film, der er fået en dansk titel? En vild pjerkedag. Og skal vi nu lige dykke ned i filmen med det samme, så er det jo mærkeligt, det hedder En vild pjerke dag, når det faktisk er eftersigne den 9. på det her semester. Ja, det er det. I hvert fald indtil han hacker ind i en computer. Og apropos 9 i et semester, skal vi ikke lige vente John Hughes inden vi går videre til filmen og alt det, skal snakke om med den? Han er jo sådan lidt af et kurioseum ud i komedier. Skal vi ikke slå det fast? Hvis man kigger ned i det segment, vi skal rode i i den her podcast, så har han leveret film nok til tre-fier sæsoner, tænker jeg. Men hvis man lige skal banke et søm i, så kan man jo sige The Breakfast Club som måske er en af de sådan ret... Som de fleste kender. Jeg tror også, vil kende Ferris Bueller, men især The Breakfast Club. Er der rigtig mange, der vil kende, og så er der jo de her... Fars fede feriefilmene. Præcis. Og Planes Train, Automobiles, Uncle Buck osv. Præcis. Alene hjemme. Ikke mindst alene hjemme, som alle kender. Alene hjemme tog. Beethoven. Beethoven, som er skræklig. Men det er en anden slags... Det er en hundefilm. Det er en hundefilm, ja. Man skulle ikke tro det, når man hører tit den. Så tænker man straks noget med... der er lyd i. ... et skæbenssymfoni eller et eller andet. det... Ja, det så måske... Det tror jeg ikke, vi skal lave flere analogier på. Det tror jeg aldrig. Men da kunne man da godt lige, apropos Beethoven, så kunne man da godt lave en sjov... Der kunne godt lave sådan en form for segue på den i forhold til en, minder om Beethoven i hvert fald. Ja! Og kan du regne den ud? Jep! I know! Nej, selvfølgelig kan du det. Det var heller ikke helt dumt. Jeg tror, vi snakker om principal Ed Rooney. Det gør vi nemlig. Som han har jo... Altså, han har jo et fjes, man kender mange steder fra, men... Du tænker nok... på hans rolle som kajseren i Amadeus. Det gør jeg lige fra sidst. Hvor han er lige så meget irriterende, som han er i den her. Ja, lad os bare sige det, men han bøvler nok lidt mindre med hunde i Amadeus. Men apropos segways. Der er jo faktisk en helt vild, fin lille segway for den film, talte om sidst, da vi talte om The Silence of the Lambs. Til Ferris Biodes Day Off. Ved du, hvad jeg snakker om? Øh, jeg tror bare, siger blankt. Nej. Det står i mine noter som... Et punkt, skal til have med fremtid i, kan jeg høre. Jeg elsker tit din... Nej. Director of Photography. Både på den her film, og på... Faris Buhler? Eller på Silence of the Lambs? Ja! Ej, du skydede lige mit hoved i stykker. Det er jo for sindssygt. Og på Philadelphia. Og på The Sixth Stands og Thousand Acres. Og for det skal jeg være løgn. Nu skal jeg skyde dit hoved helt til skideren. Han er kameramand. Og står for hele The Electrical Department på Star Wars Episode 4, A New Hope. Jesus f*** Christ. Det er simpelthen et rabbit hole, jeg kan grave i. Impressive. Tak for det. Det var viden til evig hukomnelse. Jeg tror ikke, vi kan være så heldige altid. Men der kommer muligvis også, når vi skal til... Vi er allerede nede i nogle af karaktererne og sådan nogle ting. Og lad os bare lige prøve at leje en lille smule med karaktererne, fordi noget af det, har brugt noget tid på, er at finde ud af, hvad er det egentlig for nogle mennesker? Jeg synes, er så mange kendte ansigter i den her film. Det der også. Og så slår det mig lidt, hvor kender jeg dem fra? Og når jeg så begynder at søge lidt på det, så finder jeg ud af, at jeg kender dem nok i virkeligheden mest fra Ferris Bueller's Day Off, fordi er ikke rigtigt mange af dem, der har sådan nogle store filmografier derefter. Udover én, som virkelig har gjort det til noget. Nemlig ham, i credits står og førte som boy in police station. in police station, tænker jeg. Du tænker. Det tænker jeg nemlig. Mr. Charlie Sheen. Ja, Charlie Sheen. Det, der slog mig mest dengang, jeg nu satte den på her igen, det var, at der stod Jennifer Grey, og jeg tænkte bare, what? Jeg kender hende fra én eneste film i hele verden. Og Dirty Dancing. Jeg har aldrig set hende i andet trådier. Så spiller hun i så åbenbart Faris Beulahs søster i den her film. Det kunne jeg simpelthen ikke huske. Nej, det kunne jeg heller ikke. Men hun er jo nem at genkende. Meget genkendelig, det må man sige. Altså, vil jo sige, hovedrollen bliver spillet af Matthew Broderick. Ham har vi set i en del andre ting. Og hørt lidt af os. ja, du har noget du vil sige, jeg se, du lige nær, når skliverer. For eksempel Cable Guy, ja. Men han er jo også stemmen på voksen simp af The Lion King, for eksempel. That is right. Og skal vi lige spole nogle år tilbage fra Ferris Bueller, og så sige, hvor han måske for at sige et... Altså, kald det mellemstore film, skal gennemryde. Du tænker måske på en film, hvor han også ruder lidt med computer. Yeah. War Games. War Games, er vigtig. Jeg synes også, er et lille nod til den, hvor han sidder i den her film og lige hacker sig lidt ind. Ja, et fint lille nod, det må man sige. Et fint lille nod, ja. Og så er der jo hans gode ven Cameron, der bliver spillet af Alan Rock, og ham havde jeg jo i mange år, indtil jeg så genså Ferris Bueller nok for 20 år siden, eller i hvert fald så nogle klip fra den, fandt ud af, fordi jeg havde jo... var jo i Sin City, som var sådan en tv-serie med Michael J. nej, nej, nej, nej, nej, hedder ikke Sin City. Den hedder Spin City. Eller Spin City, sorry. Der er kæmpe forskel. præcis. Spin City med Michael J. Fox først i hovedrollen, hvor han spillede en crazy person. så der, så... Jeg måske har set nogle klip fra den her. det er sgu da ham. Men jo i nyere tid har fulgt ham på HBO i den serie, hedder Succession. For dem, har tid til at følge med i serie på HBO. Det er fuldstændig korrekt. Og der er flere end mig, har det, skulle jeg lige hele tiden sige. Jeg har ikke. Jeg vil sige, serie i nyere tid efter år 2020, der jeg bare en noob. Men til gengæld, så kan jeg jo så være... The Fox and the Rabbit hole andre steder. Og i samme øje med, vil jeg jo bare sige, at det var lidt det samme, slog mig. Jeg genså Ferris Bueller her og tænkte om Cameron. Det fjes. Det kender jeg simpelthen et eller sted fra. Det var så vildt. Og jeg kunne bare ikke komme i tanken. Jeg måtte