René Husted: Goddag, Niels. Goddag, Rene. Long time no see. En åbning af sæsonen to. Hvor er det skønt. Men hvor har jeg glæde mig til det her. Det kan jeg kun... ... gøre med i det kor. Det har jeg virkelig også. Det skønt at se dit skæve fjes igen. Og ikke bare skævt, fordi du ser dejligt ud. Men fordi det her... Fordi jeg har fået dem i lebespæltes, så både næse og læbe er skæv. Det har jeg faktisk aldrig rigtig tænkt over. Ansigtsmopning, det der det er. Ja, men... Nogen skal jo udskamme, så du tager den i dag. Præcis. I don't care. Ells, det er et stykke tid siden, har set hinanden i hvert fald i det her lille studie. Og... Heldigvis kan man sige, så har der jo været et tilbageløb af dimensioner på vores sæson 1. I hvert fald. Der er nogen, har lyttet med. Det må man sige mange flere, end vi måske havde forventet. Vi havde selv snakket om, at er der to, lytter, så er det jo en succes. For os er det jo bare vigtigt at være her. Er der ti, lytter, så giver jeg en øl, og den har du ikke fået endnu. Det er der så, i hvert fald. Ja, så må jeg jo til tasterne og grave en øl. Det er noget, du ikke så godt kan lide øl. Say what? Nå ja, men en joke skal jo nogle gange rives ud af røven. Altså, jeg kan godt lide øl. Jeg drikker ikke så tit øl, men jeg kan godt lide øl. kan ikke lide vin. Det er en helt anden snak. Men det kan du også korrere mod det, jeg er stensekkert på. Jeg har alskens ting liggende i kælderen. Det skal vi nok få ud af. Jeg glæder mig allerede. Men ellers, lad os nu lige... En af de ting, som jeg i hvert fald er blevet mødt af, er nogle af dem, som jeg rent faktisk også har mødt, som har hørt med. Bare folk jeg kender, men også folk som er lidt ud af det blå og har kontakt med og sagt. Det er sgu egentlig meget fedt det der. Men hvor kender dig og Niels hinanden fra? Og jeg ved ikke, er det dig der skal løfte sløret for, hvor langt vi to går tilbage? Det kan jeg da godt. Af far for at løde, det hele bliver anekdoter nu. Fordi det går jo nogle år tilbage, så har vi gået på samme folkeskole. Vi har boet i samme lille landsby i Vestjylland. Jeg har haft dine forældre som lærer. Ja, du har haft mine forældre som lærer. Ja. Ja. Ja, der er et par år imellem, og så har på ingen måde gået på overgang sammen. Og hvis jeg sådan skal prøve at grave lidt i hukommelseskabet, så... Jeg kan sengs huske dig i de der små klasser, og jeg vidste godt, hvem du var og sådan noget, på et eller andet tidspunkt, der krydser vores veje. Vores veje er på... Jamen, jeg siger musik. Altså, det har været noget i noget musik. Du begyndte at spille ude i Græstebro, hvor vi kom fra, tror jeg. Skolbanet, ja. Jeg tog over efter, ikke? Storbror. Og jeg var sådan et... Prospekt. Hvad ved ikke, sådan noget hedder? En, der hænger med alle bandsene. Min bror spillede rigtig meget. Jeg var begyndt, man gjorde aldrig så meget ud af musikken på samme måde, men var en del af det der musikmiljø. Og da tror jeg, vi begyndte at rende på hinanden, måske igennem nogle andre venner også. Og da vores hårprakt var noget mere færre end i dag, der var vi også nogle af dem, rende rundt Tal for dig selv. Ja, okay. Da min hårprakt var noget mindre færre end den er i dag, der var vi også nogle af dem, der rende rundt med lang hår. Og det blev hurtigt til sådan en slags klikke. Ja, det. Der var vi nogle stykker, der hangede, som alle skulle bruge kam eller elastik. Ja, præcis. Noget af det, husker bedst, er måske de mange ture, tog i toget mellem Græsterbro og Ribe, da vi skulle på uddannelse. Du skulle på aftjæn, ikke værnepligt, men nægtarpligt, eller hvad det nu hedder. Alle de der skønne morgenture, hvor vi har snakket om. Alting og ingenting. det var jo nok i virkeligheden også det, man måske nåede at få med fra sæson 1, hvor vores måde at tale om den her savnomsbundende film Wayne's World og vores forhold til den film, jo nok i virkeligheden afdækker lidt, det var for en skæv virkelighed, to, levede i, sådan modsat rigtig mange andre af vores venner. Så får vi også en berøringsflade ved hinanden, eller med hinanden, da Ribebio bliver til panorama. Vi står mange år med folk til at skulle afvikle film. Der kan jeg huske, peger på dig og siger, at han er en god mand. Jeg tror, han vil være god til det her, for han lige så glad for filmen, som jeg er. Det var fedt. Det var i og med med sjovt, og hvor havde vi mange skønne aftener, og hvor var der mange gange, kom forbi, selvom man ikke lige kørte film og strakk hovedet op og sagde bøh. Og hvad sker der? Er der gået noget i stykker i dag og kørte det så videre? Du har i hvert fald på et tidspunkt sagt noget, som jeg aldrig glemmer dig for. Jeg tror, det dig, der er citeret i mit bagkatalog for at have sagt, at René kan det reparere, mens jernskru trækker og en grillpølse. Og en grillpølse, præcis. Ja, det kan du. Det var jeg sikker på. Jeg tror, at biografen var godt tjent med, du også var en del af det stab. Især teknisk. Men man kan jo sige, vi var jo ikke... Det var jo ikke sådan nogle vakter, man havde sammen, men du var helt ret det der med. Man kunne godt lige finde på at stikke, hvis man kom forbi, at se, hvem kørte film, og lige gå op og sige hej og sådan noget. Og så havde vi jo sådan en fed lille ting, fordi vi jo skulle føre journal, hvad der skete og sådan noget. Og den skulle man helst lige slutte af med et film. Citat som manden, havde job dagen efter lige, gerne skulle gætte jo. Der tabte jeg hurtigt færden af, hvad fanden der foregik. Det kan jeg da bare hele tiden sige for dig, Janus Iver. er unikummer ud i at kunne huske de mest obskure og skæve ting længe før der noget, hed internet. Og det ville jeg... Det var det, ville til sige, ja. var jo altså, inden man havde en telefon, hvor man lige kunne finde et eller andet... Det var simpelthen hjerne, der skulle finde citatet frem og så skrive det ned. Eller løse det, havde... skrevet fra dagen før. Der var ingen, jeg google der. Så vi går langt tilbage. Det sker jo alt sammen der i slut 80'erne, start 90'erne og henover 90'erne, vil det sagtens. Jeg kan huske, vi holder nytår sammen op til Y2K. Det gør vi. Og så er der jo... And I got the images to prove it. ⁓ don't! Please don't go there. Nå, men det der i hvert fald sker der, så holder vi vel hvad man kan kalde... The Eagles ville have kaldt det 20 years hiatus. Ikke helt 20 år, men der går i hvert et stykke tid, hvor vi måske ikke ser så meget til hinanden, men hvor vi i stedet får travlt med at etablere familier og gøre det ene og det andet. så det er vel sagtens under corona eller sådan et eller andet, hvor jeg lægger et billede op, der er arbejdssrelateret på LinkedIn, og så siger du, det ser fedt ud, man kunne da lave en podcast. Ja, hvornår skal vi det sammen? Ja, og så skriver jeg, det kan vi da godt. Og det... Det ruder vi vel lidt rundt med i et par år, før vi finder en form, som vi til slut forfiner over noget tid. Fordi vi er jo også lidt perfektionistiske anlagt, det må vi nok sige, Gehenna? Nej, ja, okay, fanden. Super, den tager Som folk jo går og siger, ligesom 6-7, så går man og siger gehenna. Som jo er et ord. Everybody knows that. Hænder, det ikke sådan noget farve? Derhenaf, det er sagt. Yes, klart. Uanset, så sidder vi her nu og er færdige med den første sæson og sparker nu sæson to af The RV Retrovision i gang. Og Niels, det dig, har taget en film med i aften. Hvad skal vi se? Vi skal se en film fra 1984. Det Milos Formans Amadeus. I var min idel. Wolfgang Amadeus Wurzel. En mand, udtager dig for at kigge. Er det sgu? Et lille direværk på to og en halv time. Eller hvis man som dig og mig har set Director's Cut, så tre timer. Ja, originalen var to-førre, og den her er tre. Jeg har set den begge to. Jeg kan ikke huske, hvorfor den her er 20 minutter længere. Det kan jeg. Der er hvert fald mange senere. Maja Research kan i hvert fald godt give nogle pointers til hvad og hvorfor. Niels, er jo faktisk også en film, som jeg vil sige på det tidspunkt der i 84'erne. Den rever jo den ene og også kan ned af hyldene efter den anden. Den trækker et par stykker, og har du helt ret i. Åt styks? Åt styks, ja. I min bog er det jo ikke altid et