speaker-0: Amerikanske techgiganter bygger datacentre over alt i landet, hvor de bruger alt vores krønne energi og store mængder af vores sparsomme grundvand til at drive deres millionforretning. Som et resultat af dette er der kø for nye nettslutninger hos det statsarget energiselskab Energinet svarende til en åretedobling af Danmarks nuværende energiforbed. Og datacentrene fylder godt op i køen. Men er datacentrene den åldoverskyggende trussel mod vores grønne omstilling, som nogen peger på? Eller er byggeriet af datacenter på nøjeudvalgte lokationer måske ligefrem nøglen til at sikre retning og hastighed i vores nationale grønne ambitioner? Dataner oppe og ned i diskussionen skal vi undersøge nærmere i dagens episode. Velkommen til Hull i skyen, et postkast om datacenter i Danmark, der genen fakta, samtaler og perspektiver fra forskellige aktører søger at skabe en mere nuanceret og oplyst debat om datacenter i Danmark. Mit navn er Søren Jules Grøder. Og til at hjælpe med den diskussion, har jeg i dag inviteret Henrik Hansen Managing Director i Danish Data Center Industry, er en industri, en brancheorganisation med cirka 200 medlemmer. Velkommen til Henrik. Og hvis vi lige skal starte med at bare deklarere vores bekendtskab, så har jeg siddet i bestyrelsen fra 2020 til 2024 i den industriforening, du er Managing Director i. det ikke korrekt? Og udover det har vi ikke yderligere bekendtskab, om man så må sige. Henrik, skal vi have flere data center i Danmark?

speaker-1: Det er helt korrekt. Det skal vi. er jo datacenter udgør den her ryggrad i vores digitale infrastruktur. Og med alt det, sker, og den digitaliseringsgrad, har i Danmark, som vi jo på alle måder ønsker at få endnu mere ud af, så har vi brug for mere regnekraft, og det stiller grav om flere datacentre.

speaker-0: Så når vi snakker datacenter i dag, så er der rigtig mange, sætter lige så tegnet med datacenter og AI. Og der er også mange, siger, hey, så er det jo en hel masse amerikanske tech-giganter, kommer til Danmark. De stjæler, låner, hvad du nu vil kalde det, vores grønne strøm, og bruger den til deres store million forretning. Og det gør, at vi rent faktisk i Danmark ikke kan drive den grønne omstilling, vi vil have. Hvad tænker du, når du hører sådan noget?

speaker-1: Der er flere facetter i det, der er ofte i ting. Det kældende, sort-vidt. Det er typisk i farver. Det er korrekt, at AI driver denne udvikling på datacentrens siden. Forventningen er, at mængden af AI-relateret data vil gå fra 5-10 % af den samlede datacenter kapacitet til 30 % i 2030. Men det er vigtigt at sige, at hele cloud og alt det her øvrige digitalisering, almindelig data, hvis man kan tillade sig at tale om det, det vokser også stadigvæk, så vi skal bruge datacenter til mange ting. Og det er jo også rigtigt, at rigtig meget af både cloud-infrastrukturer, diverse services omkring det og hele AI-udviklingen har været drevet primært af amerikanske aktører. Så de fylder meget. Det er korrekt. Det er dog vigtigt at sige, når man kigger på det danske datacenterlandskab, både nu, men også det, vi ser ind i fremadrettet, at så er det også mere blandet. Så det er ikke rent amerikansk.

speaker-0: noget, kan sætte tal på. Er der noget opgørelse over, hvor stor en del amerikanerne virkelig fylder i landskabet i dag?

speaker-1: Jamen altså på mængden af datacentre, der udgør de en tredjedel i rundetallet i Danmark. Men mange af de datacentre, man taler tit om, er 55 datacentre i Danmark nu, der er det vigtigt at pointere, at rigtig mange af dem er meget små. Og ofte eret af, måske danske og også europæiske. Mens man kan sige, store aktører, de største datacentre i Danmark, er jo de amerikanske.

speaker-0: Så cirka en tredjedel i antallet, men du går med data center op i kapacitet. Kan vi sige noget om kapacitet, hvor meget fylder de der i landskab?

speaker-1: Ja, så er det nok mere omvendt. Altså, fra en tredjedel til at to tredjedeler, måske en dag mere. Så det er billedet, vi ser ind i dig.

speaker-0: Og en af de konsekvenser, har, at vi ser den her, skal vi nu kalle den invasion af datacenter, og andre vil bare kalde det en god forretning. Der er der jo kommet frem i energinet, at der er en ret stor kø af datacenter, gerne vil blive studeret til nettet. Og det har skabt lidt stop tilstander, man så må sige, ved energinet. Er det noget, kan prøve at kvalificere lidt?