faktisk gå til min hustru så sent som her, lige inden vi går i gang, og så siger jeg, det er underligt. Vi så nemlig sammen og siger, jeg kan simpelthen ikke finde noget på Alan Rock. kan ikke sige, der er noget, vi kender ham der i landet. Så var det hende, gravede ham frem og sagde, at han spillede Stewardy Spinsidy. Præcis? Of course! Of course. En lille sidste ting omkring skuespillerne. Nu har jeg faktisk ikke taget hendes navn med, men det slog mig, og det lidt underligt. Jeg havde jo også som om, at Ferris' mor var en karakter, jeg kendte. Jeg har faktisk kigget rigtig meget på credits og kigget på, hvad de har lavet rundt omkring. Jeg kunne ikke finde noget som helst, men... Da jeg vågner i morges, der slår det mig, hvem moren ligner som snydt uden næsen. Ja? Jan i Farrersgård. Øh, okay. Ja. Jeg skal nok sende dig to billeder, og når vi på et tidspunkt får vores Facebook-side op at køre, skal jeg nok prøve at lægge to billeder op, så du gør... Jeg tror, alle sammen vil kunne se, hvad det er, jeg mener. Ikke bare en frisur, men det er... Jeg mener, er der slår mig mest, er hendes rolle som moren til knækken i snøvsen. Der hun ligner simpelthen, at snytte ud af næsen. Du simpelthen få tjekket din søvnrytme, ven. Det et de vildeste ting, du graber frem, når du Lad os prøve se, om det holder i praksis. Jeg har ikke prøvet at finde billederne, men for mit indre øje fungerer det her. Godt. Hvornår tror du, har set den første gang? Hvornår jeg har set den? Ja, hvornår tror du, at det fordi... Åh, men det er jeg faktisk... Det er jeg ret sikker på, jeg ved, men jeg kan måske ikke sådan helt sætte et konkret årstal på, men jeg så den derhjemme på TV. Det skal siges, at da First Bueller kommer ud i biografen, er ni, det er ikke en film, jeg er godt ind og ser. Og det heller ikke en film, jeg sådan lige søger de kommende år, og på det tidspunkt... Der i midt 80'erne. Der er filmen på tv. Det noget, kommer to til tre år efter, det har haft biografpræmier, hvis vi er heldige. Jeg mener og husker, at jeg ser Ferris Bueller's Day Off cirka i ådne 9. Jeg synes, har en recollection af, at det, kan huske, er, at han går på gymnasiet. Det skal jeg også til nu. Og så er joet has den der fornemmelse af. Fuck, der er noget, hedder, man kan pjekke. Hvad er nu det? Det kender de overhovedet ikke, det begreb. Okay, Spider. Jamen... Altså... Jeg kan ikke huske... Måde sidste gang, så kan jeg ikke huske præcis. Filmen udkommer i 1986, og så er den måske landet i Danmark slut 86, måske 87. Jeg tror ligesom dig, har set den i tv. Det har været sådan en fredagsfilm, der har kørt på DR, og så har jeg set den. Det er sådan... Altså... Jeg synes egentlig, har sådan... Altså minder om at sidde i stuen med mine forældre, og vi har set den. Så det der omkring, vil jeg tro. Det er samme fornemmelse for mig. Og så den der... Da jeg skulle tænde for den igen... Jeg synes, jeg kan huske, var sådan en... Jeg har skrevet Feel Good Comedy. Den er på mange måder... Har den sat sig i mig som en hukommelse af noget, der var sjovt. Og med det, tænker jeg jo egentlig, nærmer os det første score, vi skal give den her film, nemlig filmens rewind score. Og nu fik du lov at starte sidste gang. Gjør du ikke det? det meget eller husker du, gjort? Skulle jeg så prøve at komme med et bud på, hvad det var, jeg tænkte, her film skulle score, som min hukommelse for den her pågældende film? Jeg synes, det ville være en måggo i... Okay, jeg er kendt for ikke at trække den langt. Jeg score Ferris Bueller til 16,5 på rewindscorescale. Og det gør jeg med en kort begrundelse, der hedder, at jeg kan godt huske, jeg har set den, men jeg kan ikke huske ret meget andet, end at jeg har set den. Og det er ikke en film, jeg har set på noget tidspunkt igen, før vi gensåg. Ja, lige nu sidder jeg og tænker på, om du kan se mine noter. Jeg har skrevet en sekser, fordi jeg kan huske, har set den. Jeg har brodstykker af forskellige scener. For eksempel noget med en bil, ryger ud af en garage på et tidspunkt. Og lidt andre scener. Men det ikke sådan en, hvor jeg kunne genkalde mig den dybere handling, hvis den er der. Så jeg havde lagt den på lige lidt over middel, fordi jeg husker det som en... Altså det er en film, der... Uden at scener har sat sig, så er et eller andet. Der er nogle ting fra den, kan huske, og der er masse referencer i andre film, som kalder tilbage til den her. Derfor ligger den i mit hoved, så jeg har skrevet en sekser. En ting er, der er referencer i andre film til den her. Der er saftusmås-referencer i den her film til film før den her. Du nævnte tidligere... Hvad hedder det? scenen med computeren som en fin lille backtrack til WarGames. Når man ved, at Tak Fujimoto har været kameramanden på Star Wars og New Hope, så bliver scenen med de to parkeringsvakter, der stjæler ferien og laver det her jump til titelsmelodien på Star Wars. Det bliver jo også lige pludselig meget mere evident, hvad puckert er, er på spil. Så min 20-årige datter, hun bare sagde, da de fløj ud over os, da stavreusmusikken kom. Det har da været dyr, lavede det der. Ikke så meget for bilen, men for at få lov at bruge musikken. Jeg skal sige, jeg er faktisk rigtig meget tvivl om, om det er en ægte ferrege, eller om det er en fjats, har set, har sat en ferregekarosseri på, eller noget, ligner. Det kan jeg godt fortælle dig en hel del om, hvis vi har tid. Jamen det tænker jeg, tager, når vi kommer derhen, så det er fedt. Fedt, fedt, fedt. Cool. Jamen... Jeg er undet om, at du smider den med som film, fordi den ikke score højere på vores Orion-skala. Men lad os prøve at høre lidt om, hvad den her film handler om. For dem af jer, måske ikke har set den, som sidder og tænker, skal vi egentlig se den film? Det skal I jo ikke finde ud af nu. Det skal I vente med, til vi score den til sidst, og siger, om vi synes, den holder. Men Niels, giv os lige et kort rejse med af Ferris Buellet's Day Off. Okay, jamen så forestil dig en perfekt pjerkedag. solen den skinner, og du faker lige en sygdom, som dine forældre selvfølgelig hopper på. Og så starter den vildeste, sjoveste og mest ikoniske pirk i dag. Filmhistorien måske har boot på. Ferris Bueller, jo vi har snakket om, vi spillede af Matthew Brotherick, han