kvalitetsstempel, men... Det kan vi selvfølgelig komme tilbage til, men ja, otte styks. Blandt andet bedste film og bedste hovedrolle. Og inden vi går i gang med at snakke om den her film, og alt hvad der er med i den, og hvad der gør den til den, så skal jeg huske at stille mit spørgsmål til dig. Så jeg kan jo lige finde på at spørge. Har du husket at stemme din ubo og køber rige med jo vio-lin-voks? Ja, men jeg har et problem. Hver gang jeg spiller musik, så er der simpelthen bare for mange toner, hver gang jeg spiller musik. Kunning! Har man set filmen, så kan det være, man synes, at den kunne være. Yes. Vi må have indsat rimshot her. Præcis. Fedt. Milleds formand, lad os lige starte med ham. Jeg har jo også lavet research. Han vinder, som du siger, for bedste instruktør. Og inden og efter... Han har lavet noget, men jeg har kun lavet tre nedslag. Lad mig høre. Gødreden, Herre og People vs. Larry Flint. Det er vel hans største film ud over Amadeus. Er du enig? Nej, nej, nej, slet slet ikke. Altså Gødreden jo er jo en kæmpe film. Eller var en kæmpe film, og det er sådan set stadigvæk... Det er ikke... Han er ikke sådan... Der var jo også... Så vidt jeg husker, så var der et eller andet med, han blev udvist af... Han måtte ikke komme til USA. Der var mange forskellige ting. Han blev lidt nedgraderet i Hollywood på en eller anden måde, men hans rap sheet er jo egentlig godt. Men jeg husker ikke, at... Altså han er ikke sådan en... Jo... På grund af Amadeus og Gøgede, så er det jo sådan et navn, husker. Men det er jo ikke sådan en, han har ikke spyttet den ene store film ud efter den anden i forhold til en Spielberg eller en Coppola eller sådan nogle. Han har holdt sig noget mere i skinnet og lavet ofte super gode film, men jeg har heller ikke langt fra set dem alle. Jeg har selvfølgelig set Gøgede. Jeg glemmer lige en, fordi han er også mand, står bag Man on the Moon, som jo faktisk er, synes jeg også, et klassisk eksempel på, hvad det er, kan med film. Helt sikkert. Så de fem film, vi har på plakaten her, nemlig Cuckoo's Nest, Herre, People vs. Larry Flint, Amadeus og Man on the Moon, det er jo film, som på alle måder måske i virkeligheden beskriver, hvad det er, han kan. Deles noget med musik, men også deles noget med at lave en film vile i sig selv. Og tage den tid, tager, om at vride en historie ud af den. Ja. hvis vi tager vores 1984-briller på, så er selv to og halv time en lang film. ⁓ yes! Altså, var jo sådan halvanden time, det var der, man cirka stoppede. Det er jo næsten en time længere end Top Gun. Som jo er målestokken for films kvalitet. Det ved alle. Det er fuldstændig ligesom den der én meter af guld, ligger somewhere. Så er det top gun, der er målestokken. Det er sådan der. Lad os tage den fejl. Inden vi går længere ned i den her film, så synes jeg lige, skal give hinanden lov til at score filmen. Derfor skal du lige lægge øre til denne lille jingle. Harskehubi har ikke lavet forgæves. Nope. Ja, det gode ved vores lille koncept er jo, at vi skriver jo tal ned, inden vi ser filmen. Fordi hvordan husker vi den her film? Hvad er det der, hvor ligger den henne fra 1 til 10? Og jeg kan godt lægge ud, fordi jeg kan lige så godt sige med det samme, jeg ligger helt, helt, næsten helt op i toppen. Jeg har skrevet et 9-tal. Inden jeg så den igen. jeg tror, nu så jeg den i går, og sidst jeg så den er nok slut 90'erne. Okay. Jamen, øh... Og det er bare sådan den der... Altså, jeg kan godt sætte fire ord på, hvorfor jeg også har valgt filmen. Jeg voksede op i et hjem, hvor Især Mozart var en stor mand. Altså, han boede ikke hjemme ved os, roligt. Men min far Især var meget, meget vild med klassisk musik. Eller det er han. Især Mozart. Det har også altid interesseret mig. Jeg har fået mange historier og fået meget fortalt om manden selv. Så da jeg endelig så den her film første gang, så virkede det næsten som åben lov til pladespilleren derhjemme. her med at få nogle billeder på det her, selvom jeg godt klarer, at vi ikke er... Det er 100 % faktuelt, det kommer vi tilbage til. Så jeg havde sådan en idé om, det her er en ganske fantastisk film, så den vil jeg gerne se igen. Men jeg skal da gerne lægge mig lige i slipstrømmen og afsløre med det samme. Jeg har også scoret den på rewindscoreen til et nytal. Yes. Og det har jeg gjort ud fra, at det var en film, stiftede bekendtskab med i gymnasiet. havde mellemniveau musik. Så jeg har set den der omkring 93'er ved et gæt på. Den gang, og det jeg husker den som, det var sådan en rigtig musiknørdefilm, der skal eksponere Mozart's fantastiske musiske talent og... Ikke mindst hans musik. Bygget op omkring. Og det kommer vi også tilbage til, tror jeg, den der vidunderlige messe i Seemål. Som jeg jo faktisk har været med til at synge som et korværk i anden G. på mange måder er det her en film, som taler til alt det, som var med til at bygge mig de formative år. Og også en film, på den måde satte sig tungt i mig. Det må jeg bare sige, jeg husker den som let set og betagende. Selvom den var ufatteligt lang. Det synes jeg allerede var dengang. Men det var måske det nye længden, der også gjorde, at den adskiltes. Jeg husker det også som en film, hvor jeg tænker, at her er virkelig grobundt for at lære noget om de mennesker, med i filmen. Det en de første værker, jeg kan huske, jeg tænkte, at der er også personlighedsudviklinger, som er pakket voldsomt fint ind i filmens dynamik. Og ikke mindst den musik, som er lagt i filmen. Så også et nytal herfra. Dejligt. Når man laver sådan en film her, tænker jeg, det er jo ikke svært at tænke, hvad for et score skal vi have til den her film. Det har været sådan en no-brainer, tænker jeg. Men jo et fantastisk score, det skal vi huske. Det virkelig godt. Og ikke kun Mozart's musik skal lige siges. Men der kan vi også måske ikke lige komme tilbage til noget, hvis vi får tid til at tage en enkelt short eller to. Jeg tænker da, hvis filmen er tre timer lang, så har vi vel også tre timer, så lad os prøve at starte der. For dem, ikke har set filmen, så kunne du måske lige være sød at fortælle kort, hvad filmen om. Jamen, så lad os da tage en tur til vinen. Hvor en alderen, Salieri, også en komponist, men det kan vi komme tilbage til, bliver spillet af F. Mary Abraham, der får jo et vand, den også kan få den rolle. De finder ham efter et mislykket selvmordsforsøg. Og så kommer han på hospitalet, et sindssygt hospital viser det sig, og der visker han en hemmelighed til en ung præst, han taler med om, at jeg dræb det Mozart. Og alt det åbner så døren til fortiden. Der ser vi jo så den unge Salieri, jo er hovkomponist hos Kajsson i Wien. Og han har egentlig lavet sådan en... Hvad skal vi sige? Han har lovet Gud at leve pænt. Og som et ordentligt menneske mod så at få talent som... Hvad skal vi kalde det? Løn. Og det går okay. Ind til den her lyserød fløjlstornado vælter ind, som er Wolfgang Amadeus Mozart. der bliver spillet af Tom Holtz. Han kommer vi lige tilbage til. Han er barnlig, grov, skraldgrenende, halvpervers. Præcis. Men når han skriver musik, så er det som om, at blækket ved, hvor det skal hen. Noderne, de falder bare på plads. Han laver ingen rettelser, om al musikken var skrevet ind i hovedet først, inden den kommer ned på papir. Der er nogle sammenstød mellem de to her. Og det er jo klart, at for Salieri, er det her... Han er jo dybt, dybt misundelig på Mozart. Man kan sige, de har nogle sammenstød, især ved hoffet. Der er den her nikkedukke af en kæsar, som Salieri arbejder for. Men Mozart, han... Hvad skal man sige? Han vokser i vien. Men han har jo også den her... Han er lidt en rockstjerne, han er også lidt... Altså, er lidt skæv. Figaro's bryllup, som han laver, den er for fræk. Don Giovanni er for mørk. Men alt musikken er egentlig ild. Og hans kone Constance, der bliver spillet af Elizabeth Barrett, hun prøver så, mens alt det her sker, at holde økonomi og ægteskab sammen. Og Mozart, han brænder lidt sit lys i begge ændre på samme tid. Salieri, han kan jo godt høre det her... Den her guddomelighed, er i alt, hvad Mozart skriver, og det er jo egentlig lidt hans smerte, hvorfor har Gud valgt at tale