speaker-1: Vi kan jo også sætte lidt tal på. Der har været rigtig meget fokus på, at der er 60 GigaWatt i kø hos Energinet. Bare for sætte det i perspektiv, er det en syv-åte gange vores nuværende makskapacitet i elnettet.

speaker-0: Som ligger sammen omkring 7 kg, når vi trækker på elbil og det hele.

speaker-1: Det korrekt. det lyder vildt, det er det også. Datacenter udgør så måske 16-18 gigawatt ud af de 60. Det lyder også vandvildig meget i forhold til, vi i dag har en kapacitet, installeret omkring de 400 megawatt.

speaker-0: Så fra 400 MW til 18 GW, som er en tredjedel af køen, du i rundetallet forstår, hvad du siger.

speaker-1: Så derfor er det vigtigt at få kigget lidt mere ind i den kø, altså hvad består den af, og også prøve at sætte det i relation til den udvikling vi ser og det behov vi ser, når vi taler med markedet. Vores egne fremskrivninger fra foreningen side er jo, at vi i 2030 vil have en installeret kapacitet på 1,2 gigawatts. Så det er en tredjobling af den nuværende kapacitet. er jo meget, altså det er en meget høj vækst rate. Men det 1,2 GigaWatt op imod en kø på 16-18 GigaWatt.

speaker-0: Så hvor opstår det hen, Henrik? Det lyder jo helt vanvittigt. Det er jo under en tiende del, der er realistisk i forhold til hvad der virkelig er lagt i kø. Hvorfor kommer vi i sådan situation?

speaker-1: Jeg tror, har meget at gøre med det investeringsniveau, er i branchen. Globalt set. Det er jo en de brancher, der investeres mest i. Det klart, at det gør det interessant. er forretningsmuligheder for mange aktører. Og det er jo både operatørerne selv, som kigger på sites rundt omkring for at udvikle deres forretning. der er også mange, der gør det over hele verden. Og med særligt fokus i Norden lige nu.

speaker-0: vil ikke kun i Danmark, gør Hvorfor lige det? Hvorfor end overden? Er der noget spcielt oversætter til det?

speaker-1: Det er jo på grund af vores infrastruktur, vores mængde af grøn energi faktisk, vores relativt stadigvæk gode plads rundt omkring i de nordiske lande. Der er steder, hvor man har plads til datacentre. Så er det vores modenhed, digitale modenhed som samfund, vores forbindelser til resten af verden. Det her data skal jo sendes rundt i verden, helst så hurtigt som muligt, og der Danmark og Norden. Specielt Danmark faktisk. Relativ godt forbundet både med USA og resten af Europa. Så der er en lang række parametre, som peger i positiv retning. Og så er det selvfølgelig også præget af, at kapaciteten er ved at være råbt godt op i hovedstederne. Datacenter-hovedstederne, er Frankfurt, London, Amsterdam, Paris og Dublin. Deres ledige kapacitet er meget lav, og derfor er nødt til at kigge på det, vi kalder 10 og 2. Ja, okay.

speaker-0: Jamen, har hørt i for eksempel Holland, Dublin osv., at der er fuldstændig lukket ned for nye datacenter? Er det en situation, vi også kommer i i Danmark, som du ser det lige nu? Altså, Energienet har jo sagt fem til ti år, sandsynligvis, for de nye tilslutninger. Det lyder som om, er kommet til et full stop der også nu.

speaker-1: Ja, altså lige nu har vi en pause i nettilslutninger, som i første omgang var tre måneder, og nu er blevet forlænget yderligere nogle måneder hen til efteråret, hvor de så vil kigge på den mængde af ansøgninger, der ligger på et relativt højt modenhedsniveau, og så beslutte, hvad kan vi tilbyde nettilslutning på i den pulje. Og det vil så være de næste tilslutningsaftale, der bliver indgået. Okay. Så man begynder at kigge på det i pulje, og frem for at håndtere hver enkelt individuelt. Ja. Og det er jo også fordi, man begynder at kigge på flere parametrer end tidligere. Hvis du som virksomhed havde brug for strøm, så søgte du om det, så fik du det. Uden spørgsmål egentlig. Altså betalte du det, kostede. Men hver at køen, som vi lige snakkede om, er så enorm, så man selvfølgelig nødt til at kigge ind i, hvad er det, vi først skal have leveret noget til, og hvad for nogle kriterier skal vi lægge ned, når vi skal sammenligne diverse projekter.