er sådan en charmeur og en planlægger og et teenage geni i en af samme menneske. Så han tager sammen med sin kæreste, Sloane, og sin bedste ven, den sådan meget nervøse og lidt, hvad hedder det, sådan noget hypokondriske Cameron, så stikker de af fra skolen og tager på det her eventyr igennem Chicago's gader. Vælgermærket i en lånt farage. Det er flot at sige det med engelske aksanken, men i en lånt farage. Og det er så Cameron's fars farage. Og vi kan komme lidt tilbage til, hvad det er en farage, fordi det ikke bare en farage. Men de crasher både en fin restaurant, de synger foran hele byen i en parade, eller i hvert fald Ferris Bueller gør. De er på kunstmuseum, de ser baseball. Og det føles sådan spontant, men også lidt koreograferet på samme tid. Altid mens det her sker, så skolens rektor Ed Rooney, han er ihælende på dem, fordi han tror ikke på, at Faris han pjekker. Han har jo luret ham, så han tror, at man ikke på det, og han prøver alt muligt, og han falder hele tiden i de fælder, som Faris lægger, fordi Faris har jo planlagt det her ret godt, må man sige. Så sådan en blanding af Inspector Gadget og en ræd folkeskolelager, er han lige i helene på dem, uden nogensinde at nærme sig. Udover til allersidst. Og så er der jo Ferris søster Jeannie, er millimeter fra og fuldstændig eksploderer i den her frustration over, at han altid slipper afsted med alt, hvad han laver. Og det er der jo flere hints til, han gør alt det her. Men altså filmen, ikke bare ballade og høj musik. Den bryder også rammerne og også den fjerde væg især. Jeg tror, hvis jeg husker tilbage, er måske første gang, oplever det. Men Farris taler direkte til os som publikum. Han guider os og deler de der livsråd, og den lommefilosofi, han nu renner rundt med. Han kigger os i øjnene, både med blinkt og glemt. Og så har han et meget ikonisk 80- citat, nemlig Life moves pretty fast. If you don't stop and look around once in a while, you could miss it. Og så bag alt komikken, så er der jo Cameron, der i sådan et stille oprør med sin kontrollerende far får ind i ladet det her oprør, fordi han har egentlig altid været bange for ham og bare ladt ham tyrannisere sig lidt. Og så er der jo Starkes Sloane, prøver at finde en retning i. Hvad skal hun med Faris, og hvad skal hun ikke? Ja, så Faris han lever måske bare den fedeste dag i sit liv. Det her, det er... John Hughes i topform. Det er et kærligt kram af en film. Det er en påmindelse om at stoppe op, trække værd lidt og grine, mens vi kan. Så velkommen til Ferris Bueller's Day Off og et endnu nostalgidyk i Retrovision. Wow! Jeg får lyst til lige at... Nu spinner du så fint en hale på det her. Jeg får lyst til at sige, at da jeg så filmen her, da jeg genså den igen, der skar jeg mig lidt her på min venstre pegefinger. På plottet, som jeg mener er papirstønt. Nå, synes du? Jeg synes, får den til at lyde som en film, jeg har lyst til at se. Ja, men det jo det, man kan med ord. Ja! Det kan man så fuck op med billeder måske. Det ved jeg ikke. Jeg vil sige, noget af det, som jeg gerne vil kvitterer for, det er den her... Og faktisk ikke noget, sådan rigtig kunne huske. Hvilket er underligt, når jeg genser filmen, fordi den her konsekvent af nedbrydningen, Fjerrevæg, den er jo så eklaatant udbredt i den her film. Det er jo nærmest, som man slår sig på det. Og jeg mener, er næsten så meget, jeg ender med at blive træt af det undervejs. Jeg må indrømme, jeg gider det ikke til sidst. Jeg gider det ikke. Han skal ikke tale til mig. Nej! Han skal ikke have en ferie. Hvis nogen nødt en dag, det Cameron. Han har mange ting at sørge for før han grader. Han ikke være så stærk og gå til uge. Han er ikke sød. Ja. Pardon, min men Cameron er så knæk, at hvis du støkker en lump af kold på hans ass, du en diamond Nej, jeg skal jo ikke kunne sige, det er første gang i filmhistorien. Jeg tror, er første gang, jeg lægger mærke til, at nogen der taler direkte ud til en. Det minder jo lidt om Deadpool i dag. Der også gør det rigtig meget. Og det har de jo så også et spin på i den første Deadpool og Ferris Bueller. kan være, vi vender det på et tidspunkt, men... Den har du garanteret ikke set. Nej, nej, nej. Superheltefilm. Jeg kunne godt se, du begyndte at ligne... Du nærmede dig krumninger af spørgsmålstegen. Jeg lignede en død pool. Altså fuldstændig. Pool of death. Nej, jeg kan jo ikke sige andet end... For mig, der laves et meget, meget kærligt vink til... Ferris Bueller i en af mine store barndomsøndlingsfilm, som vi omtvistelig kommer til at grave i på et tidspunkt, nemlig Wayne's World og Wayne's World 2 og Wayne og Garth. Det er faktisk der, jeg kan huske det fra for alvor, at det finder sted. Og det under mig, når jeg genser Ferris Bueller, at det ikke har sat sig dybere i mig, fordi det er... Overdrevet meget, gør det i her film. Og hvor de også synes, gør det med kærlighed i Wayne's World, og med sådan et sketchy næs over det. Hvor man sådan ligesom griner lidt af det, så synes jeg måske, her er sådan et træk, der... For mig er det et lidt misforstået træk for at prøve at drive filmen fremad. Jeg har måske en forståelse for det til en vis grad, fordi når jeg sidligere sagde, at jeg synes, at plottet er så tyndt, som man kan skære sig på det, så er det fordi min oplevelse af den her film også ved gensynet er, at er sådan string of sketches. Og var også noget, jeg huskede. Jeg kunne huske sådan en, som jeg sagde, feel-good fornemmelse af, at er meget her, som var sjovt. Sådan nogle episoder af sjovhed, ting man husker, og sådan noget, skulle binde sammen. Og det der, jeg bare måske sig med nutidens øjne, der synes jeg jo, at plotlinen er... Ja. Altså, jeg har glemt det der, skal binde sammen. Ja, det tror jeg egentlig, jeg vil rigtig tilslutte mig. Men jeg synes stadigvæk, er noget af det her fra sketch til sketch over det, hvilket i virkeligheden minder mig enormt meget om, om det her bare er en... En meget lang og komplek sammensat Saturday Night Live-sketch. Det siger jo måske lidt det hele, det tog under en uge at skrive det her manuskript. Det synes jeg godt, kan se. Lad sige det på den måde. I did not know that. Der er flere steder, hvor... Nu så jeg den sammen med min datter. Der var flere steder, vi