igennem en ubehøveled dreng i stedet for den her fromme hofmand, som Salieri er? Og den chalusi, har, det bliver sådan en religion i sig selv, da en mystisk bestiller, så beder Mozart om at skrive den her dødsmæssige, altså et rekviem, som du snakkede om lige før. Så beslutter Salieri ligesom at være den her sortklæde tjenere, som så vil han presse Mozart helt til randen. Lad ham komponere sig selv simpelthen til døden. Og så vil Salieri tage æren for at have skrevet det her regn til Mozart. Der sker så nogle ting, der gør, at det måske ikke helt går sådan, men den store afslutningsscene, der føler man jo næsten, at man sidder på sengenkanten sammen med Salieri og Mozart. Mozart er feberhed og svag, og Salieri har blækhænder og brandende blægt. Og Mozart dikterer bare hele det her confutati, strænge i basserne. Og Salieri jagter tonerne, mens musikken rejser sig om dem som sådan en kæmpe katedral uden mure. Og det er jo Chénit's arbejdsværksted, vi egentlig får lov at følge lidt i real tid. Og som alle ved, er i hvert fald noget faktuelt her, så dør Mozart fattig, udemattet, uden pomp og frakt, uden pomp og prakt tror jeg man kalder det. Og rekvæmme, det forbliver ufærdigt, og Salieri får heller ikke æren for det, fordi at Constance kommer hjem og lægger det væk. Og Salieri er jo egentlig på et sindssygt hospital, og han... Jamen, altså... Han prøver at velsigne alle dem, er omkring sig, fordi han egentlig mener selv, at han er en skyds enkel. filmen lander i spænde mellem sådan smålighed og musikens storhed. Og Mozart er jo stadig 1700-tals rockstjerne. Og fuldstændig helt præcis, som præsten heller ikke kunne, så der ingen, husker Salieri. Eller hans musik. Det er en flot genfortelling af Kæmpe Rose herfra. Det er virkelig at komprimere de tre timer, vi hver især har set ned i imens det detalje. vil jeg bare sige. Der skærer jo lidt ind imellem. Jo, jo. Men i grov trak behøver man ikke se den, hvis man har hørt dig gennemgå det der. Det vil jeg sige. Det er sgu godt. Dels, vi har jo tidligere brilleret... i at prøve at binde vores værker sammen, inden vi går i gang med at snakke om. Jeg har faktisk fundet et hele tre segways fra, lad sige, sidste sæson. Der er to film, vi kan trække på, men lad os tage vores afslutningsfilm. Der er to segways fra den, hvis det skal være helt frak. Fra Wayne's World til Amadeus. Har du noget bud på, hvad segwaysene kan være? Og her vil jeg godt lige sige, de to her er ikke personbårdne. ikke personbårdne? Nej, det er ikke noget med en mærkelig runner, hvis uægte søn har været Mozart's ållebarn eller sådan et eller andet. Also, Wainsworld er jo også en enorm musikbordet film, så det ville være sådan en den vej, ville gå. Jeg må indrømme, eftersom det så lang tid siden sæson 1 er kørt, så er jeg fuldstændig glemt at tænke i, der kunne være et snørbånd fra en film til en anden. Fair enough. Jeg siger musik, somehow. Ja, du er ikke helt ved siden af. Den ene i hvert fald musik. Jeg har valgt, at den ene af de to segways, som er... Både fra Waynes World heroppe er, Amadeus i min verden er den ultimative behind the music rock biopic. Hvis man betragter Mozart som tins tids største rockstjerne, som du allerede har gjort ham til. Men Nykker, Misbrug, sex, drugs and rock'n'roll, han var jo alt. Og det er vel også et eller andet sted, det Wayne og Garth drømmer om i Waynes World. Det må man jo så sige. Og skulle man tage den... Anden musikborne vinkel, så vil jeg jo sige, er fortællingen om at gå fra garage rocker til fullblåen stjerne. Ja. Fordi Reynsworld, der er det Reynar Garth, der riser fra kælderrummet op til den store fortælling. Og i virkeligheden er derigennem hylder deres musiske stjerner, mens det er Amadeus, der er Mozart selv, der kommer ud af kummerlige korre. Og med et stort talent går fra at garagekomponist til at være den storslåede komponist som i RoboVine. Og hvor det er Salieri, hylder Mozart's umodholdende talent i filmen. Men! Men! Der er faktisk en person born segue. Dog ikke helt fra en af de film, vi har talt om, men vi har afledt, at den ene af filmene talte om... Denne serie. Hvor der er en skuespiller, medvirker, som også medvirker i Amadeus. Altså, kan jo godt nævne en sjov cameo, som der er med i Amadeus, som også er med i Star Wars. Alright. Okay, så det var ikke i den. Nej, Det var det ikke, fordi jeg ikke snakkede Star Wars jo. Nej, men det kunne jeg jo ikke lige huske, om de måske lige har nævnt det. Men fortæl nu den inden jeg fortæller, det er. Bare lige for at lukke den. Til slut i filmen, har Mozart jo... Han skal skrive Tryllefløjten og gøre det, men da er hen og se det her, hvad skal vi kalde det? Mere løstspilagtige teater, hvor der er nogle... Ja, nu bliver jeg måske kanselig. Jeg kan ikke huske om Wigman kalde dem dværgelængere. Nogle, der stoppet med at vokse for tidligt. Anyways. En af dem er Kenny Baker. Og Kenny Baker... Han er og R2-D2. Flot og godt forsøg. Men det var ikke i den så? Det var ikke i den. Nej. Vi skal have fat i den tjenerske, som Salieri sender hen til Constance og Wolfi. Ved du, hvem der spiller hende? Nej. Cynthia Nixon siger det dernede? Nej. Nixon siger mig noget. I'm not a crook. Ud over at Cynthia Nixon er voldsom kendt fra den serie, som hedder Sex and the City, hvor hun spiller Miranda Hobbes, så har hun faktisk en rolle i tv-serien Hannibal, hvor hun spiller Kate Prunell, hvis det siger dig noget som helst. Overhovedet ikke. Jeg desværre jo ikke set den tv-serie. Det snakker vi vidst også om. Det gjorde Og Sex and the City har jeg meget bevidst ikke set. Men du har måske set Pelican Brief. Der har hun også været med. Den har jeg altså også set. Ja, den har du set. Det er klar over. Men altså... Jeg synes da, var godt bud på at lave segways. Jamen, jeg elsker, gør det. Jeg synes, er så fedt, og du lige gider at bruge lidt af din tid på at... Det er sådan... Det er jo vores lille hel... Eller nu siger jeg vores... Nu tager jeg mig selv med i den, men... Som ikke andet, er det jo din lille retrovisions, 6 Degrees of Kevin Bacon, laver. Hvor du bare trækker trådet imellem ting. Jeg elsker det. Vi skal have lavet sådan et bord, hvor der er røde streger imellem, hvor der står ting på. Det er meget i 80'er 90'er-films-ånd, tænker jeg. Det kunne vi godt på tidspunkt. Jeg er ikke sikker på, jeg nogensinde orker at gøre det. Men lad nogen af vores mange fans derude komme med buddheprografiske fremstillinger. Det kunne da være meget sjovt. Lad se om vi kan ende med at binde hele dynen sammen. Det kan da godt være, kan det. Det kan være, vi skal lave et eller andet på hjemmesiden, der gør det. Skulle vi prøve at kigge lidt på Amadeus igen? Jeg har jo så virkeligheden sagt, burde nok slet ikke have heddet Amadeus. Den burde have heddet de falske memoirer, som Amadeus fortalte af Antonio Salieri. En dårlig filmtitel, er med på, men er vi ikke enige om det? Det det faktisk langt hen ad vejen. Altså, jeg er 100 % enig i, at det her er Salieri's historie. Men jeg kan godt fortælle dig, hvorfor den også kan hedde Amadeus. Hvis jeg lige skal give dig 30 sekunders sprogskole, så kan man jo sige, at ama, det er et latinsk ord, er... Hvad hedder det? Den empiritige form af amarte, betyder to love eller at elske. Og Deus betyder jo Gud. Og hvad er det med Salieri? Han elsker Gud. Så på den måde kan man jo sige, det kunne jo måske godt passe ind som Amadeus. Men det er 100 % Salieris historie. Det her er ikke en Amadeus biopic. Det her er 100 % Salieri. At vi så er over i et fantasia af egentlig en filmatisering af et teaterstykke. Yes. Som jo er et fri fantasi, hvor man tager rigtige personer ind, og så tager man selvfølgelig nogle rigtige hendelser og propper ind, men selve historien om, at Salieri slår Amadeus Hiel er der ikke hold i. Nej. Men du har noget til det, Jamen det er jo fordi, apropos segways, nu nævner du selv det der teaterstykke. Der er jo også en mærkværdighed, som ligger sig i tråd med det, du lige fortalte om R2-D2. Ved du, hvem der spillede hovedrollen? I de store opsætninger, de første otte måneder på Broadway, er Peter Chaffers første fortælling, mamma deus. Det ved jeg godt. Det gjorde