speaker-0: Ja, og det bliver vel også nødt til et eller andet sted. Hvis jeg sådan forstår det lidt rigtigt, så lyder det jo næsten som om, at Danmark er blevet sådan et datacenter-klonder. Altså man kan komme her til, er grøn strøm, er plads, er en velvillighed, er en uddannet befolkning, der er god digitale infrastruktur. Det er gratis at bede om at få strøm, der er underkøbt forsynningsplæg fra Energinet, som jeg forstår det. At i virkeligheden den problemstilling, vi skal have håndteret, at det ikke bare er, du kan komme her, så kan du få, du vil have her.

speaker-1: Ja, men helt klart. Altså, mange klandrer jo energinet for, at de ikke har gjort det godt nok. Og selvfølgelig har de også lidt af skylden med effektiviteten i nogle af deres projekter. Men det største problem set fra Amin Stål, er, at den politiske ramme og de reguleringer, de har været underlagt, har været forkertet eller er blevet for sent ændret. Og det vil sige, de har ikke haft mulighed for at bygge på forkant. Altså, de har kun måtte bygge det, der var efterspørgsel på et given tidspunkt. Og når det så går så stærkt med efterspørgsel eksploderer, så hurtigt kan du ikke udbygge energiinfrastrukturen. Du skal have højspændingsledninger op for at frakte de sær store mængder energi. Og det tager lang tid.

speaker-0: Det er op til 10 år, vi lavet os fortælle, jo.

speaker-1: Jeg hørte eksempel med den her vestkystlinje, tog over 11 år, hvor de to og halvt år var selve bygningen af den. De otte et halvt år var processen omkring det. Tiladelser, høringer.

speaker-0: Så der er helt sikkert brug for en form for en politisk optimering af det her setup. Hele reguleringssatupet omkring Energienet.

speaker-1: Fordi vi har jo egentlig alle og hele samfundet politisk et stort ønske om, at skal elektrificere så meget som muligt. Og nogle sektorer, som datacenter, er per definition elektrificeret. Men du har også mange andre branche, som skal flyttes fra fossil til elektrisk. Fra diesel og naturgas osv. over på det elektriske. Og det betyder jo bare, at efterspørgselen vokser voldsomt. Og det kræver bare ny måde at håndtere hele det her køsystem på.

speaker-0: Og nu er tilbage til køen. De her 60 gigawatt, 18 fra datacenter. Der skal skive en form for en modning. kan forstå, du har med regeringens side, nyvalgt regeringens side valgt at lave en hastelov, der skal hjælpe med den her prioritering. Som brancheforening, hvad kunne I godt tænke jer, den prioritering kommer til at handle om?

speaker-1: Jamen, vi synes faktisk, det som Energinet har fremlagt, hvor de har sagt, vi vil gerne vurdere projekterne ud fra deres mådenhed. Det vil sige, hvor langt er det her projekt? Er der truffet en investeringsbeslutning fra operatører og dem, skal drive det? Er der en lokalplan undervejs? Har man styr på hele forsyningskæden omkring at bygge datacentret? Så alle de her parameter, der kan være med til at fastlægge Hvor er du henne på en månedskala? Det synes vi er meget relevant. Og så er der det, kalder netvenlighed. Det er sådan lidt sjovt begreb, men det er jo i hvilken høj grad kan du som kundeforbruger tilbyde noget tilbage til el-netet? Altså hvor fleksibel kan du være i den måde, driver dit sendt dig på? Det kommer vi nok nærmere ind på, men hvad er der...

speaker-0: Hvad kunne det være flexibilitet? Det er noget, hører meget om, men flexibilitet kan jo være mange ting i den her verden.

speaker-1: Som det er i dag, så hvis du nu søger om, lad os bare sige, 500 MW for at et tændende stort projekt, så vil det den typiske model fra Energinet, det vil være, at når du bliver gået kendt til det her, så får du en tilslutningsaftale, 500 MW.

speaker-0: Ja, helt rundt alt, ja. I det. Dag 1. Men der jo ingen dagesænder, der skal bruge de de bedre omdages.

speaker-1: Netop. Så noget af det, som vi drøfter i det løsningskatalog, som vi har fremlagt, det er jo, kan man arbejde mere med noget gradvis net-tilslutning. Så stedet for at få 500 fra dag 1, så måske få 50 eller 100 til at starte med, begynder at bygge fase 1, kunderne ind, begynder at vurdere, hvornår er vi klar til næste, og så kan det være om 2-3 år, så får du din næste 100 eller 200. Du får sådan en gradvis stigende tilslutningsaftale. Du har egentlig en... Form for garanti om, at du kan få 500, så er vi måske tilbage til 5-10 års tidshorisont.

speaker-0: Det giver energien et tid til at bygge i den period, inklusive myndighedsgåvedkendelser.