snakkede om det her med, hvorfor de derhen? Hvad sker der med tidslinjen her? Der sådan nogle ting, der går lidt stærkt. Og hele historien med ham her, Ed Rooney, som er skoleinspektøren, der jagter ham. Han ender nærmest med overgreb og teori, eller indbrud i hvert fald. Det er selvfølgelig gået alt for langt, og det ved jeg også godt i. For sketchens skyld må man godt overdrive det, fordi det gør jo nogle gange, det bliver både sjovt og så er det jo hvad det er. Men der er nogle af tingene, bliver trukket langt ud, og så er der nogle af tingene, bare sådan... Ja, men har det noget vigtigt at sige i forhold til det, har gang i? Niels, nu nævner du lige Ed Rooney, og nogle af de ting han skal igennem til en... Altså spundet meget hårdt overdrevet. Skal vi bare sige det sådan? Er det nødvendigt for at drive filmen derhen, hvor den skal hen? Eller er det sådan nogle... Altså, er sådan nogle unødvendige sjovheder, som jeg jo nu retrospektiv sagtens kan se John Hughes bruge rigtig mange gange efterfølgerne? Altså han har jo så mange... Hvordan skal jeg sige det? Filmisk komiske greb... Og apropos greb, lidt som da tyvne skal prøve at bryde ind i Home Alone, hvor de tager fat i dørhåndtaget, og så har han sat det der varmelæme på, så de brænder sig på det. Det er fysisk kuma på et niveau, man ikke behøver at lave for at gøre det sjovt. Og det samme gør så egentlig i gældene her med et rooney, som skal udsættes for en hund, skal tortureres med en sko, der synker ned i noget ligegyldigt mudder, og... Bare sådan nogle ting, hvor man tænker, hvorfor skal han op slås med en vandslange? Og tre gange spark af en søster i hovedet. Og apropos Home Alone, så er det jo også et helt klassis klip, at han stikker hovedet ind af hundelemmen. Det bruges også i Home Alone, for eksempel. Den første del af filmen og det... at Rooney laver, det synes jeg sætter noget op i forhold til, hvem Faris er som person, og hvad han er i stand til at sætte i søen for, at det her skal lykkes. Alt det andet er ligegyldigt, vil jeg også mene. Der er selvfølgelig lige noget til sidst, hvor det endelig lykkes ham at fange ham, eller i hvert fald afsløre ham, og alligevel lykkes det ham ikke at afsløre ham, fordi søsteren så får barm os over ham ikke. Jo, hun får barm os over delvis over Faris, og så... Er hun jo lige så træt af Ed, så jeg tænker, er en skøn forening. Men plot wise er det jo lige lidt uforløst, hvorfor hun vælger at gøre, hun gør. Men det eneste, kan forsvare det med, er, at hvor Ed til en vis grad i starten af filmen virker intelligent og som værne den samvittighed, der skal prøve at sige til os, det er overhovedet ikke okay, det er Ferris har gang i, selvom vi godt gad at prøve det, så bliver han ligesom gjort til grine undervejs for ligesom at sige, ha ha ha, lad nu være. Det er sjovt at have det sjovt. Du skal være med at lade din samvittighed fyldes så meget. Jeg ser mestens Ed som et billede på samvittigheden. Så går han jo fra at være lidt intelligent og måske godt vil prøve at finde ud af det her til at handle forholdsvis retidere. I forhold til nogle af de ting han gør, hvor tænker, at er der ingen, der vil gøre. Det er ligegyldigt for historien, hvis den var der. Hans bu er i hvert fald meget kraftig i udviklingen af karakter. Ja, jeg er glad for Du, du, du, du, Jeg tilbake og jeg vil lave Sloane. Jeg vil se den døde grønne mødre først. Det alt for Grace. Det Ferris Bueller, død. Jeg vil sætte en trappe og lade ham falde ind i det. Ed, jeg er sorgig. Du sagde, du ville se en body? Ja, rigtigt. Bare løs og på her, og jeg vil kigge på din datter. Du ved, det skolepolis. Er det din mor? Nej, min mor er... Jeg i Rooney's office. Hej, jeg Ferris Bueller. Kan jeg snakke med Mr. Rooney? Tak. Hold! Skal vi ikke blive enige om, at mange af de karakterer, omgiver Ferris Bueller, er ufrivilligt dumme. Grænsene til et debile. Hvor mange gange ser farene ikke Ferris og tænker, at han ikke kender ham, for at finde ud af Nej, det gør jeg åbenbart ikke. Eller hvor tæt skal Ed Rooney være på at få et eller andet, der kunne få det til at virke, hvor plot twisted, lad os kalde det, så bare er at Ferris igen er et skridt foran, og så ligesom får taget røven på ham, så han kommer til at fremstå komplet idiotisk. Ja, jeg ved det ikke. Det er jo... Altså de der... Især de der mange gange med farerne, når tingene bliver gentaget, så synes også, det har med miste sin effekt, hvis man laver den samme joke igen og igen og igen. Det har en anden utilsigtet konsekvens for mig, jeg genserier filmen med den alder, har i dag. Og det er, at jeg synes, alle rollerne kommer til se underudviklet ud. Alle rollerne bliver til sådan nogle klistrede klisherer. Hvor man som ung sidder og tænker... og i manden, er godt nok kvik, Ferris, ikke? Så er det bare også meget, meget tydeligt, at dem, skal se den her film – – det er en generation af college people, altså folk, går over gymnasiet i den alder. De ældre teenagerer, det er dem, her film pladerer til – – og ligesom sparker ind i som målgruppe. Og modsat, f.eks. Home Alone, så giver det ikke mening, at man tager voksenet med ind og ser den. Det er en film, hvor man skal sætte sig ind med sin kæreste og snave, og så have lidt at grine af, når man ikke snaver. Når man lige kigger op? Ja. Og det gør heller ikke noget, at man har kigget væk lidt. Du misser ikke noget, og du kan godt følge med. Det er en string of sketches. Præcis. Og jeg sad og tænkte i går, da jeg så den i hvert fald den første... Langt over den første halvdel af filmen, så sad jeg og tænkte over... Ferris Bueller han er hovedroden af den her. Han er jo i virkeligheden en kæmpe douche og en lorte ven. Der tvinger sin... Så kan det godt være, han både er neurotisk og hyppokont og alt muligt Cameron, men han tvinger ham også til at du ved, ud i den her Farage, som jo er mange hundrede millioner kroner værd. Altså der er jo ingen... Og så ved jeg godt igen, ja ja, det er en film. Lever jeg nu inde i det? Jo jo, er ikke så meget det, om de tager bilen eller ej, men det mere det her med, han er jo en lortefend. Altså, han tvinger ham jo til alt muligt, som han ikke vil. Han ved, der faris. Han tror ikke på dig? Det har han det vil han Se, dette er virkelig