Luke Skywalker nemlig, eller Mark Hamill. Eller som Meiders formål kalder ham, Luke Spacewalker. Luke Spacewalker. Yes. Det ligesom Trumps Tim Apple. Det er så godt. Ja, fair enough. Cool. Men jeg er meget enig. Det er jo en historie om Salieri. Men jeg synes, din titel kunne være sjov. Plakaten kunne også et eller andet. Ja, klart. Men jeg jo større end alle andre plakater, fordi titlen er lang. Jeg synes, filmen overrasker mig ret meget, når jeg genser den. Hvor jeg mest en del husker den som en lidt tragisk fortælling. Så den har jo i virkeligheden fat i nogle helt andre ting. Jeg tror, husker den som det der udstyrsstøkke, det der enormt pompøse værk ud i kostymer og settings og alle de her ting. Et udstyrsstøkke, tror jeg, jeg ville kalde det. Med kulisser og kostymer, overgik noget. Altså rigtig meget af det, havde set på det tidspunkt, det er jo et fantastisk, at har kunne lave det for det budget, de så har lavet. Men når jeg genser... Så ser jeg nogle helt andre filmiske tematikker, som handler om sjalozig, grådighed, misundelse og det her enorme talent. Og så er der jo også bare en fortælling om en enorm stærk kvinde, der står bag Mozart. Bag en hver mand står en kvinde. Ja, det er... er jo ret. Øhm, jeg hæftede mig bare lige ved, sagde kolisser. Jeg har faktisk kun bygget fire sets til den her film. Ja. Øhm... som er Mozart's lejlighed. En eller anden trappeopgang, som jeg ikke lige kunne huske. tænkte, hvor er den henne? Og nu har jeg lige glemt de to andre, det Salieris. hvad hedder det? Stensjusbetalet. Ja, Stensjusbetalet. så et eller andet sted mere. Slottet. Hvad hedder det? Josephs Slot. Og så er det teateret, ikke? Nej, lige præcis ikke. Ej, teateret er bygget. Det er et rigtigt teater, og de havde kæmpestore problemer med, at Milos Forman ville belyse det hele med sterinlys. Og de var jo dødsens angst for, det skulle brænde ned, fordi det er faktisk det samme teater, som Don Giovanni havde premiere på med Mozart. Den er også optaget i. Og så er det jo optaget i Prag for ligesom at agere vien i 1700-tallet. optaget i 83'er, hvor Tjækkeslovakiet, som det på tidspunkt hedder, stadig under kommunistisk styre, og der er altså hemmelig politi på hele optagelsen for at sikre sig, at de ikke får smudlet nogle folk med ud af prav, når de på et eller tidspunkt forlader afsted. Forlader det igen, ja. Det er crazy. Nå, men du havde en anden pointe, kan jeg se. Nej, det var egentlig bare det, jeg ville gerne sige med de der... Altså med kuliser og sådan noget, men... Men jeg synes jo noget af det, som vi er så vant til at se så meget i dag med CGI og sets og alt muligt. Men jeg synes, er noget ægtehed over den måde filmen er lavet på. Det meste er lys, var der. Der er ikke sat så meget lys. Det var meget vigtigt for Milos Forman, at det var sådan det her skær, som lys gav. Især sterinlys. Det kræver meget sterinlys at få lyset op sådan at man faktisk kan se hvad der foregår. Så det har været meget så'n naturligt. jeg synes også det er med til at sætte stemningen over den måde som... Altså den stemning man kommer i når man sætter sig til at se. Jeg synes bare der er sådan noget autentisk over den måde det ser ud på. Selvom det er fake. Altså og det er jo også... Det er jo metafake, fordi de har alle sammen parøkker på, og det gjorde man jo så dengang i gigmen, med de der mærkelige parøkker og alt. Så det er jo sådan en bevidst fake, også fake fordi de siger sig selvfølgelig fortælles en historie, og der skal sættes en tidsperiode, som er for længe siden. Men jeg synes, det fungerer. Ja, egentlig. synes jo stadig, også når jeg ser det nu, jeg synes stadig, et skugestykke, og jeg synes, det en kombinering. Fordi det ikke er special effects-bordet på NOGEN måde. Og tværtimod er det jo nærmest fuldstændig ribbet for special effects, hvis man lige ser bort fra den der... Det der drop af et li, som bliver kastet ud af en kiste til alle, sidst, må jo ikke en stuntman eller en duggel eller den i den, som gør, det ser ikke ud. Men det er jo der, hvor vi i eller sted kommer det højeste, udover de der folk, der bliver... sendt ind på gynner ind i teateret, da de laver det her magtværdige løstspil, som Mozart lær sig inspirere af, før han laver Figaro's prølop. Trillefløjten. Åh ja, det er rigtigt. Trillefløjten. Og apropos trillefløjten, så synes jeg jo netop, at den tryllebinder mig på en eller måde stadigvæk. Jeg er jo stadigvæk betaget af at sidde og se den her film, selvom jeg... Jeg kan undre mig over, hvorfor, når man er blevet så vant til at blive sandsebomberderet på et niveau, som man måske ikke helt gør i den her film, fordi den dvæler ved nogle ting, og giver dig tid til at være med i både den personudvikling, er, den kærlighedsfortælling, der er mellem Constanze og Wolfgang, motsat Også en lidt afkaget kærlighedsfortælling mellem Salieri og Mozart vil jeg faktisk også gå til at kalde, men som jo langt hænder vejen af Cielo Sibárd. Og som Salieri, han ender jo også i steder i den her film med at frasige sig sin Gud, fordi han simpelthen bliver så vred på ham over det, sagde med, hvordan Gud kan lade sit talent eller lade det guddomlige komme ud gennem, så ubehøveled, en ... En person, Mozart fremstille som. Jeg var den mest vigtigste komponere i Europa, indtil han kom. Denne mand havde lagt sin første koncerto i 4 Han spilte musik for kære. Her vores kvart komponere, Maestro Salyer. Ved jeg faktisk komponerede nogle variationer på en melodi af dine? Jeg flottet. En lille tun, men det gav nogle gode ting. Er en talent som den så på faget? At at valgt Jamen, du har helt ret, altså hele omdrejningspunktet på den her film er jo sjalusi om isundelse. Og det sjove er jo, fordi man kan jo godt nogle gange, det var i noget, tænkte over. Man kan jo godt nogle gange tænke, hvis det er, man ser nogen, har en fed bil. Det går jeg ikke op i, men nu tager vi bare et eksempel. Nogle, har en fed bil, tænker, at sådan en kan også godt tænke på mig. Det kan godt være. Hvis man er sådan en menneske, så er man til at have den her bil. Men det er jo helt anden slags chalusi, Salieri har. Han ville jo i bund og grund af med Mozart. Han ville slå ham ihjel, så han ikke er der til at tage hans shine. Eller det ved ikke om det lige er hans shine, men fordi det er jo tydeligt at se, nu har han... Hvis man kigger på nogle af de her scener ved Kaisern, der er jo de her... forskellige andre. Der er en... ... obramester. Der er de her fire folk, altså Salieri og så tre andre, som... Jeg kan ikke lige huske deres titler, men de er alle sammen dem, bestemmer musikken for kajseren og i vigen. Og de er jo alle sammen tydeligt misundelige, men fordi Mozart han kommer med det nye, så frygter de med ham. De kan sagtens se det talent, der rækker langt, langt ud over deres eget. Men misundelsen, den... edder dem lidt op. Det jo det samme med Salieri. Han ville jo bare af med ham, så han ikke er der. Det er jo så kvæg af, at han ville så også hævne sig på Gud, tænker jeg. Hvis han kommer af med Mozart, så har han hævnet sig på Gud, fordi han tillader at lade sådan et kæmpe talent være i sådan et menneske, som han virkelig forakter. Han kan jo sagtens se, at han er umisundelig og er meget Imponeret over det talent Mozart har og det han kan. Men han foragter ham som menneske. Jeg synes, meget tidlig i filmen får etableret, hvor stort talent Mozart er kontra, Salieri er i filmen. Fordi Salieri kæmper sig til... For det første skal han langt hen i sit liv, før faren dør. Salieri får lov til at arbejde med musik. Det er jo, som han selv beskriver det, a miracle. Der faren dør. Min far, han var ikke sikker på musik. Når jeg sagde til hvordan jeg ville være som Mozart, ville sige, Hvad? Vil du være en trængt munk? Vil du have mig drage dig om Europa, gøre trækker, som en circus-trækker? Proudest prayer, O boy. Må mig en komponenter. Lad mig vise din glory med musik. Og være vist mig selv. Giv mig vigtigst i verden, dyrt Giv mig imortel. Da jeg dø, lader folk snakke min navn for alt med vores elsker for det jeg skriver. Og ved hvad skete? En mirakul. Kvælet i sin suppe. Ja, præcis. Kvælet sig i et eller andet. Hvorimod