speaker-1: Ja, det håber vi. Måske kan det gå hurtigere. Men det passer også meget godt i den måde, typisk bygger de her store datacentre. At du bygger i faser. Så hvorfor egentlig have rådigheder over noget energi, ikke skal bruge? skal jo ikke købe betalt for det, så snart du har reservationen. Så hvis du kan få den her gradvise, så er der også lidt økonomi i det for datacenter, der samtidig er du en god netborger. Det et konkret et.

speaker-0: er win-win faktisk. Hvorfor gør vi det ikke allerede? Det lyder jo helt...

speaker-1: Det handler jo om, kan man sige, ændret procedurer og sandsynligvis også noget reguleringsmæssigt justering for, de må have lov gøre det på den måde.

speaker-0: Hvis vi skal rulle lidt bag historisk, så er der vel ikke været ret mange brancher som datacenterbranchen. ser vi i øjeblikket. Normale industrivirk som hedder bygger jo ikke ud i den hastighed, man ser ved datacenter. Så det er ikke også et spørgsmål om, der er en ny virkelighed, rabber hele den regulering og den lovgivning, vi sidder med.

speaker-1: Det har ikke været normal praksis, at kunder vil tilslutte transmissionsnetet. Den store motorvej, rejser rundt i hele landet. Normalt, som en normal virksomhed eller borgere, bliver du tilknyttet til regionale distributionsnet. Så det er en ny situation, og derfor må vi også have nye redskaber i brug.

speaker-0: Nødt det også at være at snakke lidt omkring, det her, jeg tror, nogen kalder det begrænset tilkobling, men at man måske i en indkøringsperiode for eksempel ikke har adgang til nettet fuld ud, men med løft om, man kan få det på et eller andet tidspunkt, eller på en anden måde, at man kan kobles til og fra nettet i de perioder. Altså mener datacenter jo historisk set gode til at beskytte sig selv i forhold til batteriparker og forskellige andre energikilder, så de kan holde sig selv i kørende, når nettet falder ud. Er der ikke et behov for at benytte den? Hvorfor bruger man ikke så de redskaber i dag? I dansk et setup.

speaker-1: Altså produktafbrydelighed, man faktisk eller begrænset netadgang, jeg kærer barn har mange navne, man begrænser netadgang, lad os bruge lidt. Det har ikke været særlig velbeskrevet. Sådan set har det været et produkt, du får at vide, at energinet kan afbryde dig.

speaker-0: Sådan næsten kidswitch-agtigt eller hvad?

speaker-1: Så du får ikke så meget at vide om, eller du kan ikke få nogle vilkår for hvor ofte forventer man det her vil ske, hvor lange perioder er i gang. Okay. Fordi det er klart, hvis man får et begrænset netadgangsprodukt, som rent faktisk beskriver, at du skal have en parathed til at kunne køre i fire timer eller otte timer, eller hvor meget det nu er, så kan man jo fra start af indrette sig efter det. Altså investere i det nødvendige backup. som forhåbentlig ikke kun er diesel, som jo er det typiske backup-produkt i dag. Men kan du fra starten af vide, at jeg måske engang mellem, eller engang mellem, der være et risiko for, at jeg bliver afbrudt i, os sige, fire timer. Kan jeg så indrette mig med noget batterikapacitet fra start af, så jeg faktisk kan køre videre grønt?

speaker-0: Så du har et lokalt lager, som ikke nødvendigvis er det her dieselgenerator, starter op. Fordi typisk, hvad vi ser historisk set, har været 3-5 minutter batteritid og så dieselgenerator derefter. Det svarer som regel også med, det tager start, sådan den generator. Så det det, skal ud over. Vi skal kende udfaldsruppen, er det det, du siger.

speaker-1: Ja, i en eller omfang. I hvert fald en eller anden max tid, må kunne forvente. Og så er der jo også nogen, taler om sådan, man kalder det et stablet produkt, hvor man siger, du får... Vi garanterer, aldrig afbruger 50 % af din load. Men de sidste 50 % er egentlig sådan noget i begrænset nettad i gang. Så du ved, du altid har en bassload, der ikke kan afbrydes. Og så har du et eller andet, du skal være mere fleksibel på, du så kan gardere dig imod, eller... Nogle har måske nogle kunder, hvor det faktisk godt kan køre, selvom vi regulerer ned engang, afhængigt af hvad type load du kører.

speaker-0: Så de lønsker fjerns side omkring lidt mere fleksibilitet, måske nogle bedre løsninger, bedre pakker for energien af i dag, godt være fortlagtig for branchen som helhed. Er det det, vi...