simpelt. Hvilke mile vi sætter, vil vi tage af. Hvordan? Vi vil drikke hjem tilbage. Nej. Nej! Forgå det, du skal bare tænke på noget andet. Jeg sætter min kære ned. stort job med tv og bar! Hvordan det? Og med et lille blink med året og et skævt smil til kameraet, så lokker han Cameron med på den alligevel. Jeg synes i og hvis man skal tale om karakterudviklingen i den her film, så Cameron måske den, som manner sig mest op, kønsneutralt, manner sig mest op til sidst. Han stiver sig af at gøre klar til et opgør med sine farer, ved at det de har gjort her Det way over the line, men han er så træt af det hele, og han trænger til at have noget backbone selv. Så det giver god mening. Jeg synes, at er måske den karakter, jeg synes bedst om i den her video. Han er 100 % den eneste, er et andet menneske, når filmen slutter, når det starter. Nej. Det Jeannie også. Hun går fra det her sur løg af en storsøster til Ferris, går jeg ud fra. Og så til at være en total fjantende forelsket i et narkograf på politistationen, Pige. Hvilket jo giver mening. Men det er lige to karakterudviklinger, er i den her film. Ja. Jeg synes måske ikke, at hendes er så stor. klart, at hun... Nej, det er også mere et karakterafvikling, hvis jeg skal være helt ærlig. Du har ret i, at hun selvfølgelig ikke er... Hun redder ham jo på målstregen. Til sidst, men... Der tror jeg, du har fat i noget med hensyn til den her med, at hun er lige så træt af et Rooney, fordi han ikke troede på hende. Han har heller ikke gjort hende noget godt, og derfor vil hun payback den vej. Så kan hun da få lov at så... Eller så måske hunden. ved det ikke. Men du har helt ret. Og nu bare lige en note, har skrevet, da du snakkede om A Wains World før. Der er en scene, hvor Cameron, der hvor han det går op for ham, jeg tror, de sidder ud ved en pool. Og så begynder det at op for ham, at han er væltet i vandet, og så hiver de ham op. Og så er det, det begynder at gå op for ham, det han vil. Og da siger jeg til min datter, som godt nok ikke har set film, så siger hun, det der, jo Garth fra A Wains World. Den måde han... Han talte på, han var på den at det var et goth moment. Så jeg tænker også, at de har lånet lidt den anden vej. Jeg har samme note på Cameron's udvikling. Der står også goth moment her hos mig. Og så synes jeg også, det er sjovt, det er en film, hvor der ikke umiddelbart er nogen konsekvenser for de handlinger, tager. Og man åbenbart får lov til alt, det synes jeg. Og hvor filen har de alle de penge for, til at gå på fine restauranter og til at... Altså alt hvad de laver, det... You're asking questions your buddy can't account for, Ja. Jeg ved godt hvor de har dem fra i følgemannoskriptet, men det ikke med i filmen. Okay! Tell me more. Jeg er glad for de dicks, du har lavet, fordi der er noget her, som var kæmpe huller for mig. Don't call me a dick. Jamen, det er ikke... Det er bare... Jeg kan ikke huske den... Den er 100 procent tæt rigtige historier. Men det er sådan et eller andet med nogle... Han finder sin fars kuffert, hvor der er nogle bonds, som de sælger, så har de nogle penge at bruge af. For de bor i et stort hus, og jeg tænker, at de i forvejen har nogle store penge. Så det er Fares fars obligationer, de sælger? Ja. Okay. Det ser man jo ingen steder. Nej, det ser man ikke nogen steder. Måske har været... Hvad hedder det? Har det været filmet? Det kan ikke huske. Ja, det skal jeg ikke kunne sige. Og hvis du kunne huske det, så har du også haft en backstage-rolle på sættet. Men mindre du selvfølgelig har gravet det frem et eller andet sted. Ja. Fedt. Det giver jo god mening, fordi det er et af mange ting, hvor jeg sidder og tænker... Ej, helt ærligt. Men lad nu det ligge. Når det er sagt, så synes jeg, at det, som måske klæder filmen bedst, det er den der enormt bevidste timepiece, er. Det er jo et... Jeg tror jo, eller andet sted er en slet skjult måde at prøve at lave et nyere hook til jubibevægelsen. Du kaldte jo selv Ferris Bueller en douchebag, og det vil jeg sige, det er han også. Men på en eller måde er det meget sine, at den her ungdomsgeneration af rige, ubekømmerede mennesker, det var jo det, begyndte at vinde frem i 80'erne for alvor. Man kom til penge. Verden blev et fredeligt sted i slutningen af 80'erne, godt nok først for alvor. Men allerede her er der nogle tegn i Solmålernes stjerne på, At Reagan er uden sag, det bliver vendepunktet for, hvad der skal ske fremadrettet frem mod slut 80'erne og starten 90'erne. Og i den sammenhæng, synes jeg, her er et fint eksempel på, at man giver ungdommen et talerør i en film på en måde, som vi måske ikke med den humor og blink i året har set før. Jeg har i hvert fald ikke. Jo, altså, nu nævnte du selv tidligere, Øhm... Åh, hvad var det, den hed? Breakfast Club, som jeg også kalder lidt af det. Men jeg synes ikke helt på samme måde. Nej, og man kan sige, at Club har nok også både lidt mere historie og lidt mere morale i sig end den her. Fordi moraleen i den her må jo være, at du kan gøre, du vil, har ikke rigtig nogen konsekvenser. Meget enig. Lad os bare springe ud i en af de scener, som jeg synes, med et moderne ord næsten er cringe. Og det er hele tysker optågets Ferris Bueller-synge, Dankeschön. Dankeschön, det så sjovt De udtaler det på i hvert fald. Det er jo ikke ham selv, synger den. er jo fuldstændig som sangen er lavet. Klassisk rip-off, og så går den over i... En Beatles-twist, altså. Bagefter. Ja, twist and shout. Præcis. Det kun ham selv, der synger den i baget i starten. Præcis. Og det forklareder nok, hvorfor de ikke sætter ham til at synge det senere. Det? Det var påstille mig. Men jeg synes jo, at den scene er på alle mulige måder sådan et... Jeg vil næsten kalde det John Hughes forsøg på at lave et comedy-orgasmisk moment i filmen. Og det siger jeg simpelthen ud fra, at det slutter af med sådan en beruselsesjubel, og så ballonger der flyver til himmelsk. Det eneste, mangler, er, at kameraføringen lige følger ballongerne til sidst, og så klipp til noget andet. Men det gør de ikke. Det gør de nemlig ikke. Ja, men det gjorde ikke rigtig noget for mig, den scene, og det var bare sådan... Jeg sad og bare tænkte, hvordan han... Altså, igen. med meget voksne briller. Hvordan han får