motsaret jo nærmest... Nu skal jeg passe på, hvordan... Men der står jo en far og pæser lidt der, må man sige. Leopold trykker jo virkelig på, for få Wolfgang kørt frem, og han... Han skriver sit første værk som fire øje og sin første symfoni som syv øje. Ja, og sin første obra som tolv øje. Så der er jo virkelig knald på Mozart, kan man sige, på alle mulige måder. Det kan vi måske komme tilbage til, fordi der jo også en løsluppenhed og et opgør med poetanisme i den her film, som jeg egentlig antog lidt lå latent. I den verden på det givende tidspunkt. Jeg tror nok, at hvis jeg kiggede på 1700-tallet, så havde jeg ikke forestillet mig, at det var så bramfrigt og løslubben, som det fremstilles i den her film. Og det var måske også noget, talte til den 16-årige unge mand, der så den her film første gang. Og givetvis, jeg kan ikke huske det, men givetvis har været betaget af Constances kavaliergang. Det var også præcis. Jeg synes jo... Den er også fremtræden. Ja, den er fremtræden. Og så skal vi heller ikke dvæle mere ved det, fordi det egentlig ikke det, det handler om. Men jeg synes jo, det er smukt, at man på den måde også lader filmen være tro mod det, sker. Fordi jeg kan jo så sige, at sidenhen har jeg jo fundet ud af, at noget af det, døde allermest af i den tid, det var jo seksuelt overført sygdomme. Fordi man har haft et meget... en meget promiske liv, særligt på de steder, hvor man kom ved hoffet. Og så også der, hvor Mozart er kommet. er der ikke nogen tvivl om. Man kan også se indikationer af i filmen, at Salieri siger flere gange, at godt var Mozart, han var både forlået og alt muligt, men han har da givetvis ligget med de prominente sanger og sangereinder. Nej, nok mest sangereinderne, tror jeg. Jeg ved faktisk ikke helt om. Der er en dualitet der, men jeg kan i hvert fald sige, at jeg synes filmen i sin løslovenhed på det tidspunkt, jeg så den første gang, overrasker mig enormt. Men det passer godt til historien, fordi det sætter også historien mellem Mozart og Constanze lidt op. Han er måske ikke så god ved hende, han bør være. Og mod slutningen kommer der en scene, hvor han er inde og kigger til sin dreng. Der kommer noget, hvor han kommer også til at indse på et tidspunkt, hvad hun... Hvad hun er for ham, og hvad hun gør med ham. Der bliver jo også jokket med, er hans agent, fordi hun siger, at han skal have penge med det samme, og ikke det der med, at vi skal bruge pengene nu. Og hun styrer lidt den der del, så hun er også lidt agenten, der står og sørger for, at det er fint det her, men det også en forretning, det skal jo fungere, ellers skal vi jo gå på gaden. Jeg kan ikke sige det bedre. Jeg synes, rammer rigtig mange ting enormt fedt ved at overhovedet tage filmen med. Det var for mig et virkeligt medrivende og engagerende og fejende flot gensyn med en film. Som jeg har set flere gange igennem mit liv, men som sagt første gang der i de formative år, som 16-årige ved at get på. ... 92, 93 har det så været. Jeg synes, er mange ting, som vi skal grave lidt mere i ved filmen. synes, er... Den har nogle... Hvad skal man sige? Nogle skævefaktuelle ting, som jeg måske synes, det kunne være sjovt at prøve at tage fat i. Inden vi score den, og inden vi vurderer, om vi synes, den stadigvæk holder. Men har du mere i forhold til, hvordan filmen måske påvirker dig ved gensynet? Nu, inden vi måske tager nogle af de der lidt skæve vinkler på den. Jeg så den sammen med Lene og Frida, som den ene er mor til Frida, og den anden er min datter. Så kan I selv prøve at regne ud. Jeg så den sammen med dem, og de syntes, var en lang film, og de var ikke så voldsomt begejstret. Jeg sad bare tænkte, jesus, jeg synes, det gik stærkt. I forhold til, at man godt vidste fra, at man trykkede play, så var der næsten tre timer til, at olieteksterne ville rulle over. Og jeg synes virkelig, gik hurtigt. Jeg var meget ind i det. Jeg var meget med. Jeg synes, den fortæller en fantastisk spændende historie. Det er jo ikke et actionbrav med biljagt og alt muligt. er jo praktisk talt ingen action i det. Der er bare sådan en virkelig sådan en... Nu siger jeg ægte, når det så er en fantasia over noget. Der er bare noget ægtehed over den måde historien fortælles på. Og der er noget ægtehed over de folk, har fået til at spille de her roller. Altså, jeg synes jo virkelig, at F. Murray Abraham, har fortjent den Oscar, han vandt for det. jeg synes, han er virkelig, virkelig god. Og den har jo stået, fordi Tom Holtz var også nomineret. Så den har stået mellem de to. Så man kan sige, det... Rivalry går videre i Oscar, men det jo ikke vigtigt. Jeg synes klart, det ham, skulle have den. Han har hovedrollen. Vi har snakket om det tidligere. Det hans film, det ham, fortæller, det hans vinkel. Det er ham, den handler om. Men Niels, det ikke også en genialitet at lade den blive fortalt gennem Salieri? For hvis du bare havde lavet et biopic på Mozart, hvor der er fuldt ham fra han var barn til han dør. Så var det blevet en meget, meget, meget, tror jeg, potentielt hedelig linje af fortælling. Jeg synes jo netop, filmen her udmærker sig ved, at man får præsenteret Mozart gennem sit talent og særlig et ens enorme shallow sea. Jamen, lige præcis. Det er jo hele essensen i det, fordi man kunne sikkert sagtens lave en spændende film om Mozart's liv, der var mere faktuelt rigtig. Men det er jo også... Altså... Uden sammenligning. Men The Truman Show er også... Ikke selve filmen, men det, den handler om, jo, at folk kan sidde og kigge på Everyday Life. Jeg ved godt, at Mozart... Altså, det var jo først næsten efter hans død, at han sådan blev... Altså, han er jo blevet kæmpestor efter. Han var... Jo, folk vidste godt, hvem han var, man beundrede ham, fordi han var meget dygtig og enormt produktiv. Altså, han blev kun 35, og så han har virkelig arbejdet meget. Men det må jo være meget af det, kedeligt. En mand, sidder og skriver noget. Så det her med at skabe en historie rundt om ud fra en eller anden... Jeg læste noget med, en eller anden ruser, der har lavet... Teorien engang er her med at sige, at Salieri han forgiftede Mozart. Jokeren er så, at han måske ikke har Mozart i hæld, men altså har Mozarten, men han slog måske i virkeligheden Salieri i hæld, fordi at folk begyndte at hate lidt på ham. Jeg synes, det er sindssygt godt set at skrive det her stykke på den her måde, så lige netop som du også siger, Lad det ikke være fra Salieri's vinkel. Lad det være ham, der fortæller. Har du læst den lille fortælling eller den lille passage, F.M.A.A. fortæller om, at under indspillningerne, der bliver forhold mellem Tom Holtz og Elizabeth Barrett faktisk så intenst, at de går og joker med hinanden, og meget ofte undervejs i indspillningerne, der føler F.M.A.A.A. sig udenfor. Så han siger, at det var ikke svært undervejs at spille Shalu. Fordi det var jeg jo konkret rent faktisk. Fordi jeg var så træt af, at de to havde det så sjovt med hinanden, og jeg var ikke en del af det. Det er jo en fin lille ting at lægge for dagen, og jeg synes jo, er en smuk fortælling, at man så åbent forklare noget om, hvordan det også var, eller hvordan det var at være en del af tilbygelsen af den her film, som jo... Efter scene tager på den gode side af 9 måneder indspill i prav i løbet af 1983. Ja, og jeg synes, er en sjov ting. Måske har det faktisk været godt for filmen, at der har været det der. Der er også lidt på slutscenen, hvor Salarium og Mozart sidder inde i soveværelser, skriver, hvor at... Det kan man selvfølgelig ikke se, fordi den er jo klippet, men hvor... Altså Tom Holtz... bevidst har sprunget over ting, snakkede hurtigt, alt muligt for at frustrere F. Mary og Abraham, fordi det bare sådan... Du går for hurtigt, og det er simpelthen reelle reaktioner, der kommer. Så de har virkelig været måske gode til at rivalisere hinanden på forskellige måder udenfor os, det har dermed gjort, at de har haft måske et bedre... rivaliserende kemi på skærmen. Eller på ladet. du det f-fjernet. Og på diktatet. Og under, bare violin og arpeggio. Jeg tror, de måske har... Jeg kunne forestille mig, som F. Abraham har brugt det til sådan... At lade det være