speaker-1: Jeg indgå den dialog om hvad er præcis det I har brug for hos Energinet? Er der også nogle geografiske forskelle? Hvor har I mest tryk på? Hvor vil det gavnigere mest? Og hvor har I måske ikke brug for det? Fordi det kan også komme lidt tilbage til måske i år at snakke om det også med lokation.

speaker-0: Lad os bare prøve hoppe ind i det, bare nu har vi begyndt at være på folkemøde, og der var en del snak om det her muligt behov for en national strategi for datacenter. Altså områder udpeget specielt til tung energi områder her under datacenter. Prøv sætte et ord på det her.

speaker-1: Jamen det er jo lidt også på det strategiske. Altså vil vi have en nationals datacenter strategi? Og hvis vi skal have det, så ville det være oplagt at kigge ind i, hvordan ser Danmark ud? Hvordan er landkortet for både god plads? Her kan man også kigge på, hvor der er måske mindst involvering af borgere eller sjæne, hvis vi skal kalde det, af borgere. Hvor er der... Måske allerede en god produktion af vedvarende energi eller planer om at udbygge. Og er der nogle muligheder for at integrere datacenter i f.eks. noget fjernvarme eller anvendelse af den overskudsvarme, som jo bare er der, når du driver datacenter. Så prøv at kigge sådan lidt i helikopterperspektiv over Danmark og så udpegge nogle zoner, hvor man siger, at man vil kunne give os særlig gode vilkår. Til gengæld kommer I også til at og være med i et system, så I bliver sådan integreret del af et energisystem.

speaker-0: Det jo det, i moderne danske kalder sektorkoppling. At man netop tager energi, bruger det og giver et eller andet produkt videre, som i det her tilfælde er et restprodukt, nemlig varme, som gør at naturligt restprodukt, hver gang der skal bruges i energi, det er ikke en unikt.

speaker-1: Det er jo fantastisk sådan samfundsmæssig udnyttelse af grøn energi. Hvis du først kan køre det igen med data center og få alt det udbytte, du skal have det. Og så kan du næsten tage det hele videre i form af varme.

speaker-0: Hvor meget en til en er det, Henrik? Er det 50 % du så genanvender som overraskning? Hvor stor en andel af den strøm bliver ren faktisk til kvalitets varme bagefter?

speaker-1: I teorien er det jo rigtig meget. Vi er faktisk tæt på 1-1. I praksis er der nok nogle balansninger, som gør, det ikke vil helt være deroppe, også fordi det skal jo matche et efterspørgsel. Men der er kæmpe potentiale i den energiresource, som ligger der omkring, specielt de store datacenter.

speaker-0: Okay, ind til en. Og hvorfor gør vi ikke det noget mere i dag? Det er jo virkelig noget af har hørt om i pressen. Der bliver bare sendt barm ud til fulene, man så må sige. Og masser af projekter, hvor det har været på tegnetbrættet, men ikke blevet implementeret. Kan du prøve at sætte et ord på, hvad udfordringen været i dem?

speaker-1: Jamen først lige præmissen om, at vi ikke anvender varme. Vi gjorde det lige op her fornyeligt, hvor vi kan se inden for det næste år, for der er faktisk en del projekter, er lige på vej til at blive skudt i gang. Så kommer vi op på omkring 10 data-center, hvor varmen bliver anvendt. Og faktisk i alle tilfælde til fjernvarmen. Så der sker noget, men det er rigtigt, det er gået langsomt. Jamen noget af det, det er jo altid, man kan komme mange forklaringer. Vi har selvfølgelig også en andel i datacenterindustrien, men vi vil så også mene, at der heller ikke har et godt system for at det her til at fungere. har været prisloft på overskudtes varme, har været afgifter på overskudtes varme, som direkte har forhindret nogle projekter, som man simpelthen har været nødt til at tage ned ad bordet, fordi det kunne ikke blive rentabel. Det var simpelthen for risikofyldt, når der blev lagt de her skatter oveni. Og så er der jo også et... Der skal være en aftager. Ofte taler vi om, at det er fjernvarme. Men fjernvarme kommer jo også i mange afskygninger. Og nogen har lige foretaget måske meget store investeringer i nogle andre energikiller.

speaker-0: Og det har jeg ikke interesse i, når man vil se aftag mere.

speaker-1: Vi skal afskrive den investering, der sker over 30-40 år. det er jo... Nogle steder har timingen været rigtig dårlig. så er det også bare forskellige kulturer, mødes. Fra nogle typisk forbrugere eller offentlige eget fjernvarmelselskaber til internationale, multinationalelselskaber, som arbejder med meget forskellige tidshorisonder. Forskellige former for aftalegrundlag. Fjernvarmene har der typisk... 30 år som en... Åh, det er deres tilståelse, hvorn.