lov til det der? Og hvordan kan det være, at alle andre er med på hans dans og hans choreografi og alt det der? Hvordan kan det være, at alle er med på det lige pludselig? Og jeg ved jo godt, det er en film osv. Og det skal man også huske, fordi... Men det irriterer mig mere i den her, det nogle gange andre steder gør. Det er jo bare fordi, at det her er hammerne unøvendigt. Hvis vi kommer også lige fra en anden film, virkelig havde nogle intellektuelle kalorier på en anden måde til at sende den her her. Det her det er... Jeg vil gerne igen sige et klassisk eksempel på kæresteunderholdningen i sofa-rakkerne i biografen. Ikke mindst også et tidstypisk i øvrigt, fordi den er så fuld af product placement endnu en gang. Vi har set nogle film sammen, og jeg. kan f.eks. lave et throwback til Goonies, hvor vi snakkede om Pepsi og alt muligt derom med i den film. Men her sidder han og spiser Oreos, de Pepsi er med. MTV har helt sikkert betalt for få lov til få nogle Jenkins med på fjernsynskærmen. Og så ikke mindst den her farage, som jo er så sindssyg soundofferpåned. Og som jeg kan forstå på dig, forholdsvis dyr. Nu er det jo egentlig mig, ved noget om veteranbiler. Og jeg har bare været tydelig om, man rent farage, så kan jeg smadre den farage i den her film. Kan du ikke lige unfolde det en lille smule? Jeg vil rigtig gerne vide, hvad det er, er på spil med den her farage. GT250. Ja, som det overhovedet ikke er. Faktisk er der kun... Der er nogle nærskud, der er lavet med den rigtige. Ellers så er Altså, du ved... Replikationer lavet med noget glasfiber, er puttet rundt om andet og sådan noget. Det er jo klart, smider selvfølgelig ikke sådan en dyr bil ud af en bagrude. Men det er på ingen måde, og er nogle nærskud af nogle detaljer, tror jeg. Jeg ved ingenting om bilerne, men de har fire hjul og det ret. Og lidt mere. Men det er slet ikke sådan en bil, bliver brugt. Det mærker du jo, apropos. Jeg synes, giveaways er mange steder bortset fra de scener, hvor de går rundt om. Der er det tydeligt at se, det er en ægte ferie. Mener jeg, kunne se i hvert fald. Men når det er sagt, motorlyden, særligt der, de har sat den til at spille baglæns. Det lyder som elbil. Den lyder som en elbil, og det gør den helt fra, sidder udenfor, til de går ind. er ikke noget niveauforskel på lyden. er ingenting, ændrer sig. Det er bare den samme lyd. Skrægtigt lavet. Skrægtigt lavet. De her kommer ud. De steder kommer ud, går i ret. Ja. Jeg troede, det ville være problem. Vi må bare krakke op i odometeret og rulle det tilbage. Nej, forløb Kom hjem og se hvad jeg gjorde. Han har tænkt gøre. Jeg tænker jeg virkelig ikke. Jeg er bare fed af at være bered. Jeg kan ikke vente til at se på den bedste spids. Det, gør, er, at du tænker på, For jeg ikke undre det meget, at man tror, man kan køre den baglæns, og at man ikke lige startede med at kigge på det, når man satte den i baggier. Og hvorfor slukker man så ikke, når man bliver sur på den? Jeg ved godt, så fik man den ikke losset ud. Han er voldsom, intelligent, mange andre steder i den her film, men helt åbenlys også bare ung, naiv og grænsende til dum andre steder. Men til gengæld, så matcher nummerpladen fuldstændig hans personlighed. Ja! Fortæl lige lidt mere, for der er tre nummerplader i den her film, som man skal lægge øje med. Lægge øje til. Eller flere. Holde øje med, lægge mærke til. Ja, altså den farejen, den der GT200, der står NRVUUS, altså Nervous. Det passer rigtig godt på kameran, sådan... Hvad skal vi kalde det? Måde at være på. Men så er der jo hans søsters geniesbil, der står TBC, og det er helt sikkert et callback til The Breakfast Club. Så det er andre film, vi kalder på her. Så er der Rooney's egen bil, står der 4FBDO, Ferris Bueller's Day Off. Og så kunne man jo, altså morens stationkarte, der står VCTN. Det kunne jo godt være National Lampoon's Vacation. Så der er nogle callbacks til nogle andre film på de her nummerbladder. Jeg skal sige, mit syn er ikke så skarpt. Jeg så det som et VCTM og læste det sammen med min hustru, Sax, som victim. Det havde også været godt. Det havde også været godt. Ja, okay. Det er jo heller ikke det ene sted, er callbacks. Ferris Bueller's eget værelse, der er der et... Der er der en plakat af et band. Er der en sang, du kan sådan... Hvis du tænker... Nu ved jeg ikke, hvor godt du kender The Breakfast Club. Er der en sang, du tænker, er associeret med den film? Nej... Jeg burde måske kunne score den her, The Breakfast Club er meget, meget langt tilbage på mine pandelapper. Jeg får brug for hjælp. Kavine Kunstner. Simple Minds. Åh ja. Men så er i tvivl om, hvor for en sang det kan være. Fordi det er jo klassisk 80'er, og jeg er... Der kom jeg hurtigt væk fra. Men The Breakfast Club slutter med Don't You Forget About Me. Sådan et ikonisk skud, så der hænger en plakat derinde, så det må helt sikkert være et nod til den film, er sikker på. Der er jo... Altså, nu har snakket lidt om, at... Der er nogle scener, man kunne undvære, og det er sådan lidt... Hvad var kaldte det? String of sketches, jeg. Ja, det er i hvert fald det, jeg kalder det. Ja, er... Som sagt, så det med min datter. er på et tidspunkt, hvor hun bare siger tørt, de har ikke travlt. Og det, tror jeg, var for at handlingen fremad, hun mente jo. Altså det her med, at... det har de faktisk ikke. Det ville jeg give hende rigtig meget ret i. Jeg synes, sådan det sætter lidt. Og det tror jeg, vi kommer til at ramme nogen gange i det her univers. Fordi man laver film på en anden måde i dag. Jeg siger ikke, nogen af er rigtige, og nogen er forkert. Jeg elsker selv en Sloburn-film. Men den her, den er... Det lige før, at den nogle steder kører i bakke, giver ligesom Ferrarien, der bare står og spinner. Den er meget uligvægtig i sit tempo. Kæmper med at have et enormt fremdrift i nogle scener og et... Hæsblæsende langsomt tempo i andre scener. det må jeg bare sige. Der må give din datter fuldstændig ret. Men måske er det også ved at være tidspunktet til måske at recap filmen og ligesom få samlet lidt op på den og sagt... Hvor er vi henne? Holder den? Er det noget, vi sådan på en eller anden måde skal anbefale? Altså, jeg vil jo sige, der er mange ting i film fremad, man vil forstå