en slags... Jeg vil ikke sige method acting, men... At have et akavet forhold til Mozart i filmen bliver jo klart lettere af. at man sandsynligvis også har et lidt akkert forhold til skuespilleren uden for filmen. Og når det er sagt, så har jeg ikke nogen steder læst, at man ikke kom godt ud af det med hinanden under filmatiseringen. Det vil jeg bare lige sige. Men inden vi går til retrometerskåren, så vil jeg måske godt lige rive et par ting mere op af hatten. Vi talte tidligere om, at det faktisk var Mark Hamill, der... troede, skulle have rollen som Mozart. Men du har givetvis, ligesom jeg også har fundet ud af, at har været andre i spil til rollen som Mozart, før rollen bliver givet til Tom Halls. Ved du, hvem der har blandt andet aflagt auditionen til rollen? Jeg kan godt huske, læste noget om det, men jeg bliver der lige svaret skyldig på den. kan simpelthen ikke huske det lige nu. Altså, en af de store, som faktisk troede, skulle have den og havde fået den, det var Kenneth Branagh. En meget, meget ung udgave, men han får den ikke, fordi formand på et tidspunkt beslutter, at filmens sprog skal være amerikanstalt engelsk. Og det kan Kenneth Branagh simpelthen ikke på det her tidspunkt. Han taler så erkebritisk, for grunden til, at han beslutter sig for, skal være amerikansk, det fordi, siger, at jeg vil lade amerikanstalt engelsk være tysk, så dem, spiller rollerne, de kan vile i at tale deres naturlige sprog, og i stedet koncentrere sig om at forløse figurernes. Hvad skal man kalde det? Potentiale i filmen. Præcis. det er jo en god beslutning. Så Branard får den ikke. Andre, ligger aflægger audition, det er Tim Curry og Mel Gibson. De er faktisk også Mick Jagger til casting som Mozart. Men det ender jo så, synes jeg, på fortrænelig vis med Tom Holtz. Ja, og skal vi prøve at vende ham lige? Altså, han er jo et... Nu ser jeg ukendt blad. Jeg kan praktisk tage... Jeg tror, jeg læste om en anden film, som jeg har set, han har været med i, og den kan jeg selvfølgelig ikke lige huske lige nu. Jeg har kun én, han har spillet med i, som jeg kan huske. Nu er den her, Delta-klikken. Okay, det her det var en nyere, mener jeg. Og hvis I hører det klikker, så er fordi, lige er gået på... Internet movie that ... bare lige for at se, hvad det var, og det kan simpelthen... Jo, det var en halvdårlig film, der hedder Jumper. Og så han jo... Han er jo i Disney-sammenhæng af han jo selvfølgelig... The hunchback of Notre-Dame. Men det er jo sjovt, fordi sådan en stor, kæmpe film har åbenbart ikke... Altså, han har jo så også selv valgt at gå mere teatervejen. Så han er jo egentlig selv... gået væk fra Hollywood og sagt, er med i teater og har vist instrueret en masse på teater. Men det er sjovt, det var... Han var jo ikke en... Altså, han er virkelig god. Jeg synes, han er knaldgod til den Jeg kunne ikke se andre. Det sjov er, at han... Altså, på afstand, så minder han jo om en Robert Downey Jr. Altså, de kan godt minde om hinanden i sådan udseende og sådan lidt væremåde. Altså, jeg troede... Jeg kan huske, jeg så Chaplin... Der troede jeg faktisk i starten, at det også var Tom Holtz, spillede den, indtil det gik op for mig, at var Robert Downey Jr. Men han er jo sådan et... Et blad, nærmest ikke har set siden eller før. Du sagde Delta Klikken, den kan jeg også huske. Delta Klikken, så har han vel... Altså, han er virkelig svær. Men han spiller en paifær rolle i Mary Shelley's Frankenstein. Ellers er det jo TV, og som sagt, han er jo gået rigtig, rigtig, rigtig hårdt ind i Disney-verden med sin Quasimodo-rolle. Måske den film, jeg husker ham mindst bedst fra, men som nok er den bedste film, lavede over Amadeus, det Stranger Than Fiction. Hvor han vist nok spiller en psykolog eller et eller andet, jeg synes, jeg kan huske. Øh, det må lige være der svar skyldig på, men jeg kan grave den frem i hvert fald. Han spiller med i Stranger Than Fiction, men hans rolle er der, skal jeg ... Der skal vi ud i Full Cast and Crew, hvis jeg skal se den i hvert fald. Det kan jeg da godt grave frem, hvis det er, han spiller Dr. Kaley. ved ikke, med, men jeg mener bare, er sådan en lidt perifær psykolog ven. Kender du filmen? Altså, er simpelthen mange, mange, mange år siden jeg set den, jeg vil ikke ane, om den handler om... Det er jo en film med Will Ferrell, som... Skriver han bog, hvor han bliver hovedperson i, og så begynder hans liv at forme sig ligesom bogen. Det lidt mærkeligt. Ret sjov. Men lad os ikke vile mere med den. Den er der ikke rigtig nogen grund til at dykke mere ned i. Den kunne vi jo grave frem på et andet tidspunkt. Men den falder udenfor den mulighed, eftersom den er lavet i et andet årti end det, burde forholde os til for den her 2006. Men jeg vil sige... Hvis vi skulle tale om skuespillerne, så... Vi har jo allerede rundet den mest lige til... Hvad hedder det? Segway fra vores sæson 1. For det gjorde vi allerede den gang, da vi talte om Ferris Bueller's Day Off. Jeffrey Jones spiller Ed Rooney i Ferris Bueller's Day Off, og spiller Joseph den anden her. Altså kejseren Avine. Han forhøver det ret god til at være total blank og ikke vide ret meget om musik, men gerne velvide noget om musik. Han spiller virkelig mega fedt. Han er meget mindre irriterende i den her film, end han var. Ja, i Ferris Bueller. Men kig lige på det igen. Vi har F. Mary Abraham. Hvad har han sådan rigtig... Altså, giv mig bare lige to-tre nedslag i hans filmkarriere, kan huske. Udover, det er... Altså, man kan jo sige, sjove nedslag, kunne jo være The Last Action Hero med Arnold Schwarzenegger, fordi da ham knækken, der ryger med ind i filmen, ser ham første gang, så siger han, ⁓ man, that's the guy who killed Mozart. Så der kommer også den her... Hvad skal vi kalde den? Referanse. Den var ifra. Samme spiller han jo med i noget andet. Altså... Dødbringende måben. Ja, okay. Ja, det er noteret. Så vidt jeg husker, så har han brugt en del af Wes Anderson i sådan noget Grand Budapest Hotel, eksempel. Og Island Dogs og sådan nogle ting. Og så har han jo... Altså... Så kan jeg faktisk ikke... Der er ikke sådan lige nogen... Altså fordi den her Mozart-referanse, eller Amadeus-referanse, var i The Last Action Hero, den har jeg bare altid sådan... Altså hver gang jeg har set ham i et eller andet, som jeg så ikke kan huske, så har altid sagt, hey, that's the guy who killed Mozart, fordi den er der, den referanse. Han spiller også med E. Rosen's navn. Ja, det rigtigt. Der har han jo sådan en ret stor rolle. Ja, det har han faktisk. Men... Men ellers så han jo nok mest kendt fra birol-skuespillere i Scarface 83, før han kommer med i Mozart. Og så er han faktisk også med i Presidentens Mænd. All the President's Men. Men altså... Det er jo også en skuespiller, som primært har begået sig på teateret, må man sige. Tom Holtz, klar teater-skuespiller. Alle ville jo sige, at de to ville kunne drive det til noget stort. På baggrund af det, leverer, og de står begge nomineret til en Oscar for den her film, og ikke desto mindre, så skal man jo faktisk virkelig lede for at finde en film, der på nogen som helst måde sætter dem i spotlightet efterfølgende. Ja, præcis. Og hvad med Elizabeth Barrett? Altså hun har, for mig at se, jeg kan kun finde hende i to film, som jeg har nogle referencer til. Og den ene af dem i øvrigt opførts på rolle-listen som hooker en bar i Payback af Mel Gibson. Ja, Mel Gibson-filmen. Og så har hun en birol i Hidalgo fra 2004. Og lad os sætte. er jo ikke en film, oser af store eller af skuespillere, der driver det til noget stort bagefter. Selvom de gør det for røn i den her film. Præcis. Og det ser man jo engang imellem. Og det er måske valg, dårlig timing eller et eller andet, ikke til at vide. Men det er lidt sjovt, at det går den vej. Jeg har et skævt fact, som jeg lige ville smide ind, som det sidste, inden jeg synes, vi skal gå over og score, hvad vi synes, den skal have på retrometret. Ja. Da filmoptagelserne går i gang. Da evner Tom Holtz faktisk ikke andet end at spille lidt guitar til usb-hår. Men han sætter sig for, han skal lære at spille klavier. Så han træner faktisk fire til fem timer i godt stykke