speaker-0: Det er svært at se 30 år frem med Dazer Center, ikke det?

speaker-1: Det er meget svært. Du kan nok ikke finde nogle datacenter, der vil indgå en 30-årig i fjernvarm rautale. Det vil heller ikke være realistisk.

speaker-0: Er der ikke noget om kravstillingen her? Vi skal være bedre til stille nogle krav til de folk, gerne vil bygge og drive datacenter i Danmark, men vi skal opvindt også stille krav til dem, så egentlig er en del af den infrastruktur, ligger rundt om, i form af leveranse af energi, men også aftagelse af varme. Er det sådan, som sige, Nia Varna får datacenter i Danmark til se ud?

speaker-1: Vi kan jo sige, at vi bliver underlagt nogle krav nu. Specielt fra det europæiske energieffektiviseringsdirektiv i ID. Hvor der jo bliver stillet krav om blandt andet overskud, hvad med anvendelse. Og det vil sige, at der kommer et nyt incitament. Der hvor vi synes, tråden klippes lidt over, at ikke er det samme krav til fjernarmen-selskaber, hvor man skal aftale overskud, som for datacenter.

speaker-0: kan ikke på data center, men du kan ikke krav på aftageren.

speaker-1: Nej, vi skal have et sted at sende det hen. Og selvfølgelig bliver der også kigget meget i andre applikationer. Der er jo konkrete eksempler med, man vil dyrke tomater eller andet fødevareproduktion, fiskefarme, som kan bruge det her varmegrundlag. Så der er på fødevare- og landbrugsområdet, tror jeg, nogle potentialer. Man kigger også ind i direct air capture, hvor man kan bruge varmen til at tage CO2 ud af luften.

speaker-0: kan jeg for eksempel...

speaker-1: Man ser sågar på...

speaker-0: hvorfor man faktisk kan anvende overårskelsesvarmen til at fjerne CO2 fra formænd. De lyder sgu også lidt idéelt et eller andet sted, gør det ikke?

speaker-1: Det ville jo være genialt. Man kan det. Der er stadigvæk lige nogle teknologiske forhindringer, der skal af vejen, og så er der også noget, der kan gå økonomi i det. Men det er sådan nogle spor, man skal kigge i. Man kigger også ind i at anvende varme til vand, hvor man kan simpelthen generere vand ud fra den varme, man nødvendigvis har. Så det kan også være et... Om ikke et fuldt svar, men så i hvert fald et svar på noget af vandforbrugt, som VCDAS sander specielt i Sydeuropa, Syde i USA osv. har store problem.

speaker-0: Jeg prøver lige at lidt mere om den med vandet, for det er jo også en af dem, man hører af og til, at datacenter bruger en masse af grundvand i virkeligheden. Er det ikke korrekt?

speaker-1: I Danmark og i Norden har vi mindre brug for at bruge vand end mange andre steder, fordi klimaet er sådan, vi kan grovst sagt åbne vinduerne og få noget koldt luft ind, så det kan tage noget af det. Og så ser du mere mere anmeldelser af sådan nogle lukkede systemer, hvor du kan køre vandet eller væsken rundt flere gange for at køle. Så vandforbruget vil jeg sige, generelt set i Danmark, ikke et problem. Det afhænger af hvilken kølemetode du bruger. Der er nogle datacenter i Danmark, også bruger en vis mængde vand. Her kigger man rigtig meget på, kan vi skifte fra bruge drikkevand til teknisk vand, altså rense og spillevand.

speaker-0: Er det en mulighed at høre, at man bruger i Norge på et projekt deroppe?

speaker-1: Altså, jeg tror, man skal kigge ind i mange forskellige og så kigge på, hvad er billigst og gøre klar til at kunne bruges i et datacenter. For der kan også være belastning, hvis det er saltvand. Jamen, så har det nogle andre effekter på røret osv. og tilsvarende med spildevand. Hvor rent kan du lave det, så det ikke medfører andre problemer i systemet.

speaker-0: Men han er lige tilbage til det her med den nationale strategi for placering af datacenter, fordi jeg forstår i sagtens det her med det man med et fint råskaldet samplacering, at hvis man kan genere energi, hvor man rent faktisk også får brug af den, så har vi mindre distribution, og derfor skal energien ikke bygge nær så mange luftledninger eller jordførte ledninger for at energien frem. Omvendt vil vi jo gerne bruge årskudsvarmen, og det er jo typisk noget, kan ske omkring større byer, hvor der er et velubygge. system til den slags. Er der ikke et lille indbygget dilemma der, vi vil gerne have datanalæggende der, hvor energien opstår, vil også gerne have der, hvor vi kan aftage varmen? Er det ikke et lille problemstilling der?