skrostdrege grine af, hvis man har set den her film. Omvendt, så ligger man ikke søvnløs om natten over, at man ikke har noget at se den. Det jo en fin måde at sige det på. Jeg tror, har skrevet, eller jeg tror ikke, har skrevet min note fra ... Kors var, at måtte rejse mig meget efter kaffe mange gange, uden at gå glip af noget. Ja, det er måske meget et godt sum up. det en film, som nu ligger lidt i hukomsen igen, fordi vi lige har set den. Men jeg tror, om to måneder, så de senere, jeg kunne huske fra den, det dem, jeg stadig kan huske fra den. Jeg tror, er de ting, der kommer til at sætte sig fast. Altså... Det er ikke en, som sagt, du skal ligge søvnløs over, ikke får set. Kommer du forbi den, så er du jo det, jeg vil kalde semi-underholdt, men det jo ikke sådan, at du rejser dig og at hårdere blæser bagover, og du tænker, nu har mit liv ændret sig. Men der er mange referencer og mange, hvad skal vi sige, kulturelle... Det hedder vel bare referencer. Lad nu være med at gøre det komplicerende. Der er mange referencer i film og musik, der kalder tilbage til den her på den ene anden måde. ⁓ yeah. Der er måske lige lidt af fraksyn. Ingen havde hørt om, før den her film kom. Hvis jeg lige skal recap' en lille smule på det her, har jeg... Mit forhold til den her film er nok... at den er enormt svær at holde af og holde ud og komme igennem, hvis man ikke har noget særlig stort nostalgisk forhold til den. Ellers skal man i hvert fald se den som det tidsbillede den også er. Et tidsbillede, både stikker dybt ned i de amerikanske 80'er, men også et fint clue til, hvad det er John Hughes gør sit instruktørværk til herefter. Altså det er en fin... Beginner for ham. Den ulige vægtighed, han har i den her film, den synes jeg egentlig, folder meget bedre ud på Planes Trains' Automobiles', hvor... Altså, den burde jeg måske også se igen, for den synes jeg faktisk, kan huske og have set flere gange, og synes er sjov. Jeg er lidt i syvende om, den har den samme ulevægtighed i forhold til sit pace. Til gengæld har den en klasse dansktitel. Ja, røvtur på første klasse. Præcis. Ja. er bare... Ja. Norm. Men hvis jeg nu lige skal samle op igen, så vil jeg sige... For mig, står John Hughes klarest med Home Alone. Det er uden syvende den film, der i min optik er der, hvor han lykkes bedst. Og han har ved Gud også trænet både før og efter på at om han kunne ramme den. Både øve sig op til den og ramme den igen. Det synes jeg ikke, har. Hvis man skal kigge i hans filmografi... Og ligesom vælge et nedslag eller to, så vil jeg sige klart Home Alone. Gør det til den jultradition, er. Den fungerer fint. Man kan se den i alle alder. Man kan se den igen og igen og igen. Og så er jeg i tvivl om, om jeg rent faktisk ville anbefale endnu en film i hans... Ja, karriere. Måske tast mig, jeg er din. Nej, nej, nej. Jeg tror, at... Måske vil jeg gå så langsomt til at sige, har du nostalgisk gang til at grine lidt af 80'erne, mens du laver lasagne i køkkenet, så kan du godt sætte Ferris Bueller's Day Off på. Men det skal nok ikke være for ret meget mere end det. Nej, og jeg er enig med nedslagene. vil sige, altså klart, Home Alone er meget klassisk, ikonisk og... Referency tyk, men også en, som næsten alle mennesker har set og har et forhold til. Og så vil jeg sige The Breakfast Club, men det er til og en anden snak. Jeg kunne godt tænke mig, vi lige score den på retrometet bag to, og så synes jeg, der er nogle ting, skal samle op på med Matthew Broderick, eksempel. Der er lidt der med ham, som man kunne snakke om. Jeg synes også, vi måske lige skal runde... Charlie Sheen en lille smule, og så er vi måske der, hvor vi kunne sige tak for denne gang. Men inden det, så lad os lige høre, hvordan vi score det på. Retromedder. Og nu vil jeg give dig æren af at score den først, Niels. Jamen, det er ikke så svært. Jeg lag mig på en sekser på den tidligere skala af, hvad jeg synes inde i mit hoved. Men nu har set den med min 52-årige øjne og hjerte. Og så kan ikke hoste mig højere op end en fire. Jamen, jeg går også to ned og har den scoret til fire en halv. Og det er egentlig bare med kærlighed for fjerserne. Jeg får sådan en løs til at sige, vi på et tidspunkt måske skal tage den film, som jeg mener er det bedste tidsbillede på 80'erne, og måske snakke om den nemlig The Wedding Singer, he's gonna party like it's 1985. Den synes jeg jo kan noget med at fortælle 80'er, men klisteret ind i musik, og den her er klisteret ind i nostalgi. Var man ung i 80'erne? Både man i synes, at det er baseball, var det fed pisse, så skal man helt klart se Ferris Bueller's Day Off. Men man kan også få... Man kan bestemt også bruge to timer på en meget sjovere måde. Og i den sammenhæng vil jeg sige, nu har du så set den med dine datter. Jeg går ud fra, den ældste af dine dødre. Er der nogen som helst chance for, at du også indlægger den yngste? Nej, det tror jeg ikke. Er flere grunde, men det kortest svar ville nok bare være nej. Jeg er stensikker på, at hvis jeg viste den til ham på 16, så ville han en bed om at få de to timer af sit liv tilbage. Ja, det bliver svært. Inden på snart 12 skal helt klart ikke se den her film. Hun får entet ud af det. Der er simpelthen ikke noget at komme efter. Overhovedet ikke. Nej. Cool. Broderick. Man kan jo ikke engang sige, han sådan starter en karriere med en herre film. Man kan ikke engang sige, at han sådan starter en karriere med War Games. Men to nedslag i hans filmkarriere her efter for mit... Bedkommende. Nog også en film, som folk elsker at have. Cable Guy fra 96. Synes jeg jo kan noget. Jeg er faktisk ret pjattet med den film. Det er nok en mere nostalgisk grund end noget som helst. er ikke sikker på, jeg vil holde særlig meget af den, hvis jeg så den igen. Jeg kommer ikke til at sætte den på listen, så om og mindre du gør det, så skal du nok slippe fra det. jeg ikke. Der er mange, ligger på den. Men så har han en fin lille... Han har en fin lille birolle i en film fra 16, som jeg sådan svagt husker, jeg kan... har set Manchester by the Sea. En skræklig film. Hvad siger du? En fantastisk film, men en skræklig film. Ja. Men har du noget med Broderick Ellers, som du tænker, jeg har misset? Han spillede nogle serier. Har han været typecastet