tid. Altså om dagen i godt stykke tid op til optagelserne, også under vejs i optagelserne. Det ender med, for de musiske eksperter, der har sat sig ned og prøvet at se filmen, så kan man rent faktisk decipherere, at der ikke er noget tidspunkt i filmen. Hvor det, man ser anbragte fingre på klaviatur, ikke stemmer overens med det, hører. Så what you hear is what is played. Det er altså ret fyrt, Ja, imponerende. Er det i og med imponerende? Det er en, også er ham, spiller på hovedet. Der, der spilles på hovedet. Ja, præcis. Det meget imponerende. Jeg så godt den der gennemgang, de der havde lavet, var sådan... Det er meget imponerende af en... Men det en, gerne vil, fordi han var jo blevet fået at vide. Det Mæhlers formand side, vi kan bare klippe til klavérfinger. Men det ville han bare ikke. Det skulle bare være ham, spillede det. Det er god dedikation. Så har jeg ikke mere. Jeg synes stadig, filmen imponerer mig. Men inden vi score den, så skal vi selvfølgelig lige have vores lille jimbe. Det er til mit død. Må jeg starte, Niels? Jeg synes, du skal starte. Nu starte det jer før. Hvis jeg skal opsummere det, så noget af det, gør, at jeg kommer med den score, jeg gør lige om lidt, det er, at jeg prøver at forholde mig til, om jeg synes, film stadigvæk holder. Jeg foregriber nok i virkeligheden noget af det, vi skal snakke om lige om lidt, men jeg er vild med at få lov se en film, som gør det til et skuesstykke. Og dermed ender med at blive tidløs. Jeg elsker, at den dvæler ved sit narrativ. Jeg elsker, tematikker, som jo i virkeligheden er eviggyldige. Grødhed, sjaloci, misundelse. De vil forblive aktuelle, så længe mennesker eksisterer. Jeg synes, er utrolig nemt at forbinde sig til skuespillerne og de ting, har på spil i filmen. Og derfor synes jeg egentlig også... Det er nærmest viljeløst at lade mig opsluge af, hvad det er filmen har på hjerte. Der er ikke ret meget af den her film, som jeg ikke holder af. Som jeg har skrevet, jeg elsker stort set hver eneste sekund, også selvom den er lang. Som du sagde indenigensvis. Jeg har det egentlig, når jeg er færdig med at se den efter de her tre timer. Så er jeg også lidt sådan... Hvad? Var det det? Selvom jeg set den før, selvom jeg godt ved, tematikkerne er, selvom jeg godt næsten fra scene til scene kan beskrive, hvad der kommer til at ske. Når det er sagt, så skal du lige bagefter fortælle mig lidt om, hvad forskellen er i den udgave af Director's Cut, har set. Fordi jeg synes ikke, er ret mange scener, hvor jeg sidder og tænker, at dem kan ikke huske. Så jeg synes jo også, vinder om, at deltidsklippningen af den originale udgave, der blev releaset i 1984, har været skarp. Men at Director's Cut'et her måske i virkeligheden forløser nogle af de ting, som jeg selv har tænkt mig til, da jeg så den originale udgave. Så for mig, er det her stadig et filmisk og skuespilsmæssigt mesterværk, fordi det står tidløst, og det står smukt, og jeg kan ikke komme ned fra min nytal. Jeg bliver der. Den får 9 igen på rettometerskåret. Helt til The King. Jamen, det er her umuligt at være uenige med dig. Jeg tror ikke, vi skal bruge voldsom meget krudt på, at jeg siger nogenlunde det samme som dig. Jeg bliver helt standhaftigt stående på mit nittal af mange af de samme grunde, som du siger der. Altså, jeg synes jo bare det, at når man har siddet og set en film i tre timer, og lidt som dig har den der hov, hvad skete der? Hvor, altså... Når man kommer til den, så er det bare det vidner om noget af det, som i hvert fald for mig er det vigtigste, når jeg ser en film. Jeg kan godt nogle gange se film, der har huller eller er dårlig lavet, men it all boils down to, at jeg underholdt. Og så kan man sige, at man kan være underholdt på forskellige planer. Men det her, bare ... Det er røvgodt håndværk hele vejen rundt. Ikke kun af skuespillerne, men af klippningen. Og det kan vi komme tilbage til apropos. Og det er bare... Den var lige så god, som jeg huskede den, og det er jeg mega glad for. Så derfor holder jeg mig også på et nytal. Ja, fedt. Kæmpe kado, og tak fordi du tog den med. Det er jeg faktisk rigtig glad for. Det var smukt gensyn. Jeg var glad. Fra ende til anden glad. Mission accomplished. Yes, mission impossible. Fortæl mig lige lidt, hvad er det, du har fundet ud af? Det er faktisk en del, slet ikke har givet og gravet ned i. Men hvad er det, Director Scott kan og gør, og måske har med som den originale udgave, 20 minutter kortere ikke har med? Det er ikke noget, er ret vigtigt, men... Der er sikkert nogle mennesker, har siddet især til sidst, hvor... Hvad hedder det? Hvor Constance kommer hjem, og hun er så sur på Salieri. Og det fordi, at i den, vi har set, der er der en scene, hvor hun... Den er også i den almindelige version, hvor hun tager nogle noder med, som Mozart har skrevet. Dem tager hun med op til Salieri, fordi hun ville rigtig gerne have, får det her job ved hoffet. Ja. Fordi de jo selvfølgelig mangler penge, og det siger jo også lidt om, hvem hun er, og hvad det er, hun gør. Både for ham, men for dem som familie. Det er da rigtigt! Det en fantastisk scene meget af det, fordi den der måde, som... Salieri har jo tårer i øjnene, og kommer helt frem til det der med, at der er ingen rettelser på noget, men det er perfekt det hele. Alle noder står perfekt. Hvis du flytter én, så er det i stykker, men alle noder står helt perfekt. Og der er der en forlængelse på den, hvor hun spørger ham, du så hjælpe mig? Hvor han siger, igen i aften. Og så siger hun, hvorfor? Så siger han, der er en pris for sådan noget her. Og der kan man jo lægge i, hvad man vil. Så den del er forlænget. Og så den scene, der så hænger sammen med, hvor hun rent faktisk så ender med at komme hen til ham. ... begynder at tage sit tøj af, og hvor han så bare kigger på hende, og så beder han tjeneren om at sende hende hjem igen. Så den der totale ydmygelser, laver overfor hende, egentlig den, der så skaber det had, som hun har til ham, og derfor er egentlig også sur til sidst. Så det er noget af det ekstra, er puttet i. Ja, fordi den skulle lige sige, at den kunne jeg nemlig ikke rigtig huske. Jeg synes, den kom bagpå mig på alle mulige tænkelige måder. Jeg husker ikke. Ful for ondronutety og de der ting. Nej, heller ikke ej. Og der var en anden scene, jeg havde det på samme måde med, som så også er klippet ind. Det den her scene, hvor Mozart er ude som lærer. Han skal lære en ung pige at spille klavær, men de her to mennesker, de har fire eller tre hunde, bare er... Det er umuligt at spille i det rum. Og ej, de er bare så glade for, for når han spiller, så holder den ene hund kæft, men de tre andre, larmer og råber og skriger. Og til sidst, går han jo i ejhed. Og der kommer så et... til den scener, hvor han virkelig er i hundene, hvis man kan sige det, og kommer tilbage og tigger lidt om, han kan få lov at undervise. Så det er sådan nogle ting. Der er også den her lille backstage-scene, hvor Musat kommer ind til hende her, operasanger inde, man kan godt høre på samtalen, at de to har haft noget, og det giver jo så også Salieri det her ekstra had, fordi han er jo dybt forælsket i hende, men... Men har jo egentlig lavet det her, den her pagt med Gud. Men så har Mozart rørt hende, og han har ikke rørt hende, og så bliver han endnu mere sån. Ej, så det er... Og så nogle forlængelser, nogle scener og sådan noget. Yes. Den her dame er tilbage, søren. Her. Hvor skal vi gå? Skal vi stå her? Well... Vil stadig se på dem? Eller vi ikke bage mere? Jeg tror faktisk, det var den der saliætisk pakke med Gud, gjorde, den scene, hvor han ydmyrer Constance så kraftigt, den havde jeg svært ved egentlig lige at forstå, fordi dens insinuering og den sexualisering og den måde, han indikerer, at det handler om noget kropsligt mellem de to. Det synes jeg måske i virkeligheden klæde filmen mindre, fordi jeg synes ikke, passer til Salieri. Men når det er sagt, så forstår jeg virkelig godt, at man kan bygge den ind for at bygge hadet mellem de to spillere op, altså mellem Constanze og Salieri. Men fedt, at du har gravet lidt efter det, det er jeg faktisk glad for. Jeg vil så også sige, det står til