speaker-1: Det er et paradoks eller problemstilling, er vanskelig at løse, fordi det er dyr, der frakter strøm ret langt, og det er ikke særligt.

speaker-0: Og det er effektivt at fjerne varme, hvis vi skal over langt i det start.

speaker-1: Du taber så meget varme, så det kan ikke svare sig at gå ud over mange kilometer. Så man skal finde en balance, og så skal man være realistisk om, hvilket type datacentre kan levere varme. Og selvfølgelig er det af det, man med en national strategi også kan kigge lidt mere ind i. Hvordan kan vi få de her ting til at gå op i en højere enhed, og måske særligt med fokus på andre applikationer end fjernvarme?

speaker-0: For mig er dyrkning og lignende.

speaker-1: Det tror jeg, man skal gøre mere ud af. Og så skal man, synes jeg, i de datacenter, der ligger nær de større byer, at der er det oplagt, at man skal have dem ind, fordi der kan de virkelig erstatte noget af den energikilde, man bruger i forvejen, og forhåbentlig gør det 100 % grønt, også fjernmarmadel.

speaker-0: Så en form for national strategi er en opfordring til det nye folketing og begynder at arbejde lidt på. Så vi kommer lidt væk fra den her sovnerådspolitik, foregår i forhold til udlægning af data center i Danmark. Er det forstået og ønsket fra?

speaker-1: Der har jo været snak om fra nogle kommune og nogle borgmesterer, at de gerne vil lægge hele ansvaret til Christiansborg. Min egen holdning er, at jeg synes, er godt at få lagt lidt klare rammer og nogle ambitioner visioner for, hvordan skal den her sektor udvikle sig, set med Danmark som helhed. Jeg tror dog stadigvæk meget på det lokale demokrati, så til sidst enden synes jeg, beslutningen skal ligge hos et lokalt byråd, men de skal være klædt bedre på. og have nogle klare retningslinjer fra staten og regeringen om, hvad de skal vurdere ud fra.

speaker-0: Men er også derude, at næredemokratiet virkelig skal virke, hvor der skal være en dialog med de borgere, der skal leve med et datacenter i deres baghave, han er lidt populært sagt.

speaker-1: Og det er, mener jeg, måske den følgeligste rømme er nummer et, men tæt nummer to i problemstillinger, er den her integration med et lokalsamfund. Fordi vi har ikke som branche eller som enkelt aktør nogen som helst interesse i at komme ud og lægge et sted, hvor vi ikke kan få samarbejde til at fungere. både den dialog, men også helt konkret projekt og investeringer, der kan gavne det lokale område. mener, at de er mere mere afgørende. Det er CF som en af de allerhøjeste prioriteter for branchen, generelt set. kun i Danmark, men egentlig i hele verden.

speaker-0: Udmærket. Vi nærmer os afslutningen Henrik. Jeg ved ikke om er på falderet, der er mange sånne myter, og nogle af dem har lidt svært at blive aflivet. Er der tre ting du tænker, hvis jeg ikke fik chancen, så kunne jeg godt tænke mig at aflivde de her myter én gang for alle i forhold til datacenteret i Danmark. Er der sådan de tre, der kommer?

speaker-1: Ja, altså, én, godt kunne tænke mig af og lide, det er den, der kører lige nu om, at datacenter spreder sig som steppehjul ud over det danske landskab.

speaker-0: Der har været nogle journalister, der har gået på noget clickbait. Lad os bare sige det.

speaker-1: Det lyder som om, at på hver eneste gade i Jørgen, er der altså datacenter fremover. Og der er det realistiske, altså det går rigtig rigtig langsomt. Man bygger ikke bare datacenter. For det første er der jo alle de her godkendtes processer, som vi jo selvfølgelig skal opfylde. Og så er der selve bygningen. Så der går altså mange år, før man har mange datacenter. Og måske er det heller ikke antallet, kommer til at vokse, men mere gensnitsstørrelsen af datacenter, der kommer til at vokse. Så det er en myte. En anden myte er jo den her med, der ikke genereres jobs. Hver gang, er nogen, vil sige, genereres jobs, så henviser man til Viborg, hvor en borgmester for 10 år siden sagde, at Apple ville generere 10.000 jobs i Viborg. Det gjorde de heldigvis ikke, fordi du aldrig kunne have fundet alle de medarbejdere. Men ud over det.

speaker-0: Ja, vi skal lige lidt mere om det så.