til at stemme på nogle computerspil, jeg ikke har spillet? Computerspil er jeg lost på. tror ikke, kan fortælle dig om. Der er jo... Han har jo en... En rolle i filmen Glory, den ved jeg ikke om du kan huske. Svagt. En film om borgkrigene i USA. Også med Dances of Washington. En rigtig god film, og der har han en rolle i. Men så husker jeg ham jo fra... For min tid i Panorama, hvor jeg viste film, hvor der kom en Godzilla-film i 98, som han havde rådede hovedrollen i. Ikke en god film. så er han jo, som sagt, stemmen på Simba i den originale udgave under Lion King, men så min datter, hun sagde til han har da været med i Modern Family. Hun sagde lige sådan, hvor har set ham før, hvor har set ham før? Så begyndte min hjern jo at køre, fordi jeg tænkte, ja, hvor har du egentlig set ham før? Indtil hun sagde, han har sgu da med i Modern Family, som hun så har set. 60 gange eller sådan Nå, okay. Som jeg har set 0. Ja, men det en sådan tv-serie, jeg skal catch op på din boomer-attityde. Så er det en tv-serie. Jamen, jeg er klar med boomstang, når det skal være. Det helt sikkert. godt. Og så kan... Altså så... Han er jo sådan en... Man er ikke i tvivl om, hvem han er, når man ser ham. Altså, man... Vi har jo set ham i alt muligt, jeg synes, svært sådan at bare prikke ham ud og sige, at det er det ham fra, og ham fra, og ham fra, fordi... Han har haft en hel masse ikke hovedroller i noget, men hvor vi har set ham i alt muligt. Af forskellige ting, som du siger med Manchester by the Sea fx. der er ikke sådan... Men han er da en skuespiller, man kender, både af ansigt og navn. Hvis man skal sige noget, som den her film gør og gør godt, så er det jo i virkeligheden at sætte Charlie Sheen på kortet. Han har ikke været ret meget på kortet før den her film. Men han kommer der til... Altså, hvis vi kigger på, hvem der driver det til noget her efter, så er der ingen tvivl om, at det ham, får den største skuespilskarriere efter den her film. Men han går også overlænne. Han sover ikke i 48 timer for at ud, som han gør for at spille den lille rolle, har der. Det er i og med med en smuk anekdote, fordi da han sidder og siger til Jennifer Grey, altså Gene Buehler... You shouldn't use that much eye makeup. Sådan bare tænker... Says who? Du har de svarteste rettere nøgle, mand. Du har sminket hårdt. Men det er hans åbenbart ikke. Det har han klaret ved ikke at sove. Ej, method acting. Han har også taget kokain. Det gjorde han i hvert fald senere, ved jeg. Men om han lige har gjort det der, det ved jeg ikke. En sjov anekdote apropos Charlie Sheen. Han har jo en bror. Martin Sheen. Nej, det er hans far. Nå ja. Han har en bror, hedder Emilio Estevats. Det er rigtigt. Klarer du, hvis I... Han var faktisk en af frontrunnerne til at skulle spille Ferris Bueller. Ej, det havde været for mærkeligt. Ja, det havde måske været for mærkeligt. De har spillet en film sammen. Ved du, hvad den hedder? Altså Charlie Sheen og Emilio Estevats. har i hvert fald minimum én filmsamme. De har sikkert flere, men min hjerne kan huske én lige nu. Jeg er lidt i svøvle. Jeg synes måske mest, kan huske enten eller. Men jeg burde jo kunne huske noget. Men det er jo ikke... Hvad hedder det? Mighty Ducks-filmene, vel? Nej. Det heller ikke Young Guns, vel? Det er da jeg tvivl om Charlie Sheen er med i Ja, det er jeg også lidt. Men vi har jo ikke dykket ned i... Jo, jeg tror ikke, har set Young Guns på Charlie Sheen. Jo! Nej. Måske Toren faktisk. Har han ikke en piror i Toren? Det er simpelthen for alt for mange år siden, at jeg har set... Har det været? Du er nødt til lige at paddle, mens jeg er på IMDB lige slår det her op, fordi det er jo pinligt. Det er jo simpelthen pinligt. Det er på ingen måde pinligt. Jo, det er så. Nu skal vi lige have Charlie Sheen. Men de har spillet sammen i en film, der på dansk har den helt fantastiske, lækre titel, der hedder... Vi tager Skrællet. Det er rigtigt. De der skrællemænd der. Er den ikke sjov? Jo. Altså igen, så er vi tilbage ved Nostalgi-faktoren. I mit hoved er den sjov. Jeg kan huske, så den en del som yngre, og der mindes jeg, den var sjov. Hvad hedder den egentlig? Men at Work. Men at Work. Det er også et band. Det det også. They come from the land down under. Der er nogen andre lige på rig. Nej, det er rigtigt. Vi tager skraldet fra 90. Charlie Sheen har ikke umiddelbart været med i noget, kan siges at have relationer til Young Ones overhovedet. Vi afbryder med en servicemeddelse. For René kan åbenbart ikke bruge internettet. Når man kigger på EMDB, så har Charlie Sheen selvfølgelig spillet med i Young Guns. Vi beklager. Det var da også et sidetrack. Det må man gerne lave, især når vi nærmer slutningen på den her episode. Har du noget, skal runde af med, udover jeg i hvert fald siger, at min familie kommer ikke til at blive udsat for Ferris Bueller igen? Jamen, jeg tror ikke, har så meget. Jeg spurgt min datter, hvordan hun synes om den. Jeg havde egentlig ikke forventet, skulle se den. Men da du så gik i gang, sådan... Det ikke en film, sætter sig, men der var der steder, grinede. Det var en 20-års... Altså ikke en 20-års anmeldelse, men en anmeldelse fra en 20-årig. Det siger alt om, hvor empatisk og sødt et menneske. Hvor er det dog smukt at sige, der var dog steder, grinte. Ja, med det, så synes jeg, der ikke var meget mere at tage og skære langhalm på på Ferris Bueller. Tusind tak, fordi du tog den mandels. Det skal jeg se, jeg på nogen måde kan lave payback på senere. Vi skal have blandet boldsjer i den her butik. Uden at sige, hvad vi kommer til at snakke om næste gang, så kan jeg godt løft sløret for, at kommer givetvis til at noget, har nogle flere kalorier til din hjerne, end Ferris Bueller har. Næppe, det her kommer til at peak det her udsnit. Det kan du godt mærke. Kalorier wise. Det er med på. Men tusind tak for tiden. Den her gang næls, det var endnu en gang en fornøjelse, og jeg glæder mig til, at vi skal mødes igen lige om lidt, når vi skal snakke om det næste film. Og til alle jer derude, Tak fordi lyttede med på Retrovision den her gang. Vi håber også I lytter med næste gang, når Annelies og jeg er tilbage. Og tager en tur i den store, naztalt isk roti-bane. Og giver dig et roti-bane-zue i maven.