trone, at originalværket bestemt står fint i sig selv. 100 procent. Men at det er flot at Ja, præcis. Men det er flot, at det er så subtilt gjort i Director's Cut. Det er set værre i andre sammenhæng. Skal vi ikke bare sige det sådan? Det kan vi godt. Vi kigger på dig, John Lucas. Niels, vi skal til at runde af for i dag. Og jeg synes, er to ting, jeg godt vil slå et slag for. Sammen med dig. Jeg håber, har lyst til at være med. Det kommer sikkert bagpå dig begge dele. Vi laver jo noget af det her at være for sig. Og derfor er en del af elementet, det er også the Alman F. Surprise, når vi skal overraske hinanden i skolen. Jeg vil godt give et kæmpestort skud ud til en anden podcast, som vi to har fået lov at være gæsteværdere i. Og jeg vil sige, når det her kommer ud, er der en ret stor sandsynlighed for, at man kan gå direkte over og høre det afslut, hvis man skulle have lyst til at høre os kaste os ud i noget, som vi måske ikke hele er på hjemmebanen i. En lidt anden måde at gå til filmene på, men... Men også en smuk måde at på. Vi har været gæsteværter i filmtoppen, hvor Anders og Martin har set sig varme på at se IMDB's top 100, som den så ud for 5-6 år siden. Eller nogle år siden nu jo. Skal vi ikke give et kæmpe skud ud til dem? Det var en sjov oplevelse. Kæmpe shout out. Anders har jo også været med over hos os til Rain Man og lure mig, om ikke Anders og Martin også kommer med. Sammen på et senere tidspunkt, lidt længere hen i vores forløb. Det kunne være så sjovt. Ja, bestemt. Men hop over og lytte til Filmtoppen. er et fedt projekt, har gang i. Det to galdmandsværk, det er der ingen tvivl om. Men de lavede så til at være nogle af de første, lykkedes for at gøre det her. Der er flere, har prøvet. Lasse rimmer. Men nu er de ved at være så tæt på toppen. Det er jo også... En af de film, er med i, ligger ret tæt på toppen. Så det er en fed oplevelse at være fire mand i studiet. Og snakke film på en anden måde, vi gør her. Ja, helt sikkert. Så kæmpe skud til dem. Hop over og lyt med. Det er virkelig værre. Hvis man vil skåne sig selv for noget, så kan man godt springe de første afsnit over. Der er til gengæld noget ... Det virkelig skønt at komme efter, når Anders og Martin deler sig om en mikrofon i Anders' drivhus. Det er der, de kan få ro til at være, men lyden på det stadie er virkelig svær at af. Det bliver rigtig godt på senere tidspunkt. De har også fundet en form nu, som bestemt gør det værd at lytte til. Jeg er spændt på, hvad de finder på, når de er færdige med deres top 100. De har lovet, fortsætter, og vi glæder os. Det er spændende, hvad næste projekt er. De kan bare låse listen igen og starte forfra. Der sker en del udskiftninger. Niels, så synes jeg, skal løfte lidt af slået for, hvad det er, vi har gang i den her sæson. Hvad man kan lytte med på, hvis man følger os trofæst. I sæson to, der skal vi jo have fat i nogle ud over Amadeus, nogle andre store film. Jeg har taget Fargo med. Som jeg glæder mig rigtig meget til, at skal se. Det gør jeg virkelig også. er mange år siden, har set den. Ja. I mit hoved er det jo en sjov film, der selvfølgelig også er galt og underlig. Men jeg glæder mig virkelig til at se den igen. mange år siden, har set den. Så det bliver godt. En kæmpe forlige kærlighed for konebrødernes filmunivers. Og jeg er sikker på, det skal nok blive lækkert, payoff, når vi graver den frem. Så har du taget... En af vortids store klassikere med. Som ikke Amadeus, men jeg tænker Pulp Fiction. Den sparker løg lige hvor den skal. John Travolta's genkomst. Præcis. Og da den kom ud, var sådan lidt det der med... Hold da kæft, kan man lave film på den måde? Det bliver spændende at snakke om den, fordi det er faktisk også nogle år siden jeg har set den, men jeg er ikke i tvivl om hvad jeg synes om den. tror jeg ikke. Kump zum Tarantula. Det er, det han hedder. Nej, jeg glæder mig virkelig meget. Jeg ved, at min papsøn lige har set den, og han kom på et tidspunkt og skal den være så mærkelig? Du skal jo bare se den, som senere du selv skal bryde op og så sætte sammen. Så er det jo en linje af fortælling, hvis det det, du gerne vil have. Så gi ham memento, så skal du se, han har fået. Men fedt, den glæder jeg mig til. Og så har vi et projekt, som måske har jo et lidt større projekt. Ja, men det var jo måske i virkeligheden det, som var vores projekt indledningsvis, da vi startede helt tilbage. Hvor vi sagde, at det skal vi måske nok røre ved på et tidspunkt. Men vi er jo også ret hurtigt enige om, at i hvert fald er nødt til at løbe os i gang inden. Så vi har en form, kan passe det ind i. Vi skal simpelthen have fat i... Måske. Jamen, du sagde før, at alle film måles op mod Top Gun. Men her er jo nok verdens bedste trilogi. Det er meget, meget tæt på. Og altså, man kan jo sige, det kunne være fantastisk, hvis man kunne rejse lidt tilbage i tiden, og snakke lidt om den på det tidspunkt, og så udgive det igen, og så rejse endnu længere tilbage, og rette lidt på det. vi skal selvfølgelig have fat i Back to the Future-trilogien. Som består af to virkelig gode film, og én, ikke er så god. Den består af tre helt fantastiske film, der samler en god historie. Hvordan en af dem kan man se fuldstændig uden at vide, de andre er der, hvis man vil. Og hvis man tager de to andre med, så... Og de to andre er jo så også skudt back to back. Så helt i filmens ånd, så tror jeg også, at vi ender med at lave to-tre afsnit back to back. Og så deler vi dem op per film. Men det bliver jo ikke kun os. Nej, jeg skulle lige til sige det. Dem skal vi jo ikke gøre. Dem skal vi ikke indspille alene. Vi har allieret os med en, der må sige sig videre rigtig meget om det her film. Michael J. Fox? Ja! Nej. Nej, dammit. Men han er mindst ligeså sexet, som Michael J. Fox var på det tidspunkt. En af mine perifere venskaber, som jeg lærte at kende gennem en tidligere kollega, en gut, der hedder Thomas, som jo ikke bare er kæmpefan af den her film, men som har rejst til USA med flere lejligheder for at deltage i BTDF. Kongen, hvad hedder det? Communions, når de laver de her træf. Han har været med til fester. Han har købt et dele af filmprobs og har derhjemme. Og jeg har, og vi skal nok lægge det op på de sociale medier, billeder af, at jeg sidder i en af de replika DeLorean, som er lavet, fordi Thomas stod bag at få den bragt til Danmark, hvor man kunne komme ud og donere til Michael Jackson Foundation og... Jeg har set den indenfor de sidste tre måneder med min datter på 12. Og hun elskede os de to af filmene. Så lad os slade indværen cliffhanger til, hvordan vi får løs af den film. Det bliver så Jeg tror ikke, bliver helt enige, men lad se, hvor vi ender. Det skal man heller ikke nødvendigvis. Det var det, vi havde valgt at tage med i det her afsnit af Retrovision, som var vores første afsnit i sæsonen to. Inden jeg lukker ned, så giver jeg som altid lige ordet til Niels. Du har jo altid noget, er æser med. Så værsgo. Jamen, er ikke så meget. Jeg synes bare, det er vigtigt lige at sige, at ... Det er jo klart, hvis man synes bare i nærheden af det, gør, er spændende eller sjovt eller godt, så gi' os lige en thumbs up et eller andet sted. Gå ind og like, find os på Apple Podcast eller Spotify og gi' os nogle stjerner. Hvis I synes, det er godt, så lad os høre det. Og hvis I synes, det er noget lort, så lad os også høre det. Det en eneste måde, vi kan gøre det bedre på. Det godt, gør det, for det der sælgen sig selv, det bliver jeg aldrig rigtig god til. Det derfor, du er direktør, og jeg er lønneslave. Niels, det var en fornøjelse at bruge godt en time sammen med dig og snakke om Mozart. Jeg glæder mig til, at vi næste gang skal snakke Fargo, og vi skal sige jaaa! Og vi skal høre om gravide mennesker, går og kaster op bag politidør, og jeg ved ikke, i sneden. Vi skal se mennesker køre gennem. kompostkværn. Det bliver også skønt, hvis det er den, vi tager fat på næste gang. Det håber jeg, det bliver. Jeg kan kun sætte mig til at glade mig. Som altid husket, det var en kæmpe fornøjelse. Ja, og tusind tusind tak for i aften. Jeg glæder mig til, ses. Og så skal du huske, film skal høres i Retrovision.