speaker-1: Så synes jeg faktisk, at man kommer med ret realistiske bud. Når man planlægger et projekt, er det jo typisk 1-300 arbejdspladser, som det vil generere inden for hegnet og sådan noget tilsvarende omkring. For der er jo masser af aflittede jobeffekter på lokale leverandører, elektriker, sikkerhedsfirmaer og landskabsarkitekter.

speaker-0: Efter størrelse vel, så... Så hele byggeperioden er virkeligheden den, genererer mest, og den kan godt være lokal.

speaker-1: Det kan den også, og der er det jo rigtig mange. Og der taler vi ikke 100, der taler vi måske 1000 arbejdspladser. Sådan en stor konstruktion. Men selv på de veje taler vi typisk et par hundrede arbejdspladser. Plus det, genererer sig omkring. Og vi har lige fået opgjort sidste år, at lige nu er det omkring 5.500 medarbejdere, der er beskæftigte inden for branchen. Direkt eller indirekt. Og det forventer man vokser til 18.000 jobs i 2028.

speaker-0: I vil også få stykker. Lad os bare...

speaker-1: Det er komplet selv, fordi mange af jobserne skabes ude i egne lande, hvor erhvervsudviklinge ikke går helt så stærkt som i Storkøbenhavn og andre større byer. Så jeg ved, mange af borgmester ser meget positivt på den jobskabelse, er der. Og så sidste myde, jeg også godt kunne tænke mig af og aflive, er lidt det her med, at det er datacentre, der bruger alt strømmen. I stedet for skal man jo kigge på, er det nu, er i det der datacenter? Det er jo dine og mine data. er virksomhedernes data. Det er offentlige virksomhedernes data. Og hver, at vi alle sammen får brug af mere mere af de her digitale værktøjer, så bliver der mere mere data. Så det er jo egentlig os, der bruger strømmen. At vi så kan analysere det ud via nogle datacenter, det er faktisk godt, fordi hvis vi ikke gjorde det, ville vi bruge meget mere strøm. Hvis vi alle sammen skulle have vores lille datacenter i kælderen.

speaker-0: Det er mere effektivt at gøre

speaker-1: Det kan du bevise, hvis du kigger over de sidste 10 år, hvor mere effektive datacenter er blevet i forhold til anvendelsen af bl.a. strøm, men også vand. Det er gået rigtig, rigtig ned ad bakke med energiforbrugt. Så der er virkelig stort af fordele at hente for samfundet.

speaker-0: Perfekt. Lad os lade det være. det sidste ord. har et spørgsmål til dig, Henrik. Hvis du kigger lidt fremad, lad os sige i de næste fem år, hvordan ser landskabet for datacenter i Danmark så ud i din optik? Har vi de samme diskussioner, som vi har i dag stadigvæk? De samme problemstillinger, kæmper med? Hvor er vi kommet hen?

speaker-1: Jeg håber, vi er kommet ud over det her med at snakke om, at skal have datacenter. Jeg håber, erkendelsen af, det er centralt for den måde, driver vores samfund. At det er blevet anerkendt og accepteret. Og så håber jeg også, at vi har fået en bedre forståelse begge veje. hvorfor er og hvordan kan datacenter spille ind i samfundsudviklingen. Både nationalt på AI-dagsorden og digitalisering, men også i det lokale samfund. Hvordan kan datacenter blive et aktivt? der er med til at skabe både økonomisk og social udvikling, uddannelsesmæssig udvikling i de byer og kommuner, hvor de ligger. Det er både tråd og håber.

speaker-0: Udmærket. Henrik Hansen, direktør for datacenterindustrien i Danmark. for dine deltagelse. Så mens datacenterindustrien erkender, at udviklingen er gået rigtig stærkt de seneste par år, ser foreningen stadigvæk lyst på fremtiden og specielt behovet for flere datacenter, som man kalder ryggraden i vores digitale infrastruktur.

speaker-1: Tak.

speaker-0: Danmark og resten af Norden er tæt på en ideel lokation for opførelse af datacentre, blandt andet på grund af vores grønne energi, vores digitale modenhed og vores forbindelser til resten af verden. Problemstillingerne omkring den voksende kø for tilslutning hos det statsejet energinet, forslår, at branchen bør håndteres via en mere konsekvent vurdering af projektets modenhed og netvendighed. Derudover, efter spørgsel national strategi for datacenter, så lydes, at særligt egnede områder, altså områder med tilgang af grøn energi, minimale shiner for naboer og lokalsamfund og mulighed for anvendelse af overskudsevarmen, kan besluttes på national plan, mens de enkelte projekter stadig bør vurderes lokalt. Mit navn er Søren-Jules Grøder, og du har lyttet til podcasten Hull i Skyen. Lyt med igen næste uge, hvor jeg har en ny og spændende gæst i studiet.